Far kom hjem fredag aften og det var dejligt. Han havde gaver med: Et puslespil til Karen, en robot til Ellen og fudge til mor. Siri fik et klap. Robotten holdt desværre kun til to ture, men vi må se om den kan repareres.

Lørdag tog vi til Viborg for at finde en enkelt cache og lege på Borgvold. Cachen var mugglet, men der var hyggeligt på Borgvold. Der var en masse ænder og en fin, lille legeplads – og man kunne købe kaffe og varm kakao til fornuftige priser. 8 kroner for en kop kaffe og 17 kroner for en kæmpe kop varm kakao med softice – det var dejligt.

Søndag tog mig og Ellen på tur – vi tog toget til Rødkærsbro, købte en liter mælk og et stykke chokolade og løb efter toget hjem igen. Ellen synes det var helt fantastisk. 🙂

Far har stadigvæk forladt os til fordel for en flok nørder, men det går nu stille og roligt alligevel.

Ellen kom hjem tirsdag eftermiddag og gik med ned for at hente Karen. Og så har hun faktisk været sød til at hjælpe og ikke være alt for meget på tværs, lige bortset fra i går, hvor hun bare ikke ville tage flyverdragt på i børnehaven.

I går aftes endte lidt i et mareridt. Hun nåede ikke på toilettet og tissede ud over hele badeværelset og i alt sit tøj. Så ungen i bad, gulvet vasket og vasketøj sat over. Og da jeg så kom ind til hende efter hun var faldet i søvn – hun sover i Kåres seng – kunne jeg godt lugte at den var gal – hun havde skidt i bleen.

Når Ellen først sover, så er hun simpelthen ikke til at vække igen – hun er HELT væk. Og det er altså ikke nemt at skifte ble på en sovende Ellen, der prøver at trække dynen over sig og i øvrigt ikke vil vaskes. Suk.

Karen er blevet rigtig god til at hjælpe med at få tøj på og kommer nu når man beder hende om det (når det lige passer hende) – det er dejligt. Hun prøver også selv at tage strømper, sko og hue på, men det går ikke helt så godt endnu. Hun har også lært en lille sangleg og det er et par gange lykkedes hende at få spiddet mad på gaflen.

Vi prøvede lige at optage en lille film til far i går – det gik ikke så godt:

Film til far

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.

Kåre har været syg siden lørdag og i går ringede de fra vuggestuen, at Karen var noget pyldret og havde feber. Så mig ned efter hende. Hun fik en ren mås og målt temperaturen til 39,6 da vi kom hjem og da jeg satte mig i sofaen med hende var der ingen tvivl om hvad hun ville! Så hun blev ammet, moslede lidt, blev sur over at hun ikke måtte spise planterne og faldt så i søvn op af mig. Så hun blev puttet i seng.

Tre timer senere vågnede hun, proppede sig med pasta og så var hun egentlig putteklar igen. Og sov til 8.15 i morges, hvor hun vågnede frisk, glad og feberfri.

Mig og Ellen tog på pigetur i går aftes. Vi gik ned på sportspladsen for at finde det mørkeste sted i byen – vi håbede at se nordlys. Det så vi desværre ikke – men vi så et meget stort og flot stjerneskud! Det tog lidt overtalelse at få Ellen med hjem igen – men der var altså pissekoldt!

Der sker ikke så meget. Lørdag var vi en smut i Silkeborg efter et FFC og jeg tror klapvognen (og Kåre) blev udsat for en af de hårdeste prøvelser indtil videre – der er noget bakket. 🙂

På vejen hjem var vi lige omkring McD og da Ellen kom ud af bilen og så ind på rørene spurgte hun: “Skal vi derind?” og bekræftet kom det så: “Tusind tak!” 🙂

Til aftensmaden lavede vi så hjemmelavede burgere – bare for lige at få noget ordentligt.

Lige for tiden er Kåre syg og lidt ved siden af sig selv. Så i aften kom han til at putte Karen lidt for hurtigt – hun stak i et skrig, da hun blev lagt ned: Hun var ikke blevet ammet! Så ind i biblioteket for en lille nattår og en sang – og SÅ kunne hun sove.

Så blev det hverdag igen.

Ungerne kom tilbage i børnehaven og Ellen har fået en ny god ven i en pædagogmedhjælper og Karen hygger sig bare som hun plejer.

Karen er vågnet lidt tidligt de sidste par morgener – håber det går over…

I morges faldt hun ned af vores seng – men hun landede blødt: På Siri. 🙂

30. december drog vi nordpå for at fejre moster Anes fødselsdag – hun blev 30 år, så nu er hun også gaaaaammel!

Ungerne opførte sig eksemplarisk – Ellen fandt hurtig sammen med onkel Anders, som hun er meget glad for og Karen og Katrine hyggede sig vist også gevaldigt sammen.

31. december tog vi en tur i skoven for at trætte Siri lidt og så stod den ellers på hjemlig hygge. Ellen var helt anderledes med fyrværkeriet i år – også selvom det gik galt med den allerførste raket. Den sad for godt fast og sprang lige ved siden af os. Der måtte lige lidt trøst til, men ikke mere end at hun var klar på mere fyrværkeri.

Ungerne kom i seng til normal tid – og stop op til normal tid. 🙂

Lillejuleaftensdag gik med hjemlig hygge og gaveindpakning. Ellen nåede slet ikke i tøjet – men sådan skal det jo være i julen. 🙂 Til gengæld fik hun et julebad, hvor vi tegnede mønstre på hinanden, som vi så skulle mærke hvad var.

Til aftensmaden var der naturligvis risengrød (og pizza til mor).

Juletræet blev pyntet efter ungerne var kommet i seng.

I morges blev de sidste pakkekalendergaver åbnet. Der gik faktisk længe fra Ellen kom ind i stuen til hun så juletræet – men så “blev jeg helt forskrækket!” Karen synes også det var fint – og sjovt.

Der lå et par pakker fra julemanden under træet – Ellen fik et nyt computerspil, så der er noget at lave her i formiddag mens vi andre bliver helt klar.

Rigtig god jul fra alle os her i Ulstrup!

Ugen gik stille og rolig – ingen vilde ting.

Fredag eftermiddag blev ungerne hentet tidligt og vi tog til julehygge på Statsbiblioteket – Ellen havde godt nok været ved at bilde de voksne i børnehaven ind at Kåre arbejdede i Langå, men det er jo bare der vi sommetider henter ham ved toget. Da vi nåede SB var der ingen parkeringspladser, men heldigvis kom en af Kåres kollegaer gående med en barnevogn og der kunne sagtens lige være en mere i. Så Karen ud af bilen og med Toke ind og mig og Ellen ned på kemi for at parkere.

Ellen var lidt genert til at starte med, men det gik da over og heldigvis var der flere af de andre børn der var søde og tog hende lidt med.

På vejen hjem var vi lige i Storcenter Nord for at købe et par julegaver og jeg skal love for at der er sket noget siden jeg var der sidst for mange år siden. Bl.a. har de lige fået bygget et kæmpe legeland som Ellen i hvert fald syntes var HELT fantastisk. Og hun kaster sig bare ud i det uden bekymringer – moderen er lidt stolt.

Lørdag var vi til adventshygge i Bjergby og ALLE var med. Der er otte børn mellem 11 måneder og 13 år og de leger simpelthen så godt sammen, så det er altid rigtig hyggeligt. Og som sædvanligt så vi ikke meget til Karen. 🙂

I dag har vi været lidt ude for at geocache og så i Randers Storcenter for at handle julegaver og så der kan smøres en madpakke i morgen.

Fredag morgen vågnede Ellen skrigende – hun var så bange for vinden og regnen, der slog ind mod hendes rude. Så der måtte lige puttehygges lidt og fortælles en historie inden dagen rigtig startede.

Fredag aften skulle Kåre til julefrokost på arbejdet og det faldt i moderens lod at underholde begge unger fredag eftermiddag og aften. Ellen startede med at blive dybt ulykkelig over at have skrevet et N spejlvendt og derefter gik det hastigt ned af bakke. Det var ikke et par glade piger.

Og moderen blev ikke glad, da hun skulle i seng og opdagede at Ellen sov i hendes seng. Det er altså ikke sådan lige til at flytte 19 kilo sovende Ellen – og det er heller ikke sådan lige til at vække hende! Så jeg måtte tage til takke med Kåres seng indtil han kunne komme hjem og flytte hende.

Lørdag gik ikke meget bedre med Ellen – hun er simpelthen bare noget så udfordrende lige i tiden!

Søndag var vi alle sammen til julefrokost i Mellerup – Kallehaugerne havde inviteret til julefrokostevent. Ellen satte sig sammen med farmor og Karen sad mellem os og guffede sild og rejer – hvad mere kan man ønske sig?

Ellen nåede at blive JFF på en af cachene og hun var meget lykkelig! Så nu må vi hellere sørge for at hun får dem når hun er med og der er et.