Mandag hentede jeg Karen tidligt (og undgik heldigvis at Ellen så mig) og tog i mødregruppe til julehygge.

Onsdag var der julefest i børnehaven og afsked med lederen, som er blevet områdeleder. Ungerne havde en god dag og Julemanden/Fiffig Jørgensen brugte tryllestenen til at trylle alle ønskesedlerne om til godteposer! Til frokost var der risengrød og selvom Karen ikke plejer at gide risengrøden i vuggestuen og vi havde givet hende en madpakke med, så var risengrøden alligevel et hit. Og Ellen forsikrede os om at der VAR kanel og smørklat. 🙂

Ellen må have fået for mange indtryk i løbet af dagen – aftenen var i hvert fald noget hård at komme igennem.

Ugen gik stille og rolig – ingen vilde ting.

Fredag eftermiddag blev ungerne hentet tidligt og vi tog til julehygge på Statsbiblioteket – Ellen havde godt nok været ved at bilde de voksne i børnehaven ind at Kåre arbejdede i Langå, men det er jo bare der vi sommetider henter ham ved toget. Da vi nåede SB var der ingen parkeringspladser, men heldigvis kom en af Kåres kollegaer gående med en barnevogn og der kunne sagtens lige være en mere i. Så Karen ud af bilen og med Toke ind og mig og Ellen ned på kemi for at parkere.

Ellen var lidt genert til at starte med, men det gik da over og heldigvis var der flere af de andre børn der var søde og tog hende lidt med.

På vejen hjem var vi lige i Storcenter Nord for at købe et par julegaver og jeg skal love for at der er sket noget siden jeg var der sidst for mange år siden. Bl.a. har de lige fået bygget et kæmpe legeland som Ellen i hvert fald syntes var HELT fantastisk. Og hun kaster sig bare ud i det uden bekymringer – moderen er lidt stolt.

Lørdag var vi til adventshygge i Bjergby og ALLE var med. Der er otte børn mellem 11 måneder og 13 år og de leger simpelthen så godt sammen, så det er altid rigtig hyggeligt. Og som sædvanligt så vi ikke meget til Karen. 🙂

I dag har vi været lidt ude for at geocache og så i Randers Storcenter for at handle julegaver og så der kan smøres en madpakke i morgen.

Fredag morgen vågnede Ellen skrigende – hun var så bange for vinden og regnen, der slog ind mod hendes rude. Så der måtte lige puttehygges lidt og fortælles en historie inden dagen rigtig startede.

Fredag aften skulle Kåre til julefrokost på arbejdet og det faldt i moderens lod at underholde begge unger fredag eftermiddag og aften. Ellen startede med at blive dybt ulykkelig over at have skrevet et N spejlvendt og derefter gik det hastigt ned af bakke. Det var ikke et par glade piger.

Og moderen blev ikke glad, da hun skulle i seng og opdagede at Ellen sov i hendes seng. Det er altså ikke sådan lige til at flytte 19 kilo sovende Ellen – og det er heller ikke sådan lige til at vække hende! Så jeg måtte tage til takke med Kåres seng indtil han kunne komme hjem og flytte hende.

Lørdag gik ikke meget bedre med Ellen – hun er simpelthen bare noget så udfordrende lige i tiden!

Søndag var vi alle sammen til julefrokost i Mellerup – Kallehaugerne havde inviteret til julefrokostevent. Ellen satte sig sammen med farmor og Karen sad mellem os og guffede sild og rejer – hvad mere kan man ønske sig?

Ellen nåede at blive JFF på en af cachene og hun var meget lykkelig! Så nu må vi hellere sørge for at hun får dem når hun er med og der er et.

Dagene går stille og roligt.

I weekenden var vi i Biersted hos mormor og morfar. Det var egentlig ikke meningen vi skulle have været det før jul, men de har besluttet sig for at lukke butikken i foråret, så hvis jeg skulle have en sidste juletravlhed, så skulle det være nu. De beholder dog webshoppen.

Efter en masse stress og skælden-ud om morgenen er der blevet lavet om på systemet. Nu får ungerne tøj på så snart vi står op og vi kører i børnehave/vuggestue lige efter morgenmaden. Det giver langt færre konflikter til glæde for alle. Og så har vi indført en lettere modificeret udgave af Tokes PlusPlus-metode. Vi bruger LEGO-klodser – de almindelige – og vi starter med 10 om morgenen og tager en fra når det er nødvendigt og så snakker vi om hvorfor. Vi diskuterer ikke om aftenen hvor mange dagen har udløst – det er hun ikke gammel nok til endnu. Men det virker altså – bortset fra at når hun først mister en eller flere, så bliver hun lidt ligeglad med dem, for så er det jo allerede gået galt og så er det “gratis” at slå bagefter.

Ellen var ikke så opsat på Nissebanden i starten og hun har heller ikke 100% ro til at se det hele endnu – men hun glæder sig til det. Til gengæld synes hun at pakkekalendere er sjove!

I går var vi til juleafslutning til gymnastik og mig og Karen kom også til at blive i hallen. Det er altså 300 kroner godt givet ud, sådan en gang gymnastik. Kors, hvor har de dog meget energi, så en flok 3-5 årige! Og Ellen er bestemt ikke nogen kryster – kravler gerne op i toppen af ribberne og hopper ned eller løber hen over balancebommen. Karen synes det var sjovt med luftslangen til Air-tracken, som man kunne klatre frem og tilbage over. 🙂

Glædelig 1. december!

Et par billeder af tøserne, der glæder sig til at skulle i kirke med børnehaven/vuggestuen.

I går aftes sang vi af en eller anden grund “Et barn er født i Bethlehem” mens vi spiste aftensmad. Jeg kan ikke huske præcist hvordan det var Ellen fik sagt det, men der gik altså lige et par sekunder før jeg opfangede hvad “kransedag” var. Det er naturligvis adventssøndag hvor man synger omkring adventskransen. 🙂

I dag skulle vi tidligt op – for der var nemlig lysfest i børnehaven/vuggestuen – altså forældrekaffe fra klokken 6.15! Vi var der altså nu først lidt over otte. 7.20 da ungerne blev vækket var de stadigvæk langt væk i drømmeland og Ellen var da heller ikke ligefrem interesseret i at stå op – indtil Kåre fortalte at vi jo skulle til lysfest i børnehaven. 🙂

Vi stod ude da kirkeklokkerne ringede og jeg siger til Ellen at nu er klokken otte og kirkeklokkerne ringer fordi det er morgen. Morgensurt lyder det så fra Ellen: “Nej, det er nat!” (Moderen var enig.)

Men vi cyklede alle fire ned i Spiren og var på tur rundt på legepladsen, hvor vi både skulle lugte, tælle, lyse og skyde med vandpistol og så ind i vuggestuen til luciabrød og kaffe. Bagefter gik vi ind i børnehaven til “krydser” og kaffe – Ellen kaldte luciabrødene for krydser. Og ungerne er så stolte når de selv har været med til at bage – det er rigtig hyggeligt.

I aften har vi lavet kalenderdekorationer, så vi er klar til i morgen!

Ja, jeg ved godt at det hedder Energimuseet, men jeg kommer nu altid til at kalde det Elmuseet.

Men i hvert fald plejer de at have juleåbent en dag i adventstiden og i år ville vi altså besøge dem.

Vi kom omkring klokken 11 og det første vi ser, faktisk allerede inden vi når indenfor, er Julemanden! Ellen skynder sig at gemme sig bag mig. 🙂

Men han dykker ned i sin sæk og har tre slikkepinde med op. Ellen tager forsigtigt en og siger tak. Men Julemanden siger at hun må få ALLE tre. Og bagefter dykker han IGEN ned i sækken og igen og igen. Så hun ender med tre slikkepinde, en blyantspidser, en lineal og to magneter. Det var en MEGET gavmild julemand!

Vi ser et par af udstillingerne og vender tilbage for at få noget frokost. Der var bl.a. risengrød med det hele (også nisseøl) for 18 kroner. Kåre fik en adventsplatte med to store frikadeller og rødkål og tre pæne stykker stegte sild – og tre halve stykker rugbrød. Hvad er det folk har imod rugbrød? Der er aldrig nok og der er altid masser af kød.

Så så vi resten af udstillingerne og der var masser af aktiviteter. Man kunne klippe julepynt, der blev kogt bolcher og bagt vafler. Da Karen så de vafler garanterer jeg for at sutten hurtigt røg gennem luften!

Det største hit var en robot der spillede “følg-den-mærkede-skål” med en, men der var masser af andre ting hun synes var sjovt.

Karen faldt i søvn på vej mellem en af bygningerne, men vågnede brat, da det pludselig begyndte at regne voldsomt – stakkels Karen.

Da vi så havde fået handlet og kom hjem var det tid til adventskrans, julesalmer, julehistorie og æbleskiver.

Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

Med to piger var det måske ikke helt passende med blå vægge og blå gardiner… Så NU skulle det være.

Ellen blev sendt på ferie hos farmor og farfar og da vi kom hjem søndag aften efter at have været til fødselsdag hos farmor gik vi ellers i gang. Kåre fik flyttet sengene og der ventede os så noget af en overraskelse: Skimmel. SH*T! Så vi gjorde ikke mere før mandag og brugte søndag aften på at finde ud af hvad man gjorde ved den slags.

Mandag startede vi med at ringe til ISS, som sagde, at de ville få den lokale mand til at ringe til os. Han ringede og sagde, at han havde bedt en anden om at ringe til os. Og så ringede den tredje til os og sagde, at han ville komme om 20 minutter.

Han kom, han kiggede på hele huset og fortalte os at vi har et fugtproblem, men IKKE et skimmelproblem. Pyyyh – det var dejligt!

Så Kåre kunne “nøjes” med at fjerne noget tapet, rense muren, mure lidt op igen, sætte nyt tapet på og male.

I mens Kåre klarede alt det hårde, var jeg i fuld sving ved symaskinen, for nye gardiner skulle der også til.

Så det blev ikke til meget hygge næsten uden børn – bare hårdt arbejde. Men det ser nu fint ud.

I går aftes sad vi lige så stille og spiste aftensmad. Det vil sige, jeg var færdig, så jeg sad og syede et par Baldere til ungerne (det er ris-/ærteposer). Men så kom der en mail om en ny natcache i Hammel. Karen skulle ikke med, hun skulle sove – men klokken var kun 19.02, så Ellen kunne godt nå det inden sengetid. Så mig og Ellen i tøjet og få koordinatet skrevet ned og lommelygterne i lommen og så sydpå.

I bilen snakkede vi om alt muligt ligesom vi plejer og på et tidspunkt kommer vi ind på gigt. Og så lyder det fra bagsædet:

Mor, når jeg bliver læge, så vil jeg hjælpe dig og få gigten ud af din krop.

Åhhh – moderens hjerte kunne samles op fra en pøl på bilsædet – totalt smeltet.

Men vi nåede frem – og der var ingen biler! Så os ud i den natmørke skov og lede efter reflekser. Og der, ovre bag det krat, var der noget der glimtede. Så igennem krattet (vi skulle vist have haft regntøj på) og over til glimtet. Men der var ingen cache. Vi ledte og ledte og pludselig var der en bildør der smækkede – og en mere! Og så kom der lys i natten, men pludselig hørte vi noget der puslede i nærheden – lygten blev vendt og DER var den! En sød, lille cache, med en jomfruelig logrulle – men vi havde ikke noget at skrive med… Så vi måtte pænt vente til at Brian (Levegodt) også kom og fandt cachen, han havde nemlig en kuglepen.

Og så kunne vi hyggesnakkende køre hjem igen – en FTF rigere. Og så var vi lige omkring Drøsbro Mejeri for at hilse på koen. 🙂

Kameraet nåede vi ikke at få med, så der er ingen billeder.