Lørdag var der gymnastikopvisning og Ellen havde inviteret mormor og moster Ane ned for at være med. Morfar blev hjemme og passede butikken.

Ellen havde glædet sig rigtig meget, men da hun så alle de mennesker i hallen fik hun sceneskræk og måtte have far med. Desværre gjorde det, at hun ikke var med til at danse og lege – men da der kom redskaber frem gik det bedre og hun var med igen. Nu skal vi så bare gennem sommeren, så gymnastikken kan starte igen!

Nede i hallen var Karen pludselig væk – hun er hurtig! Jeg så mig omkring og oppe bagved blev døren ind til det ene af herrernes omklædningrum meget hurtigt lukket. Hmm – så mig pænt hen og banke på – en glad grinen afslørede hende og da der ikke var andre der reagerede kunne jeg så smutte ind og hente Karen, der pænt sad under en bruser. Heldigvis havde hun ikke kunnet tænde den!

På vejen hjem skulle moster Ane lige se børnehaven og hjemme fik vi kage!

Ellen fik en bog, en badedragt og et sæt sengetøj – og alle vi tre piger fik blomster.

Så er det fredag og vi gør klar til fødselsdagsgæster og gymnastikopvisning i morgen. Karen er for første og anden gang faldet ned af noget: Først fra en reol, men mors reflekser klarede at gribe hende ved at kaste sig efter hende og nå hende fem cm før hun knaldede hovedet i gulvet. Anden gang fra sofaen. Og bare for ikke at føle sig overset tog Ellen den ned fra en stol…

I går var det sidste gang i denne sæson Ellen skulle til gymnastik. Det er højdepunktet i Ellens uge, så det bliver en trist pige vi skal have med hjem fra børnehaven næste torsdag.

Efter gymnastik var vi nogle stykker der spiste aftensmad sammen i cafeteriet, som udelukkende havde sund og nærende kost på menuen: Fransk hotdog, pommes frites (med nuggets) eller pølsemix (uden løg).

Så klokken 23.30 vågnede Karen og var godt utilfreds – vi prøvede at putte hende et par gange, men endte med at hive mirakelmidlet frem og så faldt hun til ro og sov til 7.20 i morges.

Ellen fik skrevet fødselsdagsinvitation til børnehaven, så på tirsdag kommer alle sommerfuglene på besøg til “muffins, ligesom dem M havde med”. Moderen måtte lige ind og se gamle billeder, for at se hvad det lige var M havde haft med til sin fødselsdag i november. Ellen blev dog nødt til at acceptere at der også skal serveres noget lidt mere substantielt: Pastasalat og kyllingelår.

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Søndag stod programmet på mysteryløsningsevent i Paderup. Egentlig slet ikke for børn, men moster Ane havde lovet at kigge lidt efter de to små, så vi tog alle sammen afsted.

Det blev en rigtig hyggelig dag. Ellen brugte meget tid på at lege med sin computer sammen med Klara, men nåede også to JFFC’er – ikke så svært eftersom hun var den eneste der kunne tage dem. 🙂

Karen tullede bare rundt. Og det der med angst for fremmede har hun ikke helt fattet, hun gik fra arm til arm og fra hånd til hånd og hyggede sig vældigt.

Men det var et par trætte piger vi havde med hjem – og et par trætte forældre…

Der sker virkelig meget med Karen i tiden.

Mandag var vi til kaffedag i børnehaven, tirsdag var Karen på biblioteket for at se film og eftersigende var hun helt opslugt af det. Onsdag var hun i Randers Regnskov med vuggestuen – det havde været en rigtig god, omend lidt for kort, tur. Torsdag malede de og fredag spiste de frokost på legepladsen og den unge dame tog sine første skridt. Desværre i vuggestuen, men heldigvis var hun flink nok til at gentage tricket hjemme i køkkenet fredag aften.

I dag har hun bare været opmærksomhedskrævende – men på den gode måde. Hun fik et kvarters middagslur, var med ude at geocache og så i Randers Storcenter, hvor hun forsøgte at gøre Ellen tricket efter og stikke af. Jeg nåede dog at fange hende inden hun nåede ud af skobutikken!

Da vi kom hjem vil hun gerne have fat på en gulerodsskræl, der ligger på køkkenbordet. Men hun er for lille. Så hun kravlede hen i den anden ende af køkkenet, hentede Stokkestolen og gik med den hen til køkkenbordet. Så kravlede hun op på stolen – to høje trin, den er indstillet til Ellen, og tog skrællen. Den lille problemløser slår til igen.

Da vi havde spist lyder der underlige lyde fra gulvet. Det er Karen, der har fået fat på et kilo gulerødder, der lå på en lavere del af køkkenbordet. Nu sidder hun med en i hånden, en bid i munden og er ved at fodre Siri med en anden…

Og et kvarter efter konstaterer vi at hun nu også kan kravle op i sofaen når hun flytter fodskamlen – freden er altså HELT forbi…

Ellen har bagt fastelavnsboller og cookies, lavet mundgymnastik med nutella og sikkert en masse andet vi ikke har hørt om.

På vej afsted i dag kom der fra Ellen: “Hvis I virkelig holder af mig, så får jeg en hotdog.” Hun fik hvad hun bad om: En stor portion salat.

Jeg stod i kø i H&M i Randers Storcenter i lørdags, da en pige på ca. 5 år spurgte sin mor hvordan babyerne kommer ud af deres mors mave. Moderen rødmede og fremstammede at det gjorde de bare! Pigen spurgte igen og fik svaret at det gør ondt, men det glemmer man bagefter. Og så spurgte pigen ikke mere.

Jeg fik to tanker: Hvorfor fik det barn ikke et fornuftigt svar? Og: Godt Ellen ikke var der, for hun havde forklaret hele forplantningmysteriet for pige – og alle andre i nærheden. Men så havde pigen på den anden side lært noget…

Og så grunden til at Ellen ikke var der:

Hun havde sat sig nede i børnetøjsafdelingen for at hænge Hello Kitty-sko på plads – hun kan slet ikke klare, at sådan noget ikke hænger ordentligt. Så jeg havde givet hende besked på at blive der, indtil jeg havde betalt den cardigan jeg havde fundet til Karen. Men der var lidt kø og da jeg kom tilbage var der ingen Ellen. Hmm. Jeg kaldte på hende og jeg har en ret gennemtrængende stemme når jeg vil, men der kom ingen svar. Jeg ledte butikken igennem. Stadig ingen Ellen. Jeg ledte udenfor og kiggede ned af gangene – jeg gav besked i H&M om at hvis der var nogen der fandt en pige af Ellens beskrivelse, så måtte de gerne lige holde på hende til jeg kom igen. Samme besked i centerinformationen og så ellers ned i legerummet, ned i BR og lidt rundt. Efter en halv times tid begyndte jeg at blive lidt bekymret… Der kom så en mor hen og fortalte mig, at de nede i Kvickly kunne efterlyse hende. Så mig ned i Kvickly og få Ellen kaldt over højtalerne. Og endelig – efter næsten tre kvarter – kom Ellen gående gennem Kvickly med en fra bistoen i hånden. Hun havde leget nede i Bistroens boble-rum og var egentlig noget sur over at være blevet afbrudt… Men kvinde fortalte at det ville have været nemt nok at få fat på os, hvis ikke jeg var kommet, for Ellen havde beredvilligt fortalt hvad hun hed, hvad vi hed, hvor hun bor, hvor gammel hun er og sikkert en hel masse mere.

Så hun var gået gennem det meste af storcentret for at komme ned for at lege – et sted hvor hun sidst var da Karen var nyfødt for ca. et år siden – og hun havde hygget sig med at lege… Nogen der ved hvor man kan købe en GPS-sender der kan indopereres i nakken?

Tirsdag var det Kåres fødselsdag, så mandag aften lavde mig og Ellen gaver til ham.

Tirsdag morgen stod Kåre og Karen op og lod mig og Ellen sove til klokken 9. Jeg havde sat dej over mandag aften og Kåre havde bagt bollerne, så der var lune boller til morgenmaden. Ellen havde lavet et fint hjerte, hvor der stod FAR til Kåre.

Ungerne blev afleveret i – eller rettere udenfor – børnehaven. Karen skulle på biblioteket og Ellen skulle i hallen.

På biblioteket var de blevet mødt af en rar mand, der havde inviteret dem på pandekager og saftevand – så der var ikke spist meget af madpakken. 🙂

Da de kom hjem fik vi varm kakao med flødeskum og det fik vi sørme igen inden Ellen skulle sove. Det er vist godt at det ikke er så tit der er fødselsdag i familien…

Der er ikke sket så meget i løbet af ugen – det var vinterferie, så der var ikke ret mange børn i børnehaven, men så er det jo bare hyggeligt på en anden måde.

Karen er blevet rigtig dygtig til at spise med gaffel – hun øver sig og øver sig, men det er nu lidt svært med f.eks. ærter. Hun øver sig også rigtig i at gå med barnevognen eller nogle af de store søgræskurve.

Natten til torsdag kastede Karen op et par gange – det klarede Kåre uden at jeg overhovedet vågnede af det. Men da jeg vågnede var hun helt frisk igen, men vi holdt hende nu hjemme torsdag alligevel.

Natten til lørdag var det så Kåres tur og han tilbragte lørdagen sovende eller på toilettet. Lørdag eftermiddag/aften overtog jeg så og Ellen brokkede sig også over ondt i maven, men nøjedes med lidt tynd mave.

Søndag var vi lidt ude i haven i det gode vejr, men ellers har alt foregået i slow motion.

I dag var det så den store dag: Fastelavn. Ellen har været noget i tvivl: Skulle hun nu være prinsesse eller læge? Det endte med at Ellen blev prinsesse og Karen læge. Til morgenmaden gik snakken om hvorvidt Karen skulle være hjertelæge som faster Katja eller reumatolog, så hun kunne gøre mor rask.

Da vi kom ned i børnehaven var der en klar overvægt af prinsesser og endda en der sad og græd fordi der var en anden der havde samme kjole på som hende! De starter godt nok tidligt!

Far kom hjem fredag aften og det var dejligt. Han havde gaver med: Et puslespil til Karen, en robot til Ellen og fudge til mor. Siri fik et klap. Robotten holdt desværre kun til to ture, men vi må se om den kan repareres.

Lørdag tog vi til Viborg for at finde en enkelt cache og lege på Borgvold. Cachen var mugglet, men der var hyggeligt på Borgvold. Der var en masse ænder og en fin, lille legeplads – og man kunne købe kaffe og varm kakao til fornuftige priser. 8 kroner for en kop kaffe og 17 kroner for en kæmpe kop varm kakao med softice – det var dejligt.

Søndag tog mig og Ellen på tur – vi tog toget til Rødkærsbro, købte en liter mælk og et stykke chokolade og løb efter toget hjem igen. Ellen synes det var helt fantastisk. 🙂