I går morges faldt Ellen, mens hun legede på et skib i børnehaven. Resultat: Et blåt øje.

I går aftes var Ellen med ude og plukke rabarber og var med til at lave rabarbergrød. Hun synes det var sjovere at lave end at spise… 🙂

I dag skulle hun til fødselsdag hos en af drengene fra børnehaven og Karen og jeg tog i forældrecafe. Den “lille” vejer efterhånden 7,3 kilo, så jeg kan godt forstå at jeg synes hun er tung. Bagefter var vi ved fys – og det er altså lidt svært med en pige, der IKKE gider ligge i liften.

Karen havde stadig lidt feber og var en anelse pyldret – men ikke noget særligt.

Men moderen er SÅ stolt. Karen tog sin sut ud af hånden på mig og i tre forsøg lykkedes det hende at få den i munden. Hun er snart på vej til at flytte hjemmefra…

Ellen havde en dag hvor der skulle vaskes meget. Tirsdag havde der slet ikke været nogle uheld og der havde ellers været Store Legedag og vi havde været i Randers. Men i går var det vist tre gange i børnehaven og en gang her hjemme der var gået galt. Spørgsmålet er så hvorfor? Glemmer hun det, ignorerer hun det eller gør hun det bare i trods? For det må da være trælst at rende rundt med våde bukser, og hun siger ikke noget før vi opdager det.

Onsdag morgen kom der en mail om at der var kommet en ny cache i Silkeborg. Så på halvanden time kom begge unger op, blev affodret, smidt i tøj, mysteryen blev løst, Ellen afleveret i børnehaven, vi kørte til Silkeborg og gik en god kilometer ind i Nordskoven og fik et fint FFC. Det er vist ny rekord i det lille hjem.

Torsdag var Ellen i springhallen på ungdomsskolen sammen med børnehaven – det var vist et stort hit.

Fredag kom fragtmanden med nye havemøbler, så da vi kom hjem skulle de samles. Næstnabodrengen var kommet på besøg og vi har nu fundet ud af hvad der er endnu bedre end en trampolin: En trampolin med bobleplast! Der var lige lidt krise, da jeg havde hentet vand til dem – jeg havde taget et blåt og et gult krus, så de kunne se forskel. Men de ville naturligvis begge to have det blå. Så jeg lod dem trække lod med et par græsstrå og han vandt det blå. Ellen blev meget ked af det – men så foreslog han at de bare kunne dele det blå. Så alle var glade.

Lørdag var vi til fødselsdag i Hadsten. Og det er bare skønt at se alle de hersens fætre og kusiner sammen, for de hygger sig virkelig. De store hjælper de små og alle leger sammen. Ellen havde dog lige et uheld og havde skidt i bukserne. Jeg ved ikke hvorfor det lige er sådan hun udfordrer os nu – eller om hun simpelthen bare glemmer det og ikke lægger mærke til når hun skal på toilettet.

Mig og Karen kørte tidligt hjem og farmor og farfar kørte Ellen og Kåre hjem noget senere. Det synes Ellen var rigtig hyggeligt.

Søndag tog mig og Ellen på pigetur til Randers. Vi købte havehynder og løbesandaler og spist epå McD. Det var rigtig hyggeligt. På McD fandt hun hurtigt nogle drenge at lege med og den ene viste sig at være en af sommerfuglepædagogernes søn.

I Kvickly blev det hele dog for meget og hun stak af – lige som jeg var begyndt at lægge varer på båndet. Nå, mit mobilnummer stod på hendes arm, så jeg ignorerede det. Og da jeg langt om længe kom igennem kassen sad hun bare lige så stille udenfor og ventede på mig.

I Harald Nyborg havde hun også fået lov at gå ud og sidde i en havestol. Men det var der åbenbart en anden mor der ikke mente, så hun blev pænt fulgt ind til mig igen – hun havde vist spurgt hvor Ellens mor var og så havde Ellen gået ind for at vise hende at jeg var inde i butikken.

En anden far var så lidt mere “fri” end jeg bliver. Ellen måtte ikke cykle på de udstillede cykler, mens en anden dreng på 5-6 år fik lov til at fræse op og ned af gangen på en af dem. Han var ved at køre flere ned og faren sagde ikke noget. Ellen spurgte hvorfor han måtte når hun ikke måtte – et rimeligt spørgsmål. Jeg svarede hende (måske lidt højlydt) om ikke hun kunne se at han var ved at køre folk ned og om det var en god ide. Nej, det kunne hun godt se – og så plagede hun ikke mere om hun måtte cykle.

Det mest spændende der skete i forrige uge (ugen før palmesøndag) var at Ellen var på bustur med børnehaven – de var på besøg hos Mimers Brønd, en økologisk produktionsskole i Randers. De var bl.a. med da fårene kom på græs og Ellen har snakket meget om at de larmede meget!

Ellen har også haft kunst med hjem fra børnehaven og vi har været ude at gå og cykle her i byen.

Lørdag morgen stod mig og Ellen op først og vi benyttede os af lejligheden til at klippe gækkebreve til bedsteforældrene. Ellen klippede dem selv og satte pænt fem prikker på det ene – og en hulens masse på det andet. 🙂

Lørdag blev også dagen hvor Ellens trampolin blev sat op og hvor der lige pludselig var to børn i haven. Hun blev rigtig glad for trampolinen og det gjorde absolut heller ikke noget at en dreng fra børnehaven kom på besøg og hoppede sammen med hende. Hun var i hvert fald ikke spor glad, da vi skulle spise og han skulle hjem igen.

Søndag var vi til påskefrokost i Bjergby (og fandt lige en cache på vejen) og Ellen hyggede sig med alle fætrene og kusinerne.

Ugen bød ikke rigtigt på noget specielt – bare sådan en ganske almindelig uge, hvor højdepunktet for Ellen nok var en tur i hallen. Og så naturligvis præget af at det er ved at være forår – en dag vi hentede hende fandt vi i hvert fald hendes støvler under gyngen og hende i sandkassen. 🙂

Weekenden har været udendørs – lørdag var vi en lillebitte tur i Fladbro og inde i Randers for at købe noget til græsplænen. Ellen fandt selv cachen med eTrex’en og sørgede for at vi gik den rigtige vej. (Jeg gik bagefter med Oregonen og tjekkede.) Hun byttede sig til en halskæde, som faktisk ikke har været af hende siden.

Turen i Føtex gik fint – ingen hysteriske anfald osv. Men som forældre til et barn som er næsten renligt, så lærer man altså hvor butikkerne har deres toiletter henne!

Hjemme igen var vi bare i haven og hyggede os. Frokosten blev også indtaget på terassen – det synes Ellen var helt fantastisk – specielt fordi hun selv havde været med til at smøre madderne.

Søndag var vi bare udenfor – vi tændte et lille bål og ville egentlig have grillet til frokost, men vi havde ingen grillkul og jeg glemte at købe nogle da jeg var nede for at handle. Men man kan da heldigvis også sagtens stege koteletter over bål.

Vi var også en lille tur oppe i vores egen skov. Ellen fandt ud af at det ikke var så let at cykle op af bakken på den trehjulede, men det er sjov at løbe ned af bakkerne i skoven. Så sjovt at hun var ved at lave en Holger for at komme op på den næste bakke, så hun kunne løbe ned af den igen. 🙂

Da vi kom ind i går eftermiddags var Ellen så møgbeskidt at det halve kunne have været nok – men det er jo bare et tegn på at hun har haft en god dag. Hun faldt godt nok også hurtigt i søvn da hun havde været i bad!

Eller i hvert fald begyndende tegn på det første spæde forår. 🙂

Ellen var lidt ked af at blive afleveret i dag. Muligvis fordi jeg var forsvundet både søndag og mandag aften og så måtte jeg ikke gå fra vuggestuen (som jo nu er børnehaven – men det skal man lige vænne sig til).

Men hun har haft en fantastisk dag alligevel. De har været i Lyngbakkerne med lærred og pensler og spist frokost der. Så har hun været ved lægen med en rød numse, der ikke er blevet bedre med hverken zinksalve eller Brentan. Det tog hun i stiv arm og nu skal hun både have Brentan, Fucidin og Cortison en uge eller i hvert fald indtil på mandag, hvor lægen har fået svar på prøver og ved hvad det er. 🙂

Og så har vi været i haven. Vi har gjort fuglebade rene, fejet så man kan cykle, cyklet, leget i sandkassen og gynget. Og så var det moderen kom i tanke om at hun hellere måtte gå ind igen – blærebetændelse og kulde er ikke så godt sammen.

Ellen: Dumme, dumme, dumme…
Far siger et eller andet til hende.
Ellen: Jamen, jeg siger ikke at du er dum, jeg siger bare dumme, dumme, dumme…

Jeg får slet ikke skrevet her så tit som jeg gerne ville – det er ligesom om at når Karen sover til middag, så sover jeg også. 🙂

Men siden sidst er der sket det at vi har leget med Wii, været i Randers for at geocache (det endte i skænderier og hysteriske anfald) og vigtigst af alt: Ellen er startet i børnehave!

Mandag sagde hun pænt farvel i vuggestuen med masser af knus til Bente og tirsdag var så den store dag!

Det startede ikke for godt – Ellen ville bare hjem, så da hun kom ud af bilen begyndte hun at gå: “Jeg vil gerne med dig hjem, mor.” Irgh – det er ikke sjovt at høre.

Men jeg fik hende lokket med indenfor og bad hende vise mig hvor hendes rum var – om det ikke var lige ved siden af Ls (bedsteveninden som kom i børnehave i oktober)? Så viste hun mig glad hvor hendes rum var – og der var et stort gult hjerte, hvor der stod VELKOMMEN ELLEN.

Så kom Maria, vores kontaktpædagog og så skulle hun lige se at Ellen havde to nødder i kjolelommen – og så var Ellen jo nødt til at få jakken af. Og så ville Maria gerne se hvordan man er giraf og så kom støvlerne af. Om Ellen ville vise mig hvor køleskabet var? Ja da, og så løb hun ind til køleskabet. Og så spurgte Maria om ikke der var et eller andet med at Ellen godt kunne lide hængekøjen? Og så løb Ellen bare og jeg kunne køre hjem med god samvittighed.

Jeg kørte dog ikke hjem, men til første møde i mødregruppen med Karen. Det tog Karen i stiv arm – det gjorde alle seks unger nu. Vi fik endda taget billeder af dem alle sammen sammen uden utilfredshed!

Da vi hentede Ellen ville hun i hvert fald ikke med hjem og beskeden var at hun havde haft en rigtig god dag. Så alle var glade.

I morges glædte hun sig rigtig meget til at komme i børnehave og der var slet ingen problemer med at aflevere. Til gengæld var der igen problemer med at hente – hun vil SIMPELTHEN ikke med hjem og skal tvinges i jakke og støvler. Men trods alt hellere det.

For en måneds tid siden spurgte jeg Ellen hvad far skulle have i fødselsdagsgave: “En edderkop.” – kom det uden tøven. Hmm – jeg spurgte igen en uges tid efter: “En edderkop.” Og det har hun altså holdt fast i, så vi var i IKEA for at købe en edderkop til far for halvanden uge siden. Og han blev MEGET overrasket – specielt fordi Ellen ikke har undladt at fortælle at han skulle have en edderkop hver gang vi har snakket om fødselsdagen.

I går i vuggestuen havde hun bagt fastelavnsboller til forældrekaffen på fredag – men der kom også to med hjem, så hun var meget stolt da hun kom ind for at vise mig dem. Den ene blev hurtigt delt i to – og Ellen tog den hele. 🙂

Af mig fik Kåre en Wii i fødselsdagsgave, så den skulle afprøves. Kåre blev lidt demoraliseret, da Ellen faktisk var bedre end ham til ram-fodbolden-med-hovedet-men-undgå-fodboldstøvler-og-pandahoveder-spillet. Til gengæld havde han bedre styr på hulahopringene end Ellen. 🙂

Først var Karen forkølet – så fik jeg brystbetændelse og måtte have penicillin – så blev jeg forkølet og nu er Karen så forkølet igen. Så vi skifter igen sengetøj efter gylpning. 🙂

Weekenden har været noget hård – to forældre uden energi, en 2-årig med alt for meget energi og en baby, der foretrækker fysisk kontakt – det er ikke nogen god kombination.

I sidste uge kom Ellen hjem og sagde at hun gerne ville have kalo med i madpakken. Kalo? – undrede moderen sig. Det viste sig at Bente (yndlingspædagogen) havde haft kalo med i madpakken og Ellen var noget ked af at hun ikke ville dele. Så Bente havde sagt at Ellen måtte bede om at få kalo med selv. Så fredag fandt jeg kaloer i Bilka, så vi fik kalo til frokost søndag og Ellen fik med i madpakken både mandag og tirsdag. Hun var en glad pige. Og for jer der endnu ikke har regnet ud hvad en kalo er, så er det altså en avokado.

Mandag var det en meget stor pige jeg afleverede i vuggestuen – første dag uden ble! Der var et par småuheld mandag, men hun er faktisk god til at stoppe ige og så nå at komme ud på toilettet, så der kun kommer et par dråber i trusserne. Tirsdag gik det kun galt en enkelt gang – og det var fordi Frank (pædagog) lige var ved at skifte et andet barn og ikke kunne hjælpe. Så vores lille pige er ved at være stor – og nu vil hun faktisk lige så gerne bruge toilettet som potten. (Og hun kommer til at hade mig om 10-15 år når hun læser det her!)

I går klokken 17 bestilte jeg en cykelanhænger til ungerne over nettet – den kom klokken 13 i dag og jeg blev meget glad for GLS-manden: “Skal jeg ikke lige bære den ind for dig?” 🙂 Nu har jeg prøvet at samle den, men det har jeg simpelthen ikke krafter til – så må vi se om Kåre kan klare det når han kommer hjem.

Ellen har endelig fået styr på forskellen på bibliotek og apotek – bøger på biblioteket og medicin på apoteket. Så hun blev helt forvirret i går, da vi skulle gå fra biblioteket for at hente medicin – så skulle vi jo på apoteket. Men vi skulle bare ned til købmanden…

Karen er stoppet med at gylpe – nu er hun nemlig ikke forkølet længere. Så hun holder maden i maven – det er rart. 🙂

Mandag startede Kåre på arbejdet igen og jeg var på sygehuset med Karen. Denne gang lykkedes det at få nok blod og de resultater der er kommet indtil videre ser fine ud. Karen var 19 dage i mandags og da Ellen var 19 dage blev jeg opereret på Randers Sygehus. Da Karen havde fået taget blod trængte hun til noget at spise, så jeg fandt et venteværelse med nogle lidt blødere stole og spurgte sygeplejersken om jeg måtte amme der – der var ikke andre i venteværelset. Det måtte jeg gerne – og da jeg så sad der kom jeg til at se at det var præcist samme sted jeg havde ammet Ellen lige inden operationen.

Vi kørte ud i storcenteret og handlede – og alle spurgte om det var en dreng eller en pige. Måske skulle man give hende en sut hvorpå der står: Jeg er en PIGE! – eller bare give hende lyserødt tøj på…

Jeg fik det sådan lidt underligt og nogle spændinger i brystet, så vi kørte hjem igen – og det blev ikke bedre – heller ikke i løbet af tirsdagen, hvor jeg godt kunne mærke at jeg nok ikke skulle have gået over på skolen med Ellen. Men de skulle se film og det var Ellens sidste filmdag med vuggestuen inden hun skal i børnehave – og jeg kunne altså ikke nå at have dem klar til klokken 9. Så vi gik over på skolen og hun blev afleveret i salen – og hun var særdeles glad – hun elsker at se film.

Men det blev bare ved med at udvikle sig, så da jeg klokken 18 havde feber og hævede, varme og røde områder på brysterne ringede jeg til vagtlægen: Brystbetændelse – penicillin og udmalkning! Så vi måtte en tur til Randers efter en elektrisk brystpumpe og nogle piller.

Nu er feberen ved at være væk, men jeg har det bestemt ikke godt endnu. Men det bliver forhåbentligt bedre snart.

Men det hjælper gevaldigt at Karen er begyndt at smile – nogle ret skæve smil – men hun smiler rigtig til os nu – det er dejligt. 🙂

Ellen er stadigvæk lige glad for Karen – hun trøster og aer og vil gerne sidde med hende – også selvom Karen skriger. Den anden dag lå Karen på puslebordet og sagde lidt lyde – Ellen har åbenbart ment at hun trængte til noget at lege med, så da jeg kom ind igen lå der er toiletsvupper på Karens hoved – og Karen var IKKE tilfreds! Det kan jeg egentlig godt forstå. 🙂

Men det er meget vigtigt for Ellen at Karen også er med, så vi er faktisk lidt stolte af vores store pige. Hun har taget så godt imod Karen – over ALT forventning. Og samtidig er hun så godt som renlig her hjemme. Hun vil ikke af med bleen i vuggestuen, men hjemme har hun faktisk kun ble på om natten – og det var da heldigt i nat, for der var pludselig lort helt op i nakken på hende! Så vidt jeg hørte fra min halvsovende febertilstand, så var hun faktisk i bad i nat. (Om natten er Ellen Kåres og Karen min.)