Der er ikke sket så meget i løbet af ugen – det var vinterferie, så der var ikke ret mange børn i børnehaven, men så er det jo bare hyggeligt på en anden måde.

Karen er blevet rigtig dygtig til at spise med gaffel – hun øver sig og øver sig, men det er nu lidt svært med f.eks. ærter. Hun øver sig også rigtig i at gå med barnevognen eller nogle af de store søgræskurve.

Natten til torsdag kastede Karen op et par gange – det klarede Kåre uden at jeg overhovedet vågnede af det. Men da jeg vågnede var hun helt frisk igen, men vi holdt hende nu hjemme torsdag alligevel.

Natten til lørdag var det så Kåres tur og han tilbragte lørdagen sovende eller på toilettet. Lørdag eftermiddag/aften overtog jeg så og Ellen brokkede sig også over ondt i maven, men nøjedes med lidt tynd mave.

Søndag var vi lidt ude i haven i det gode vejr, men ellers har alt foregået i slow motion.

I dag var det så den store dag: Fastelavn. Ellen har været noget i tvivl: Skulle hun nu være prinsesse eller læge? Det endte med at Ellen blev prinsesse og Karen læge. Til morgenmaden gik snakken om hvorvidt Karen skulle være hjertelæge som faster Katja eller reumatolog, så hun kunne gøre mor rask.

Da vi kom ned i børnehaven var der en klar overvægt af prinsesser og endda en der sad og græd fordi der var en anden der havde samme kjole på som hende! De starter godt nok tidligt!

Far kom hjem fredag aften og det var dejligt. Han havde gaver med: Et puslespil til Karen, en robot til Ellen og fudge til mor. Siri fik et klap. Robotten holdt desværre kun til to ture, men vi må se om den kan repareres.

Lørdag tog vi til Viborg for at finde en enkelt cache og lege på Borgvold. Cachen var mugglet, men der var hyggeligt på Borgvold. Der var en masse ænder og en fin, lille legeplads – og man kunne købe kaffe og varm kakao til fornuftige priser. 8 kroner for en kop kaffe og 17 kroner for en kæmpe kop varm kakao med softice – det var dejligt.

Søndag tog mig og Ellen på tur – vi tog toget til Rødkærsbro, købte en liter mælk og et stykke chokolade og løb efter toget hjem igen. Ellen synes det var helt fantastisk. 🙂

Far har stadigvæk forladt os til fordel for en flok nørder, men det går nu stille og roligt alligevel.

Ellen kom hjem tirsdag eftermiddag og gik med ned for at hente Karen. Og så har hun faktisk været sød til at hjælpe og ikke være alt for meget på tværs, lige bortset fra i går, hvor hun bare ikke ville tage flyverdragt på i børnehaven.

I går aftes endte lidt i et mareridt. Hun nåede ikke på toilettet og tissede ud over hele badeværelset og i alt sit tøj. Så ungen i bad, gulvet vasket og vasketøj sat over. Og da jeg så kom ind til hende efter hun var faldet i søvn – hun sover i Kåres seng – kunne jeg godt lugte at den var gal – hun havde skidt i bleen.

Når Ellen først sover, så er hun simpelthen ikke til at vække igen – hun er HELT væk. Og det er altså ikke nemt at skifte ble på en sovende Ellen, der prøver at trække dynen over sig og i øvrigt ikke vil vaskes. Suk.

Karen er blevet rigtig god til at hjælpe med at få tøj på og kommer nu når man beder hende om det (når det lige passer hende) – det er dejligt. Hun prøver også selv at tage strømper, sko og hue på, men det går ikke helt så godt endnu. Hun har også lært en lille sangleg og det er et par gange lykkedes hende at få spiddet mad på gaflen.

Vi prøvede lige at optage en lille film til far i går – det gik ikke så godt:

Film til far

Ugen er gået stille og roligt – ikke noget vildt og voldsomt. Der har været sne, så kælken er blevet brugt.

Tirsdag lavede de mad over bål i børnehaven, så Ellen skulle have bålvenligt mad i foliebakke med – hun var lykkelig. 🙂

Onsdag skulle hun til fødselsdag og insisterede på sin fineste kjole og opsat hår. Opsat hår er bare ikke så fint og opsat mere efter at have været klemt inde i en hue, men med -10 grader går man altså ikke ud uden hue.

Fredag aften vinkede vi farvel til far, som begav sig ud på 30 timers rejse for at nå frem til Seattle, hvor han skal se Super Bowl (og på konference). Så Ellen fik lov til at sove hele natten i fars seng – det synes hun var rigtig hyggeligt.

Lørdag kørte vi til Bjergby, hvor Ellen er på ferie indtil tirsdag. Stor var glæden, da Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre) også var der. De to piger fandt øjeblikkeligt sammen i leg og skyndte sig op på værelset for at fordele bamser og senge til natten.

Så nu er mig og Karen helt alene hjemme indtil tirsdag eftermiddag.

Karen har fået sin første tur på gyngehesten, hun har lært at rede sit hår og hun har fået sine første sko – et par bløde lædersutter, som hun er meget glad for. I går var den ene røget af og hun kom kravlende hen til mig med den i hånden, satte sig på numsen og lagde skoen på foden – et vink med en vognstang.

I morges sad hun på puslebordet og havde fået den ene sko på, men den anden var væk. Så hun sad og kiggede fra den ene fod til den anden og pegede meget bevidst på foden med den manglende sko og kiggede op på mig. Da jeg fandt skoen og gav hende den på klappede hun veltilfreds på fødderne og hoppede ned fra puslebordet.

Og så er hun begyndt at ville gå med os i hånden eller med sin barnevogn. Hun kan også godt med en hånd og hun står nogenlunde stabilt uden at have nogen i hånden. Så der er håb forude – måske skal vi alligevel ikke bære hende til hendes konfirmation.

Der sker en masse med Karen i øjeblikket. Hun er begyndt at få en forståelse af kroppen og hvad der hænger sammen. F.eks. rækker hun en hånd frem, når man kommer med en vante og en fod, når man kommer med en strømpe. Hun har også selv prøvet at komme en strømpe på foden – liggende ovenpå. 🙂

Hun er også helt vild med klodskasser og puslespil – når hun lige koncentrerer sig, så kan hun faktisk godt få formerne til at passe sammen.

Hun prøver også at spidde mad på gaflen – men det går knap så godt endnu. Men hun prøver og vil gerne – og det er jo bestemt en start.

For nogle uger siden stod hun selv for første gang – men det var vist en fejl, for hun har ikke gjort det siden. 🙂

Kåre har været syg siden lørdag og i går ringede de fra vuggestuen, at Karen var noget pyldret og havde feber. Så mig ned efter hende. Hun fik en ren mås og målt temperaturen til 39,6 da vi kom hjem og da jeg satte mig i sofaen med hende var der ingen tvivl om hvad hun ville! Så hun blev ammet, moslede lidt, blev sur over at hun ikke måtte spise planterne og faldt så i søvn op af mig. Så hun blev puttet i seng.

Tre timer senere vågnede hun, proppede sig med pasta og så var hun egentlig putteklar igen. Og sov til 8.15 i morges, hvor hun vågnede frisk, glad og feberfri.

Mig og Ellen tog på pigetur i går aftes. Vi gik ned på sportspladsen for at finde det mørkeste sted i byen – vi håbede at se nordlys. Det så vi desværre ikke – men vi så et meget stort og flot stjerneskud! Det tog lidt overtalelse at få Ellen med hjem igen – men der var altså pissekoldt!

Der sker ikke så meget. Lørdag var vi en smut i Silkeborg efter et FFC og jeg tror klapvognen (og Kåre) blev udsat for en af de hårdeste prøvelser indtil videre – der er noget bakket. 🙂

På vejen hjem var vi lige omkring McD og da Ellen kom ud af bilen og så ind på rørene spurgte hun: “Skal vi derind?” og bekræftet kom det så: “Tusind tak!” 🙂

Til aftensmaden lavede vi så hjemmelavede burgere – bare for lige at få noget ordentligt.

Lige for tiden er Kåre syg og lidt ved siden af sig selv. Så i aften kom han til at putte Karen lidt for hurtigt – hun stak i et skrig, da hun blev lagt ned: Hun var ikke blevet ammet! Så ind i biblioteket for en lille nattår og en sang – og SÅ kunne hun sove.

Torsdag var det Karens første fødselsdag.

Kåre havde møder på arbejdet, så vi startede dagen med pigehygge og havregrød. Der var naturligvis flag på bordet, et lille trætog med lys og Ellens gave til Karen.

For halvanden uge siden var vi i Randers Regnskov, hvor Ellen valgte to krokodillepuslespil til Karen – det skulle være to ens!

Ellen var ovenud lykkelig – Karen var bare som hun plejer, men hun synes det var sjovt at åbne pakken, så Ellen var glad.

De blev afleveret i børnehaven som de plejer, men jeg kørte (det blæste så meget at jeg ikke turde cykle med dem) hjem og bagte pølsebrød og tog ned for at spise frokost med dem. Og i dagens anledning havde Ellen fået lov til at spise i vuggestuen.

Da jeg kom ned – medbringende to madkasser – havde Ellen allerede spist sin madpakke. Altså lige bortset fra at det ikke var Ellens madpakke, men Cs madpakke… Nå, vi tog mad fra Ellens og Karens madpakker og et pølsebrød og stoppede i Cs madpakke og lagde den tilbage i det rigtige køleskab… 🙂

Der blev sunget fødselsdagssang og givet gave. N havde malet en delfin til Karen og han var meget stolt af at give den til Karen – man kunne også se at han havde gjort sig rigtig umage med den.

Så var det sengetid for de små, så jeg kørte hjem igen.

Det var jo en torsdag, så der var gymnastik. Begge unger bliver rigtig glade når vi kommer ned i hallen – vi kommer altid i hvert fald et kvarter før, så der er tid til at de kan kravle/spæne lidt rundt. Og Karen var rigtig dygtig – for første gang stod hun et par sekunder HELT SELV! 🙂

Karen og Kåre tog hjem for at lave aftensmad, mens jeg blev nede ved Ellen.

Efter aftensmaden var det tid til flere gaver. Hun fik et stabletårn fra os først – og så havde hun ikke rigtig tid til mere. 🙂 Hun fik også en Tottebog og penge – så må vi se hvad vi finder på for dem. Kåre havde endda været nede for at købe kager, så vi kunne få fødselsdagskage. 🙂

Vi sang også fødselsdagssang – og så var det igen ved at være puttetid for fødselsdagsbarnet. 🙂

Så blev det hverdag igen.

Ungerne kom tilbage i børnehaven og Ellen har fået en ny god ven i en pædagogmedhjælper og Karen hygger sig bare som hun plejer.

Karen er vågnet lidt tidligt de sidste par morgener – håber det går over…

I morges faldt hun ned af vores seng – men hun landede blødt: På Siri. 🙂

30. december drog vi nordpå for at fejre moster Anes fødselsdag – hun blev 30 år, så nu er hun også gaaaaammel!

Ungerne opførte sig eksemplarisk – Ellen fandt hurtig sammen med onkel Anders, som hun er meget glad for og Karen og Katrine hyggede sig vist også gevaldigt sammen.

31. december tog vi en tur i skoven for at trætte Siri lidt og så stod den ellers på hjemlig hygge. Ellen var helt anderledes med fyrværkeriet i år – også selvom det gik galt med den allerførste raket. Den sad for godt fast og sprang lige ved siden af os. Der måtte lige lidt trøst til, men ikke mere end at hun var klar på mere fyrværkeri.

Ungerne kom i seng til normal tid – og stop op til normal tid. 🙂