Det har været en travl weekend. I går var vi sammen med resten af mødregruppen inviteret til Galten til brunch. Det var rigtig hyggeligt, men det er godt nok svært at overbevise seks 2-årige om at de skal sætte sig sammen så man kan få et godt billede. 🙂

I dag har vi været til isspisningsevent i Randers sammen med en masse andre geocachere. Ellen fik en lille vaffel med en enkelt kugle og den fornøjede hun sig med i tre kvarter. Jeg havde det ikke frygtelig godt, så vi kørte hjem uden at have fundet en eneste eventcache.

I øjeblikket er Ellen VIRKELIG 2 år! Hun skal afprøve grænser hele tiden, hun sparker og gør alt det hun ikke må. Og når man så irettesætter hende, så griner hun bare og gør det igen. F.eks. vil vi ikke have at hun smider mad på gulvet eller smider sand og sten efter os. Det er jo ikke ligefrem fordi vi er urimelige! Men dagene er mest bare en stor kamp, så det er lidt hårdt at have en 2-årig – specielt når man samtidig render og kaster op i ny og næ og har kvalme konstant! Men det får forhåbentlig over igen.

Og hun er nu godt nok sød, når hun sidder inde i sin seng og skråler for fuld hals. I går var det Boogie-woogie og i dag var det Bro-bro-brille. 🙂

Dagens tur gik atter til Fussingø. Det blev til tre caches og Skovens Dag. Vi smagte pandekager og svampesuppe og kørte med hestevogn.

I eftermiddag har vi bare tullet i haven.

Hun er begyndt at lege mange rollelege med sit legetøj. Kaninen skal have pudset næse, isbjørnen skal også have morgenmad og bamsen skal have børstet hår. Hun er også begyndt at lade bamserne lege med hinanden.

Og så er hun for klog. Vi har et køkkenskab hun ikke kan komme i, fordi knoppen på lågen sidder for højt. Men hvis man nu flytter en stol hen ca. 15 cm foran skabet, så kan man kravle op, åbne skabet, kravle ned, sætte stolen på plads og åbne skabet helt. Suk. Det var mere eller mindre sidste fristed.

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

Weekenden har stået i satelitternes tegn – altså har vi geocachet en masse. I går var der event i Fussingø og det er jo lige om hjørnet. Før middag geocachede vi sammen med farmor og det endte med at klapvognen gik i stykker. Ellen prøvede ellers at køre den med en hue ned for øjenene. 🙂

Frokosten spiste vi ved naturskolen – et skønt sted med læ og sol, en legeplads og nogle kaniner.

Efter frokosten cyklede vi til to caches, men så var det også tid til at skulle hjem og sove middagslur – troede vi! Næ, Ellen skulle ikke sove. Men hun var glad, så hun blev puttet 19.30 som hun plejer.

I dag tog vi så til Randers for at handle og jeg havde godt nok set i FøTeX-reklamen, at der var en overraskelse til børn mellem 3 og 10 år. Men Ellen fik altså også en overraskelse: En madkasse og en drikkedunk med Disney-prinsesser og en drikkekrus med Peter Plys. Ellen åbnede straks madkassen og konstaterede at der ikke var nogen madpakke i den! Drikkedunken fyldte vi med vand og kørte igen mod Fussingø.

Her tog vi cyklerne frem og fandt tre caches og fandt ikke en. Midtvejs spiste vi vores madpakker midt i en skovbund af anemoner.

I eftermiddag har vi været i haven og vi har lige spist aftensmad på terrassen. Nu sidder hun frisk og nyvasket ude i badet og leger med det køkken vi fandt i klunsercontaineren på genbrugspladsen i torsdags.

Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.

Fredag aften kørte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde købt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af Kåres sandwich! Siri nød at få lov til at løbe frit. Ellen var rigtig god til at klatre på bakkerne/skråningerne og måtte kun lige have hjælp det allersidste stykke op.

Lørdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se køerne danse. Sidste år var vi oppe ved Hammershøj, så i år kørte vi til Rødkærsbro. Ellen smagte noget mælkenoget og synes det var godt. Vi så og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var spændende. Vi så også en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, så den blev ved med at prøve at sætte dimsen på koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og så på den. 🙂

Og så var det tid til at køerne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og så var vi endda så heldige at køerne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men også glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem nåede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op på en måde så det mest var til store børn.

På vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere år. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag råbte og skreg den af os… Suk.

Ellen er begyndt at være meget let antændelig! Hun vil have sin vilje og får hun den ikke, så bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have strømper på, hun ville ikke have sko på og hun ville ikke have jakke på! Så de blev puttet på en skrigende og kæmpende unge og så snart det var overstået, så gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og så får hun lov til det selv. Men når hun så bare fjoller rundt, så bliver vi jo nødt til at gøre noget og så bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt får hun også lov til at gøre tingene selv og så beder hun om hjælp når hun ikke kan mere.

Det er ikke altid nemt at være to år og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at være forælder til en to-årig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!

Hvis vi leder efter noget og en af vi voksne finder det og giver det til Ellen, bliver hun sur og smider/lægger det fra sig. “Ellen finde!” Og så “finder” hun det selv og går glad videre. Det samme hvis vi løfter hende op i sengen. Hun kravler ned og kravler op igen.

Ellen skulle til tandlæge i går eftermiddags og blev hentet tidligt i vuggestuen. Jeg har prøvet at forberede hende lidt på tandlægebesøget og spurgte hende derfor om hun vidste hvad vi skulle på vejen hjem. “Geocache” lyder det med høj og klar stemme.

Så det blev til tandlæge og en geocachingtur til Randers – man må jo ikke skuffe børnene, vel?

I går var det mormors fødselsdag, så vi tog til Biersted fredag eftermiddag. Ellen var lykkelig, for til aftensmad skulle vi have labskovs og så er der jo også rødbeder!

Lørdag skulle vi synge fødselsdagssang for mormor og hun skulle have gaver. Og Ellen er rigtig god til ikke selv at ville have gaver, bare fordi andre får. Vi nåede også ud og lege lidt i sneen inden vi skulle op på Søparken. Da vi skulle til at have vores pæne tøj på var der godt nok lidt krise. Jeg satte fingrene gennem mine strømpebukser og Ellens var væk. Heldigvis havde mormor nok, så både mig og Ellen var i mormors strømpebukser!

På Søparken var der mange gæster og god mad. Og Ellen nød det hele – frokosten bestod vist mest af sorte oliven og rejer. Der var også godt med vindruer, så hele to gange nåede hun at gennemskide det tøj hun havde på!

Hun opførte sig så pænt – fire timer i middagssovetiden og ikke det mindste bøvl var der med hende. Hun tullede rundt og legede lidt med sin grandkusine Pi og lidt med sig selv, så det var en ren fornøjelse at have hende med.

Og for en gangs skyld, så faldt hun faktisk lynhurtigt i søvn i bilen på vejen hjem og vågnede først da vi holdt på Nyvangsvej. Når hun så har sovet i bilen plejer hun ikke at ville sove igen lige med det samme. Men hun stod og halvsov, så hun blev båret ind i seng, hvor hun straks lagde sig ned og sov videre.

Men i dag har hun godt nok været billig til salg. Vi har været trætte, hun har været træt og så går det hele bare op i en spids. Nu sover hun middagslur og så håber vi det er bedre når hun vågner.

Vi har fået vores bil tilbage og i nat har den stået udenfor på vejen. Derfor var den godt iset til og skulle lige ordnes lidt før vi kunne køre. Ellen blev inde bag lågen og jeg gik ud og startede motoren. Da jeg lige skulle finde isskraberen tog det lidt tid, før jeg kom ud igen. Og ude midt på vejen stod Ellen, med tårer og snot løbende ned af ansigtet. Hun sagde noget der lød som “mor ikke køre”, men det var lidt svært at dechifrere midt i alt gråden.

Stakkels, stakkels pige. Hun havde troet at jeg ville køre uden hende. Heldigvis var et stort knus, et par kys og en masse kærlige ord nok til at trøste hende og hurtigt sad hun i sin autostol og smilede, mens jeg fejede vinduerne. 🙂

I eftermiddags var vejret simpelthen SKØNT, så vi skulle ud at have noget luft. Vi havde samtidig et par trackables der skulle videre, så jeg tog Ellen med til Kjællinghøl, hvor vi gik en dejlig tur og fandt en cache.

Ellen var meget optaget af at vi gik nedenfor den “dæmning” togene kører på og at vi gik over en lille bæk. Hun havde svært ved at forstå at det vand der løb på den ene side af broen var det samme som det der løb på den anden side af broen. Og cachen var også sjov i dag – hun skulle undersøge det hele. Heldigvis vil hun ikke have ting, så vi lukkede låget og gemte den igen uden bøvl.

I øjeblikket læser hun ALT. Hvis vi kører fortæller hun hvilke bogstaver hun ser, når vi går forbi en bil læser hun nummerpladen og i går sad jeg med et logo på skærmen og straks hun kom ind af døren sagde hun NVH – bogstaverne i logoet. Hun er også rigtig god til at koncentrere sig. I aften sad hun en halv times tid og lavede en perleplade – og hun kan følge et mønster på et stykke papir der ligger på bordet et stykke væk fra perlepladen. Men om hun kan bestemme sig for hvilke sko hun skal have på om morgenen…

Vi har været til dobbelt 75-års fødselsdag, på besøg hos Oldemor og ude at geocache i weekenden – så der er sket meget.

Hjemme hos Oldemor ville hun nu ikke alt for tæt på Oldemor, men det var sjovt at køre i Oldemors kørestol. Til fødselsdagen (min faster og onkel) hyggede hun sig rigtigt – specielt var rødbedesalaten, frugtsalaten og frugtkagen noget der faldt i Ellens smag. Kaviaren var også helt fin, men det der spinatroulade blev altså spyttet ud igen. 🙂

Hun startede lige med at sidde og trykke sig lidt ind til mormor, men varmede hurtigt op og endte i hvert fald med at synes at min fætters datter var rigtig sød.

Søndag trængte vi SÅ meget til at komme ud at geocache, så vi tog til Viborg. Det blev kun til fire caches, men lidt har også ret.

Ellens sprog og opfattelse ændrer sig med lynets hast. For et par uger siden sagde hun “det det?”, nu siger hun “hva er de for nøj”? Og hun ændrer det endda alt efter om det er “noget” eller “nogle” hun mener.

Og så er hun blevet ganske bestemt med hvad tøj hun vil have på. I morges ville jeg give hende et par joggingbukser på, fordi hun skulle til gymnastik. Men nej – “grå strømpebukser på!” Det var bare ikke så godt, for de er gået i stykker. Men hun blev da overtalt til et par grå- og sortstribede strømpebukser. Og hun skulle i hvert fald ikke have støvler på – “sko på!”

Hun synger også meget og vil gerne have at vi synger for/med hende. Favoritten til syng-selv er “bim, bam, busser – haletudser” og det lyder altså ret sødt. Andre favoritter er “rusalem”, “more sig”, “cykel”, “fant”, “fant, loft”, “vasketøj” og “sover du”.