Tirsdag tog vi i sommerhuset i Tranum. Det vil sige, vi var lige forbi Aalborg først, for at købe regntøj til Ellen og sandaler til Kåre. Det var et mareridt – både med parkering og mennesker og så med en hund i snor, et barn på armen og et i hånden ned gennem gågaden. Og Siri fik godt nok tiltrukket sig noget opmærksomhed – jeg havde helt glemt hvordan det er at have en newf med i gågaden.

I sommerhuset tog vi først en tur på naturlegepladsen i Tranum og onsdag formiddag var vi ude at se Attrup Havn, en jættestue med to bikamre og et skønt naturområde – vi spiste madpakker på Attrup Havn, men Ellen endte med at skabe sig sådan at vi kørte tilbage i sommerhuset igen. Om eftermiddagen cyklede vi en god tur i klitplantagen og om aftenen tog vi til stranden. Det var en stor oplevelse for Ellen – som insisterede på at tage sand med fra vejen til stranden… Havet var stort og larmende – ifølge Ellen. Der var ellers næsten havblik. Men det endte som det skulle – med våde sko. 🙂

Torsdag kørte vi til Biersted hvor vi spiste frokost og så kørte vi ellers hjem med Karen og lod Ellen blive. Ud fra de meldinger vi har fået har hun det godt.

Ugen bød ikke rigtigt på noget specielt – bare sådan en ganske almindelig uge, hvor højdepunktet for Ellen nok var en tur i hallen. Og så naturligvis præget af at det er ved at være forår – en dag vi hentede hende fandt vi i hvert fald hendes støvler under gyngen og hende i sandkassen. 🙂

Weekenden har været udendørs – lørdag var vi en lillebitte tur i Fladbro og inde i Randers for at købe noget til græsplænen. Ellen fandt selv cachen med eTrex’en og sørgede for at vi gik den rigtige vej. (Jeg gik bagefter med Oregonen og tjekkede.) Hun byttede sig til en halskæde, som faktisk ikke har været af hende siden.

Turen i Føtex gik fint – ingen hysteriske anfald osv. Men som forældre til et barn som er næsten renligt, så lærer man altså hvor butikkerne har deres toiletter henne!

Hjemme igen var vi bare i haven og hyggede os. Frokosten blev også indtaget på terassen – det synes Ellen var helt fantastisk – specielt fordi hun selv havde været med til at smøre madderne.

Søndag var vi bare udenfor – vi tændte et lille bål og ville egentlig have grillet til frokost, men vi havde ingen grillkul og jeg glemte at købe nogle da jeg var nede for at handle. Men man kan da heldigvis også sagtens stege koteletter over bål.

Vi var også en lille tur oppe i vores egen skov. Ellen fandt ud af at det ikke var så let at cykle op af bakken på den trehjulede, men det er sjov at løbe ned af bakkerne i skoven. Så sjovt at hun var ved at lave en Holger for at komme op på den næste bakke, så hun kunne løbe ned af den igen. 🙂

Da vi kom ind i går eftermiddags var Ellen så møgbeskidt at det halve kunne have været nok – men det er jo bare et tegn på at hun har haft en god dag. Hun faldt godt nok også hurtigt i søvn da hun havde været i bad!

I fredags hentede farfar Ellen i børnehaven og efter hvad vi har hørt har hun haft en rigtig god weekend. Jeg blev så glad, for da hun så mig søndag eftermiddag lyste hun op i et stort smil og kom løbende hen for at give mig et knus.

Vi andre udnyttede chancen og tog til reception fredag eftermiddag – 300 mennesker og Karen sov fra det hele. Heldigvis havde hun nået at være vågen, så Tomas og Dina kunne nå at hilse på hende. Lørdagen blev brugt i Silkeborg, hvor vi fandt 15 caches. Karen virkede faktisk også som om hun synes det var lidt rart. Noget af tiden var hun i barnevogn og noget i bæreselen.

I dag har hun været ude i den anden ende af byen til fødselsdag sammen med børnehaven og været skyld i at jeg måtte lege gemmeleg rundt i byen. For jeg havde endelig fået sat dimsen på cyklen, så mig og Karen skulle lige teste cykelvognen. Men pludselig så vi hele sommerfuglestuen komme gående mod os og så måtte vi ellers vende kareten i en far – jeg var ikke helt sikker på hvad Ellen ville sige til det. Og igen på vejen hjem måtte jeg gemme mig bag en busk til de var kommet forbi. 🙂

Da vi kom for at hente hende i børnehaven var det første vi så hendes støvler der stod i gruset under gyngen – ungen selv rendte rundt nede i sandkassen. Og her hjemme har hun løbet rundt om huset ind i køkkenet og ud gennem stuen og rundt om huset igen – i strømpesokker.

Da vi spiste aftensmad var Ellen så vakker. Hun har fået sin bamseven med fra vuggestuen og den skulle Karen i hvert fald låne. Hun vippede også Karen i skråstolen og har i det hele taget være så sød en storesøster i dag.

At hun så absolut ikke synes der er nogen grund til at sove om aftenen er en helt anden sag. 21.15 var Kåre inde ved hende – da sad hun i sengen med en tavle og en hel pakke kridt…

Mig og Karen skulle i mødregruppe i dag, så jeg skulle også lige nå i bad inden vi skulle ud af døren. Karen lå inde i sengen og vågnede lige så stille og Ellen tullede rundt.

Da jeg så kom ud fra badet og ind i soveværelset så jeg bare en stor bunke dyner – SHIT! Og ganske rigtig – hivende efter vejret fandt jeg Karen liggende under to tykke voksendyner og sin egen babydyne. Heldigvis var der da ikke nået at ske noget – men tænk hvis jeg havde brugt et par minutter mere under bruseren…

Jeg gik ind og skældte Ellen ud og kom til at sige at Karen jo kunne have været død. “Lissesom den stakkels krage!” var Ellens svar.

Jamen, hvad pokker skal man gøre/sige? Hun ville jo bare lege gemmeleg med Karen, som vi så tit gør med hende. Og man kan jo heller ikke holde dem begge to under 100% opsyn hele tiden – jeg vil i hvert fald ikke. Men jeg tror nok Ellen forstod at Karen ikke er stor nok til at lege gemmeleg endnu.

Ellen har holdt os vågen hele natten og insisterede på at stå MEGET tidligt op i dag. Men til gengæld har hun mindre feber i dag.

Mormor har været nede for at hente deres computer, så Ellen har fået sin tilbage – den har virkelig været savnet! Det blev også til en lille, bitte geocachingtur sammen med mormor – og Ellen fortalte stolt, at hun havde tisset på bladene ved parkeringspladsen. 🙂

Ellen har været noget af en prøvelse de sidste dage, men har haft et rigtig hyggeligt bad med far i aften. Så der blev grinet lidt af følgende ordveksling:

Far: Du er sød.
Ellen: Nej, jeg er en møgunge.

Det er da selverkendelse der vil noget! Og det er altså ikke fordi vi kalder hende en møgunge – i hvert fald absolut ikke når hun hører det! (Men jeg indrømmer at det af og til sker når hun er gået i seng eller over Google Talk.)

I dag har vi for første gang rigtig oplevet lidt jalousi – Karen måtte i hvert fald IKKE låne noget af Ellens legetøj – en lille kaninrangle som Ellen for længst er blevet alt for stor til. Så vi snakkede lidt om at dele, men mon det bliver sidste gang? 🙂

Og Karen er begyndt at “lege” med ting – hun synes det er sjovt at skubbe til noget der siger lyde. Så det var godt jeg fik købt noget legetøj til hende.

I går aftes måtte vi smide Ellen i seng med 40 i feber klokken 18. Da vi hentede hende i børnehaven 1630 var der ingenting. Hun har hostet nogle dage, men ellers ikke noget. Og så klager hun over ondt i numsen igen – men denne gang ved urinrøret, så vi har mistanke om blærebetændelse. Men nu må vi se klokken 12 når vi skal til lægen med hende.

Men vi lå og hyggede inde i sengen i går aftes ved 22-tiden, Ellen, Karen og mig. Ellen siger “Karen stikkede sin tunge ud af munden.” Jeg retter hende og siger at det hedder “Karen stak sin tunge ud af munden.” Ellens kommentar: “Det er da et underligt ord.”

Vi snakkede også om det med at holde sig for munden når man hoster og hvorfor man skal gøre det, at det er af samme grund som man skal børste tænder og vaske hænder. Lidt senere var hun med Kåre på toilettet hvor jeg hørte denne kommentar: “Man må ikke tage en tissemand i munden, for der er bakterier på.”

Og i dag sad vi og lavede perleplader med bogstaver. Ellen ville lave et K og det skulle være blåt. “K som i Kåre” sagde jeg, hvorefter jeg fik svaret: “Nej, han starter med F.”

I går kom posten med en stor kasse med babylegetøj til Karen. Det var så billigt at jeg faldt for det, selvom det egentlig ikke er fordi vi mangler. Og Karen blev rigtig glad – det er lidt hyggeligt.

I dag bliver Ellen 3 år – og det er jo en stor dag i en lille piges liv.

I går var farmor og farfar på besøg og de var med til gymnastikopvisning. Det var Ellen så ikke helt så meget – hun ville ikke være med til at gå ind sammen med de andre og da der var “fællesting” sad hun i et hjørne. Men da der kom redskaber frem var hun straks med. Men det var nu også det jeg havde forventet.

Karen havde fået en lilla kjole på – så Ellen ville også i lilla. Heldigvis fik pigerne til gymnastik en lilla t-shirt til opvisningen. 🙂

I dag vågnede vi ved at hun sad inde i sengen og sang “Se min kjole” og da hun så kom ind til os sang vi for hende med flag og det hele – det synes hun var noget underligt noget. Men hun var helt med på det der med gaver. 🙂 Af os har hun fået en tallerkenrække til sine bøger og en kurv med grøntsager i stof.

I dag kom Karen i lyserødt – så Ellen ville også have lyserødt på. 🙂

Mormor, morfar og moster Ane kom til frokost og vi var lige på en lille geocachingtur, så vi kunne komme ud og få noget frisk luft.

Til aftensmaden ville Ellen have pasta og pastasovs – men hun spiste nu kun pasta og broccoli da det kom til stykket. Men hun var meget glad for at jeg havde været nede og hente rundstykker og pålægschokolade til morgenmaden.

Nu er hun godt og grundigt træt og sover sødt efter at være blevet puttet af mig for en gangs skyld.

I øvrigt er det skønt at hun er blevet så glad for at synge. Hun synger glad og gerne og højt og meget og gerne sammen med andre. For en måned siden kunne hun også godt finde på at synge, men stoppede når hun opdagede at andre hørte det og hun ville i hvert fald SLET ikke synge sammen med andre. I aften sang jeg “Nord og syd og øst og vest” for hende inden hun skulle sove – hun kan det hele udenaf og sang med. Det er simpelthen skønt.

Som de fleste børnefamilier nok ved, så er det fastelavn. Og Ellen har hele tiden sagt at hun ville være prinsesse. Og så blev hun naturligvis prinsesse.

Det var lidt stresset, for der skulle laves prinsessekrone her til morgen og Kåre var syg og vi skulle nå til lægen til 9.40 og der skulle smøres madpakke og rugbrødet var for gammelt. Men vi nåede det hele og det var skønt at se Ellen snurre rundt i sin prinsessekjole og være lykkelig.

“Er jeg ikke smuk, Karen?” – lød det fra bagsædet da vi kørte ned i vuggestuen. 🙂

Ellen er stadigvæk superglad for at være kommet i børnehave – og meget, meget træt når hun kommer hjem. 🙂

Når man nu kommer i børnehave, så udvides ens ordforråd også: Allerede i går skulle hun lige afprøve ord som “prutskid” og “tissekone”. Sjovt som der er nogen ting der bare ikke ændrer sig – det var også de “frække” ord da moderen gik i børnehave for snart 30 år siden. 🙂

Eneste problem er at hun BARE ikke vil med hjem. Hun kæmper virkelig imod og i dag var det nødvendigt fysisk at slæbe hende med og holde hende fast for at give hende støvler på. Det er altså ikke sjovt.

Og Karen har fået ætset sin navle igen – men den skal stadigvæk have et par gange mere.

Jeg får slet ikke skrevet her så tit som jeg gerne ville – det er ligesom om at når Karen sover til middag, så sover jeg også. 🙂

Men siden sidst er der sket det at vi har leget med Wii, været i Randers for at geocache (det endte i skænderier og hysteriske anfald) og vigtigst af alt: Ellen er startet i børnehave!

Mandag sagde hun pænt farvel i vuggestuen med masser af knus til Bente og tirsdag var så den store dag!

Det startede ikke for godt – Ellen ville bare hjem, så da hun kom ud af bilen begyndte hun at gå: “Jeg vil gerne med dig hjem, mor.” Irgh – det er ikke sjovt at høre.

Men jeg fik hende lokket med indenfor og bad hende vise mig hvor hendes rum var – om det ikke var lige ved siden af Ls (bedsteveninden som kom i børnehave i oktober)? Så viste hun mig glad hvor hendes rum var – og der var et stort gult hjerte, hvor der stod VELKOMMEN ELLEN.

Så kom Maria, vores kontaktpædagog og så skulle hun lige se at Ellen havde to nødder i kjolelommen – og så var Ellen jo nødt til at få jakken af. Og så ville Maria gerne se hvordan man er giraf og så kom støvlerne af. Om Ellen ville vise mig hvor køleskabet var? Ja da, og så løb hun ind til køleskabet. Og så spurgte Maria om ikke der var et eller andet med at Ellen godt kunne lide hængekøjen? Og så løb Ellen bare og jeg kunne køre hjem med god samvittighed.

Jeg kørte dog ikke hjem, men til første møde i mødregruppen med Karen. Det tog Karen i stiv arm – det gjorde alle seks unger nu. Vi fik endda taget billeder af dem alle sammen sammen uden utilfredshed!

Da vi hentede Ellen ville hun i hvert fald ikke med hjem og beskeden var at hun havde haft en rigtig god dag. Så alle var glade.

I morges glædte hun sig rigtig meget til at komme i børnehave og der var slet ingen problemer med at aflevere. Til gengæld var der igen problemer med at hente – hun vil SIMPELTHEN ikke med hjem og skal tvinges i jakke og støvler. Men trods alt hellere det.