Ja, jeg ved godt at det hedder Energimuseet, men jeg kommer nu altid til at kalde det Elmuseet.

Men i hvert fald plejer de at have juleåbent en dag i adventstiden og i år ville vi altså besøge dem.

Vi kom omkring klokken 11 og det første vi ser, faktisk allerede inden vi når indenfor, er Julemanden! Ellen skynder sig at gemme sig bag mig. 🙂

Men han dykker ned i sin sæk og har tre slikkepinde med op. Ellen tager forsigtigt en og siger tak. Men Julemanden siger at hun må få ALLE tre. Og bagefter dykker han IGEN ned i sækken og igen og igen. Så hun ender med tre slikkepinde, en blyantspidser, en lineal og to magneter. Det var en MEGET gavmild julemand!

Vi ser et par af udstillingerne og vender tilbage for at få noget frokost. Der var bl.a. risengrød med det hele (også nisseøl) for 18 kroner. Kåre fik en adventsplatte med to store frikadeller og rødkål og tre pæne stykker stegte sild – og tre halve stykker rugbrød. Hvad er det folk har imod rugbrød? Der er aldrig nok og der er altid masser af kød.

Så så vi resten af udstillingerne og der var masser af aktiviteter. Man kunne klippe julepynt, der blev kogt bolcher og bagt vafler. Da Karen så de vafler garanterer jeg for at sutten hurtigt røg gennem luften!

Det største hit var en robot der spillede “følg-den-mærkede-skål” med en, men der var masser af andre ting hun synes var sjovt.

Karen faldt i søvn på vej mellem en af bygningerne, men vågnede brat, da det pludselig begyndte at regne voldsomt – stakkels Karen.

Da vi så havde fået handlet og kom hjem var det tid til adventskrans, julesalmer, julehistorie og æbleskiver.

Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

I går aftes sad vi lige så stille og spiste aftensmad. Det vil sige, jeg var færdig, så jeg sad og syede et par Baldere til ungerne (det er ris-/ærteposer). Men så kom der en mail om en ny natcache i Hammel. Karen skulle ikke med, hun skulle sove – men klokken var kun 19.02, så Ellen kunne godt nå det inden sengetid. Så mig og Ellen i tøjet og få koordinatet skrevet ned og lommelygterne i lommen og så sydpå.

I bilen snakkede vi om alt muligt ligesom vi plejer og på et tidspunkt kommer vi ind på gigt. Og så lyder det fra bagsædet:

Mor, når jeg bliver læge, så vil jeg hjælpe dig og få gigten ud af din krop.

Åhhh – moderens hjerte kunne samles op fra en pøl på bilsædet – totalt smeltet.

Men vi nåede frem – og der var ingen biler! Så os ud i den natmørke skov og lede efter reflekser. Og der, ovre bag det krat, var der noget der glimtede. Så igennem krattet (vi skulle vist have haft regntøj på) og over til glimtet. Men der var ingen cache. Vi ledte og ledte og pludselig var der en bildør der smækkede – og en mere! Og så kom der lys i natten, men pludselig hørte vi noget der puslede i nærheden – lygten blev vendt og DER var den! En sød, lille cache, med en jomfruelig logrulle – men vi havde ikke noget at skrive med… Så vi måtte pænt vente til at Brian (Levegodt) også kom og fandt cachen, han havde nemlig en kuglepen.

Og så kunne vi hyggesnakkende køre hjem igen – en FTF rigere. Og så var vi lige omkring Drøsbro Mejeri for at hilse på koen. 🙂

Kameraet nåede vi ikke at få med, så der er ingen billeder.

Ellen har været på ferie hos farmor og farfar – hun hyggede sig. Imens var mormor og moster Ane lige forbi med nogle kurve. Vi har også haft sidste besøg af sundhedsplejersken til Karen. Hun er som hun skal være og hun kan både høre og snakke – men det vidste vi jo godt.

Lørdag holdt Ellen kaffedag ude i sandkassen – og så fik vi plukket de sidste æbler på træet og fik bagte æbler til eftermiddagskaffen.

Søndag var sidste åbninsdag i Legoland – så det var vist på tide at bruge de fribilletter vi havde liggende. Så vi pakkede ungerne i bilen og kørte sydpå. Det er altså en lang tur! Men vi havde en rigtig god tur – sådan mine umiddelbare indtryk:

– fantastisk personale ved forlystelserne
– mange gode forlystelser til Ellens alder/størrelse
– hyggelig park med små overraskelser rundt omkring
– dejligt med et sted at amme (omend Karen slet ikke havde ro til det)
– absolut en dårlig ide med deres Express Pas
– meget, meget kedelig mad – en børneburger består af brød, bøf, ristede løg og ketchup!
– lidt trælst at man skal betale for at parkere

Men Ellen var lykkelig – hun havde virkelig en helt fantastisk tur! Og det havde vi andre så også – Karen opførte sig særdeles eksemplarisk. De faldt MEGET hurtigt i søvn, da vi kom hjem og fik dem i seng omkring klokken 21.

Vi var noget stolte af Ellen – hun satte selv sine grænser og turde det hun gerne ville. Det tog lidt tid for hende at få overbevist os om at hun gerne ville prøve Dragen – men hun synes det var sjovt da hun fik lov. Hun stod pænt i kø ved alle forlystelserne og huskede for det meste at takke for turen.

Det bliver altså lige en billedreportage – også selvom jeg absolut ikke er tilfreds med den måde billeder bliver vist på!

Nu er jeg efterhånden kommet så langt bagud, at det er fuldstændig uoverskueligt at følge med. Så jeg dropper bare de sidste par uger og starter forfra. Så kan det godt være at der kommer billeder fra vores ret gode sommerhustur til Ålbæk mellem Frederikshavn og Skagen senere. Burde egentlig lære at skrive ned MENS vi er afsted.

Altså: I uge 41 var vi i sommerhus og sidste lørdag var vi på en lille skovtur. Søndag brugte vi på at gøre haven vinterklar og på at bage lidt snobrød. Uge 42 var det business as usual – altså lige bortset fra at Karen fik brev fra vuggestuen og at hun faktisk har været alene i vuggestuen en lille times tid, mens vi var til møde i børnehaven. Men det gik som forventet helt uden drama. Vi afleverede hende til Elin, som Karen kender fra mødregruppen og gik – og Karen hyggede sig mens vi var væk.

I denne weekend har vi været i Bilka efter maling og til farmors fødselsdag, hvor vi efterlod Ellen. Karen tog vi med hjem igen. Hverken Karen eller mine bryster synes om at være væk fra hinanden i alt for lang tid af gangen.

I går var Kåre og Karen taget til Bjergby og mig og Ellen skulle være alene hjemme. Vi startede med at cykle på biblioteket sammen fra børnehaven for at finde en film at se til aftensmaden. Normalt spiser vi i køkkenet, men nu var vi jo alene hjemme… 🙂

Ellen valgte Bambi – og da moderen faktisk aldrig har SET Bambi – altså andet end den de viser i Mens vi venter – så fik hun lov. Vi legede/læste en times tid (og Ellen ville også læse avis og bladrede hele BT igennem) og så cyklede vi hen for at finde kastanjer og hjem for at lave aftensmad.

Helt uden prompting dækkede Ellen bord og vi satte os for at spise og se Bambi – den var nu noget mere uhyggelig end jeg havde forventet, men når hun bare kunne sidde op af mig og snakke om hvad der skete, så gik det endda.

Bagefter kom hun i boblebad og vi så billeder på computeren. Det tog lang tid at overbevise hende om at det altså var HENDE der var billeder af og ikke Karen. 🙂

I løbet af ugen har Ellen været på bus-/togtur til Viborg og det lyder som om de har haft en god tur. Vi andre har geocachet lidt og prøvet at finde nye steder til geocaches.

Karen er flyttet ind på Ellens (og nu også Karens) værelse. Før hun flyttede har hun haft et par rigtig trælse nætter, hvor hun har været meget vågen, men da det var gået godt nogle nætter blev hun flyttet. Og siden har hun sådan set også sovet dårligt. Hun sover fint indtil omkring klokken 2, hvor hun så er pjevset og træls indtil klokken 5. Et lille tjek i dag, viste en ny tand og en næsten igennem. Kåre siger at det er et tilfælde – jeg er ikke sikker. Men faktum er at Ellen sover fra ALT!

I går var der kaffedag i børnehaven – ungerne har selv været med til at lave ribsgele tidligere i sommers og æblegrød nu her, så der var hjemmelavet gammeldags æblekage – lækkert. Bagefter var der gymnastik – det klarede Kåre og Ellen, mens vi andre hyggede os hjemme. I går aftes var jeg til et arrangement i Bjerringbro, så det var Kåre der var skydeskive for to tøser, der absolut ikke gad sove. Det blev så slemt, at Ellen sagde, at hun ikke ville dele værelse med Karen mere – og hun har ellers været den helt store fortaler for det.

I dag har mig og Ellen været på tøsetur. En gang chokoladekage, en flok geder, tre heste og en bæk – så var der dømt hygge.

Den gamle bedsteveninde er flyttet fra byen og havde sidste dag i børnehaven i dag – vi er spændte på hvordan det går. De er dog ikke så tætte som de har været, så vi tror ikke det bliver det store problem.

Jeg havde på et tidspunkt købt en familiebillet til Hobro Minizoo på Sweetdeal. Det blev søndag vi tog den vej.

Vi havde madpakke med (en pose rugbrød og en pakke frikadeller og en agurk – overskudsmor slår til igen) og startede med at spise den. Fra legepladsen (hvor der er borde og bænke) kan man mere eller mindre overskue det hele, så Ellen legede mens vi andre spiste færdig. Mens vi spiste var der tre store drenge, der fik trådt et marsvin ihjel – hvis man ikke kan være forsigtig hos dyrene, så må man altså blive udenfor! (Specielt er jeg lidt sur, fordi senere så vi en af drengene gå hen til en ged og skubbe den ned af den træstamme den stod på. Sådan et barn skal altså bare ikke med sådan et sted hen!)

Stakkels Karen – hun sad lige så stille på mit skød og kiggede på gederne. Pludselig stak hun i et skrig – en ged havde åbenbart forvekslet hendes fingre med gulerødder, så den havde lige forsøgt at tage en bid. Hun blev trøstet, men hendes finger var altså ikke så køn bagefter.

Det var ikke alle dyr der så ud til at have det helt optimalt – men det kan jo godt bare være min manglende viden. I hvert fald tror jeg ikke det er et sted vi kommer igen, selvom vi egentlig havde en god tur. Og om ikke andet, så er det i hvert fald billigt med 15 kroner for et krus kaffe og hjemmelavet gammeldags æblekage.

Og på vejen hjem fandt vi da lige en earthcache ved salthorsten i Hvornum.

Onsdag i sidste uge var vi nede ved åen for at se på kunst: Lys og stemmer. Karen sov fra det meste, men Ellen synes det var sjovt og vi andre var noget fascinerede af hvordan retningen på sådan en laser kan snyde. Lyddelen gav mig mest associationer til hjernekontrol i et totalitært styre – noget ala prægningen i 1984.