Fredag var vi ENDNU engang på sygehuset med Karen for at få taget blodprøver. Denne gang blev de taget i armen og de sagde at de tog ekstra, så der var nok.

Lørdag morgen vågnede jeg omkring klokken 7 ved at Ellen skulle på toilettet – Kåre hjalp hende og det endte med at hun kastede op (første gang nogensinde). Men hun havde jo været så fint på toilettet, så hun skulle da have et par chokoladeknapper bagefter! Hun gik ind og sov videre – dog med en skål ved siden af sig.

Så lørdag gik stille og roligt hjemme uden nogle aktiviteter – og bortset fra at hun havde omkring 39 i feber, var på potten en hulens masse gang og ikke gad spise noget som helst, så var hun egentlig ikke syg. Karen er i øvrigt ved at være helt ovre sin forkølelse.

Og så ringede de fra sygehuset – der havde IKKE været nok blod! Så jeg skal afsted igen mandag. ARGH – det er synd for Karen og surt for mig, for jeg må droppe en tid hos fyssen, som egentlig er ret nødvendigt. Specielt fordi jeg fra i morgen er alene med de to om morgenen – Kåre starter på arbejde igen. Og jeg må indrømme at jeg frygter lidt for hvordan det skal gå at få Ellen i vuggestue – det der med at skulle spænde fast og løsne i bilen er ikke spor optimalt med min ryg.

Søndag morgen var Ellen feberfri og bortset fra en del potte- og toiletbesøg, så var hun som hun plejer. Men jeg tror nu mest alle de potte- og toiletbesøg var for at “få noget fra skabet”!

Vi var en tur i skoven i eftermiddags og der var en masse skrig og skrål da klokken blev 17 og jeg okkuperede fjernsynet! Men det var bare surt – mor skulle se håndbold!

Ellen sidder inde ved min computer og snakker om kort og breve med far. Jeg hører så nogenlunde følgende ordveksling:

E: Det er et kort til min bedste ven.
F: Hvem er din bedste ven?
E: Det er mor.

Så smelter hjertet lidt, ikke?

I øvrigt var det mit visakort hun sad med.

Hun har fået læst Sigurds Godnathistorier højt og en af favoritterne er den hvor bjørnen Bjørn klæder sig ud – bl.a. som postbud. Så hun har haft et brev med i vuggestuen i dag – en tom kuvert fra et julekort. 🙂

Jeg havde købt et par ruller småkagedej og havde lovet Ellen at vi skulle bage småkager i aften. Men så var der mug på dejen – TYPISK! Men nu havde jeg jolovet det, så vi bagte kokoskager i stedet for. Det bliver spændende hvordan resultater er – for Ellen er ikke helt sikker på det der med 1 dl og 100 g. 🙂

Fra klokken 4 til 8 synes Ellen det var tid til at stå op. Klokken 8 lykkedes det endelig at få hende til at sove igen. Det gjorde så at vi tre piger vågnede omkring 10.30. 🙂

Ellens knude på halsen var ikke just blevet mindre, så jeg ringede ned til lægen og sekretæren gav os en tid 11.35. Så på tre kvarter skulle vi ellers have tøj på, morgenmad, pakket bilen og være ved lægen og klar til at jeg skulle videre til fys. Men vi nåede det – og måtte endda vente mere end en halv time hos lægen – noget der ellers ikke sker her nede.

Lægen undersøgte Ellen grundigt – halsen blev tjekket både indvendigt og udvendigt, ørerne blev tjekket (de var en anelse røde), hun fik lyttet til hjerte og lunger og maven blev gennemfølt for hævede organer. Selv hendes numse blev tjekket, fordi hun de seneste dage har klaget over at den er øm. Men hun har altså bare en luftvejsinfektion og knuden er en særdeles hævet lymfekirtel. Så vi er ganske rolige og Ellen kan sagtens komme i vuggestue i morgen.

Men Ellen var SÅ dygtig – hun kan godt lide at komme ned til lægen, fordi der er et hus hun kan lege med. Men hun gik med til alle undersøgelser uden så meget som et lille brok – selv at blive kigget i ørerne. Og taget i betragtning hvor ked af det hun var, da hun var ved ørelæge, så er jeg meget stolt af hende.

Til gengæld skulle sundhedsplejersken have været her i dag, men hende aflyste vi, da Karen er så forkølet og vi ikke vidste om Ellen smittede. Nu kommer hun på onsdag i stedet for.

Karen er snotforkølet, så hun har svært ved at trække vejret og dermed har hun også lidt svært ved at spise. Så vi har været vågne maaaange gange i nat – mig og Karen.

Ellen hoster lidt – men så har hun en kæmpeknude på venstre side af halsen. Satser på at det er en lymfekirtel der er ved at tage sig af hosten, men er den ikke blevet mindre i morgen, så ryger hun altså en tur til lægen. Hun er heldigvis ikke det mindste påvirket af den og ingen af dem har feber.

Dagen i går sluttede med en imponerende præstation indenfor lang- og præcisionsgylp. På ca. 50 cms afstand lykkedes det Karen at ramme direkte ind i mit højre næsebor med lidt ekstra i mund og hår. Herligt. Det eneste der IKKE skulle skiftes var Karen og hendes dynebetræk… Men man har jo efterhånden lært at der skal være godt med rent nattøj og sengetøj klar hver aften. 🙂

I dag skulle mormor og moster Ane komme på besøg. Moster Ane har nemlig været syg, så hun har ikke hilst på Karen endnu.

Ellen startede allerede klokken 8, om ikke vi skulle se ud af vinduet om de var kommet… 🙂 Og da de så kom var hun helt ved siden af sig selv – de skulle se ALT og hun skulle fortælle ALT. Men det var Karen hun ville have at de skulle se allerførst.

Karen skulle naturligvis have den kjole på som mig og Ane havde på som spæde og som Ellen havde på som sin første kjole. Men klog af skade havde jeg ventet til liiiige før de kom med at give hende den på. Og alligevel endte jeg med at stå og være ved at give hende nyt tøj på da de kom…

De havde også vuggen med – den vugge som både mig og Ane og Ellen har sovet i. 🙂

Her til aften har Ellen endelig turdet sidde med Karen. Jeg tror det hjalp at jeg sad med dem begge to på skødet sammen et kvarters tid. Nu skal vi næsten hive Karen ud af armene på Ellen – og det hjælper IKKE at Karen skriger godt og grundigt – Ellen vil bare trøste hende. 🙂

Vejret var godt og motion er sundt. Og vi skulle alligevel i Rema 1000 efter bleer, så vi kørte til Hammel, hvor der var et par ufundne caches.

Og som onsdag, så sov Karen fra det hele. Hun gryntede lige lidt på et tidspunkt, så vi fandt en bager med cafe og gik ind for at få noget frokost. Ekspedienten så helt undrende ud da jeg spurgte om jeg måtte amme i deres cafe – ja, det kunne der da vel ikke ske noget ved?! Men det var Karen nu ligeglad med – hun ville hellere sove…

Men vi fandt 5 caches og havde 1 DNF.

Da vi kom hjem blev Karen ammet og efterladt hos Kåre og så kørte jeg i vuggestuen efter Ellen. Hun havde lavet risengrød til dem alle sammen – der var i hvert fald dækket op til omkring 12. Og hun havde snakket om risengrød hele dagen. Måske skulle moderen tage et hint!

Ellen har hele tiden været interesseret i Karen og vil gerne hjælpe hende og give hende ting og dele med hende – men hun har ikke villet røre ved hende, for det kunne jo gøre ondt. Men i går fik Karen faktisk et godnatkys og et par nus – det var dejligt at se.

Karen er blevet forkølet, så hun sov IKKE godt i nat. Det skulle helst foregå HELT tæt op af mor – og så sover mor altså heller ikke godt. Og så er det svært at trække vejret med en lille næse når den er helt fyldt op af snot. Læg dertil de sædvanlige tøj- og bleskift – det barn kan altså gylpe!

Og Ellen har heller ikke sovet godt. Da jeg puttede hende lå hun pænt i sin seng med sin dyne over sig. En halv time senere kaldte hun – der lå hun inde UNDER sengen på sin dyne og kunne ikke komme op. Det var altså et job for farmand, så han blev vækket. Lidt senere var det fordi hun havde ondt i numsen hun kaldte – den er også lidt rød, men teorien er at det er fordi hun har slået den.

Nu håber vi det bliver bedre i nat, for vi er godt nok trætte!

Amningen er noget af det jeg har glædet mig meget til ved at skulle have et barn mere. Desværre har det vist sig at være lidt af et mareridt. Ikke fordi selve amningen er et problem – det gik lige så let som første gang: Barnet til brystet og så var det det. Men det var en fysisk hård fødsel fordi det foregik i et tomt fødekar og det er altså ikke noget der giver nogen god støtte nogle som helst steder.

Så jeg har SÅ ondt i ryggen – der er et par ryghvirvler der sidder forkert og det gør rigtig ondt når jeg ammer – uanset om jeg sidder, står eller ligger. Jeg har prøvet i snart alle stole og sofaer i huset og det er bare ikke godt.

Så det der skulle være rart og godt og hyggeligt er desværre blevet til lidt af et mareridt og det er jeg så ked af. Karen skal nok få det hun har brug for, men det er lidt trælst når det skal foregå med tårer i øjnene af smerter.

Desværre er min fys sygdomsramt, så jeg har ikke kunnet få en tid før på mandag. Indtil da må jeg klare mig med Panodil, varmepuder og træning.

Men ellers går alt stille og roligt i det lille hjem. I morges sov jeg til klokken 1030 – jeg opdagede ikke engang at Kåre og Ellen stod op og tog i vuggestuen. Karen sov videre til klokken 1130, hvor hun var vågen en times tid. Så sov hun videre til klokken 1500, men nu er hun så også faldet i søvn igen her klokken 1930.

Faster Makilla (også kaldet Kamilla) har været på besøg i eftermiddag og det gjorde Ellen helt på den anden side. Kamilla skulle se ALT hvad Ellen har og kan – så måske føler hun sig alligevel en anelse overset, selvom vi gør hvad vi kan for at hun ikke skal. Men da Kamilla sagde til Ellen at hun jo måtte komme hjem til dem en dag og lege med Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre end Ellen) insisterede Ellen på at Karen også skulle med. Det skulle mor og far også, men det var Karen der blev nævnt først.

Ellen har smilet os alle sammen i dag, så jeg ved ikke lige hvor kameraet er, så billeder må vente.

Farmor og farfar kom med Ellen i går formiddags og Ellen var glad for at komme hjem igen. Ikke fordi hun ikke har hygget sig, for det lyder det bestemt til at hun har. 🙂

Indtil videre er hun en meget omsorgsfuld storesøster: Karen skal have hue på, hun skal have en sut og gerne en dyne over sig. Men Karen vil altså ikke have nogen sut – og det kan Ellen ikke helt forstå. 🙂

Vi har flere gange spurgt om hun gerne ville sidde med Karen, men det vil hun ikke. Hun siger at hun er bange for at det gør ondt på Karen og selvom hun af og til kommer for at ae Karen, så foregår det MEGET forsigtigt – jeg tror ikke engang Karen kan mærke det. Og når Karen græder, så kommer Ellen for at puste på hende. 🙂

I dag var vi nede for at handle og vi skulle lige have noget luft på barnevognen. Vi havde ikke lige tænkt os om, så pludselig kunne jeg se at Ellen stod med ryggen til, hænderne for ørerne og skreg. Ups – høje lyde fra kompressoren… Nå, men jeg tog Siri og Ellen med mig og gik hjemad. Vi nåede ikke ret langt, før Ellen begyndte at sige at vi skulle vente på far og at han også skulle med hjem. Men ikke nok med det: Karen skulle også med hjem. Så hun er altså allerede en del af familien.

Karen er nok som nyfødte er flest: Spiser, sover og skider. I går aftes da vi skulle sove nåede vi at være oppe og skifte tøj på hende tre gange inden det lykkedes – hun kan altså gylpe så det vil noget. Da hun så endelig faldt i søvn tog hun omkring 4-5 timer før hun ville have noget at spise igen. Det tog en times tid, for hver gang jeg prøvede at skubbe hende ind under sin egen dyne begyndte hun at græde. Til sidst beholdt jeg hende hos mig og så sov hun 4-5 timer igen. Jeg indrømmer at jeg ikke rigtig fandt ud af hvad Kåre og Ellen gjorde, da de stod op – for jeg sov!

Vi er sådan lidt i tvivl om hvor meget Karen hører – hun reagerer i hvert fald ikke rigtig på noget som helst. Muligvis har der været en lille reaktion fra hende her i aften, men vi er ikke sikre. Første høretest på sygehuset lykkedes ikke – formentlig fordi hun ville sutte på en finger imens. Men vi prøver igen på onsdag, hvor vi også skal ind for at have taget blodprøve på hende.

Det er i øvrigt meningen at denne blog skal være fælles for de to tøser – vi skal bare lige have fundet ud af hvordan vi gør i praksis, så både www.karenkc.dk/blog og www.ellenkc.dk/blog peger samme sted hen.

Og så lige en sød historie, som måske kan støde nogen: Mig og Ellen skulle i bad her til aften og eftersom jeg fødte for fire dage siden, så bløder jeg stadigvæk. Det opdagede Ellen og jeg forklarede hvorfor – hvorefter hun straks bøjer sig frem og puster mig direkte mellem benene… Hun er altså sød!