Vi har nu et stykke tid haft Ellens seng stående halvt åbent når hun har sovet. På den måde kan hun ikke falde ud, men hun kan stadig kravle ind og ud. Vi var lidt spændte på hvordan det ville gå, men det er gået rigtig nemt. En enkelt gang er hun kommet ud til os, men ellers har der ikke været noget.

Nogle gange lægger hun sig bare til at sove og andre gange kravler hun op og leger. Men så længe der forgår i god ro og orden, så er det fint med os. I går aftes tror jeg den var 21.15 før der blev ro. Men da jeg kom ind til hende 21.30 lå hun sødt og sov under dynen.

Også om morgenen bliver hun pænt inde på værelset til vi står op. Så i morges var klokken 9.20 inden vi kom op…

Jeg har skrevet hovedopgave, så det er ikke blevet til så meget blogskrivning.

Jeg tror det største der er sket er at mormor var på besøg og med til sommerfest i vuggestuen fredag. Ellen var godt nok noget træt og havde ikke rigtig lyst til at være med til så meget.

I weekenden har Ellen været rigtig dygtig og har brugt potten hver gang det har været nødvendigt. Altså lige bortset fra da hun tissede på gulvet, for at hendes plastikdyr skulle have noget at bade i… (De stod fint på en lang række midt i søen, da vi kom ind i stuen.)

Dagens tur gik til Viborg. Jeg skulle prøve at finde et par overalls og så skulle vi naturligvis geocache.

Ved en cache viste vi Ellen et insekt. “Bænkebider” svarede hun, da vi spurgte hvad det var for en. Og straks løb hun over til skulpturen cachen viste frem og hentede en af de store sten der lå rundt om, for som hun sagde “bænkebidere kravler under sten”. Vi blev dog enige om at lade den kravle på væggen og lægge stenen på plads. 🙂

Ellen fik også sin første franske hotdog – det kan hun godt lide. Men ellers var hun faktisk lidt træls at have med. Hun gad ikke rigtigt og så er hun både pyldret, hysterisk og voldelig – vi blev både sparket og trampet på. Og det frygtelige er at hun slet ikke forstår at hun ikke må. Hun griner bare mere og mere, når vi prøver at forklare hende, at den opførsel ikke kan tolereres. Suk.

Findes der meget der er sjovere end at hoppe i vandpytter? Nej, det synes mig og Ellen i hvert fald ikke. Så i går da jeg hentede hende kørte vi ned til stationen, hvor byens største vandpyt plejer at være. Og så hoppede vi ellers rundt i den indtil toget med far kom.

Vandet gik Ellen til op midt på benet og man kunne hoppe fra kantstenen ned ud i vandet. Vi var hverken rene eller tørre da vi kom hjem, men vi havde haft det sjovt. 🙂

Godt man har et barn – folk ser så underligt på en, når man begynder at hoppe i vandpytterne som 32-årig. 🙂

I går havde vi voksne noget travlt indtil midt på eftermiddagen. Men så gik vi også ud i haven og lavede et bål og bagte snobrød og ristede skumfiduser. Ellen var nu mest til rå skumfiduser. 🙂

I dag skulle vi til Bjerringbro for at handle og vi flottede os og købte landgangsbrød i Superbest til frokost. Dem spiste vi så ude ved skovlegepladsen og samtidig benyttede vi lejligheden til at lave cachetjek på “Mysteries kan også være for børn“.

Der er en bæk, så der blev brugt lang tid på at spille Plyspind og smide sten i vandet. Og der blev leget på skovlegepladsen – så hvorfor hun ikke sover endnu, det forstår jeg ikke. 🙂

Ellen vågnede tidligt i dag – omkring klokken 8. Men det gjorde ikke noget, for så havde hun lidt ekstra tid sammen med far, inden han tog til Madrid klokken 10.

Vi gik alle sammen ned til toget og vi fik vinket farvel til far og så cyklede vi hjem igen. Hjemme forkælede vi os selv med småkager og saftevand – det må man nemlig gerne, når man er alene hjemme. 🙂

Men ellers har vi bare været i haven og leget i badebassinet. Vi har også gået en lille aftentur med Siri.

Et par gange har Ellen overrasket mig. Først da jeg sagde at hun måtte tage fire saltstænger. Hun tog en lille håndfuld (fem) og da jeg så spurgte hende hvor mange hun måtte tage, lagde hun pænt den sidste tilbage igen. Jeg var ikke helt sikker på at hun havde så godt styr på tallene, men jeg har løbende “testet” i dag, ved at lade hende tage forskellige antal saltstænger. Op til tallet seks har hun i hvert fald styr på.

Senere fandt hun fars id-kort fra arbejdet ude på køkkenbordet. Det sad hun lidt med, pegede så på navnet og sagde: “Far hedder Kåre.” Det er jo unægteligt sandt, men jeg var ikke helt sikker på at hun vidste det – og selvom hun da kender bogstaverne K, R og E, så synes jeg alligevel det var lidt utroligt.

Og da vi spiste aftensmad fandt jeg ud af at hun i hvert fald har fået nok at drikke i løbet af dagen. Tøj er ikke noget vi bruger her i huset, så da hun pludselig skulle tisse, så var der vådt OVERALT! Hendes reaktion var: “Ups, skal tørre op!”

Nu sidder hun inden i sin seng og synger “Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du?”

I dag er det præcist tre år siden jeg fandt ud af at jeg ventede Ellen. 🙂

Det har været rigtig varmt i dag. Om det var derfor Ellen sov længe, ved jeg ikke, men først 8.45 begyndte hun at rumstere. Efter et bad, morgenmad og masser af solcreme kom hun i vuggestue.

I løbet af dagen havde jeg været i Randers, for at købe et badebassin til hende. Men udvalget af badebassiner er mere eller mindre et valg mellem et pool på 5.000 liter eller en på 10.000 liter – jeg ville bare have en lille en!

Så jeg købte en plastiksandkasse i stedet for. Og jeg tror Ellen er godt tilfreds. Hun brugte lang tid på at smide bocciakugler ned i den – det bloblede nemlig så sjovt. 🙂

Dagens ord er “farvelant” – det er naturligvis en farveblyant uden bly. 🙂

Jeg synes det er et ret nuttet ord.

Torsdag var jeg til forældrekaffe i vuggestuen – Kåre var desværre arbejdsramt, så Ellen måtte nøjes med mig. Der var dømt pandekager over bål og frugtspyd – særdeles lækkert sådan en varm torsdag eftermiddag.

På vejen hjem var vi omkring Borgerservise (ja, det står der på deres postkasse) for at få bestilt et pas til Ellen. Og det blev også lige til et smut på biblioteket – de bor i samme bygning.

I dag har vi været i Randers for at handle og det mest interessante der skete der var vist at Ellen hoppede rundt efter en flue – men det ser nu også meget hyggeligt ud.

I dag da jeg afleverede Ellen var der lige en ble der skulle skiftes og mens jeg ryddede op efter det gik Ellen ind og legede. Da jeg så havde lagt tøj på plads og vi havde hjulpet hinanden med at få madpakken i køleskabet ville jeg tage hjem – lungebetændelsen er stadig træls, så jeg trængte til at slappe lidt af.

Men nej, jeg skulle lige have en kop kaffe først. Hun sad godt nok sammen med de andre og sang, men hun sprang op, løb over i legekøkkenet og hentede kaffekanden og en kop og hældte op til mig: “Værsgo mor”. Og da jeg så havde “drukket” min kaffe og givet hende koppen, sagde hun pænt “farvel mor” og ryddede op efter kaffen, mens jeg gik. 🙂

Hun er nu lidt sød.

Vi er målløse. Ellen har tegnet Nikolaj på sin mave – så man ikke er det mindste i tvivl om at det er Nikolaj:

Ellen med Nikolaj.