Onsdag var Kåre i København og kom først sent hjem, så vi havde aftenen for os selv.

Ellen ville gerne have koldskål til aftensmaden, jeg havde godt nok regnet med broccoligratin, men vi fik koldskål.

Da vi havde spist lavede vi lektier til børnehaven – vi skulle finde ting der rimer på flaske. Vi var også i haven og lege.

Torsdag havde Karen besøg af sundhedsplejersken og ganske som forventet er Karen som hun skal være. 7,5 kilo og 67 cm. Karen har også brugt ugen på at finde sine tæer og så har hun fundet ud af at hun kan hvine – så det lyder næsten som en grisestald omkring fodringstid her i huset…

Torsdag var der også maddag i børnehaven: Pandekager på bål med kødsovs og frugt til dessert. Fredag havde de fået tacos og begge dele var noget der passede Ellen.

Fredag fik vi gjort den høje stol klar til Karen, så nu kan hun sidde lidt med ved bordet. Det synes både hende og Ellen er sjovt, men hun kan nu ikke holde ryggen ret længe.

I morges kom Ellen med følgende kommentar, da hun gav Karen et stort knus: Du er min yndlings-dejlige-Karen!

Far, Karen og Ellen hyggede sig hjemme i går eftermiddags, mens jeg handlede. På Ellens ønske spiste vi aftensmad ude og der blev leget i haven indtil sengetid.

Da vi gik i seng sad Ellen vist stadigvæk og legede med sit lægesæt.

I morges vågnede jeg først (altså – Kåre var taget afsted) og kvart over ni blev jeg nødt til at vække Ellen, for mig og Karen skulle i mødregruppe klokken 10. Jeg vækkede hende ved at lægge Karen ved siden af hende og lade Karen vække hende. Ellen blev meget glad og viste straks Karen, at hun havde et blåt lagen!

Mens Ellen fik spist morgenmad fik jeg fundet mad til mødregruppen og bagt boller og så gik turen i børnehave, hvor de lige var på vej på tur. Så Ellen fik pakket sin madpakke og sin drikkedunk i tasken og så kunne jeg ellers bare gå.

Skønne tøser

En stille og rolig dag hjemme – ikke noget specielt. En hyggelig morgen og en supernem aflevering – Ellen løb simpelthen bare ud og legede. Da jeg så sagde at nu skulle mig og Karen gå hjem (vi var med barnevogn og løbecykel) råbte Ellen fra mit inde i spindelvævet: “Nej mor, du må ikke gå, (shit, tænkte jeg, skal vi nu til det igen) du skal have et knus først!” Da jeg så havde fået et knus gik hun tilbage og legede og jeg gik hjem med Karen. Og jeg kunne høre hende lege glad hele vejen – skønt.

Mig og Karen gyngede, legede på trampolin og sorterede tøj. Og da Ellen og far kom hjem legede vi i haven sammen. En af pædagogerne i børnehaven kunne fortælle at hende og Ellen ikke havde været helt enige om tingene – om Ellen skulle have sko på ude eller ej. 🙂 Det kan jeg godt forstå at de ikke var enige om, for Ellen mener (ligesom mig) at sko sommetider er et nødvendigt onde, men bare tæer er nu bedst – og hjemme har hun kun sko på hvis hun selv vil.

I morges blev jeg vækket af Ellen, der sad og nussede mig på kinden og sagde “godmorgen mor” da jeg vågnede. Det er altså hyggeligt.

I går morges faldt Ellen, mens hun legede på et skib i børnehaven. Resultat: Et blåt øje.

I går aftes var Ellen med ude og plukke rabarber og var med til at lave rabarbergrød. Hun synes det var sjovere at lave end at spise… 🙂

I dag skulle hun til fødselsdag hos en af drengene fra børnehaven og Karen og jeg tog i forældrecafe. Den “lille” vejer efterhånden 7,3 kilo, så jeg kan godt forstå at jeg synes hun er tung. Bagefter var vi ved fys – og det er altså lidt svært med en pige, der IKKE gider ligge i liften.

Karen havde stadig lidt feber og var en anelse pyldret – men ikke noget særligt.

Men moderen er SÅ stolt. Karen tog sin sut ud af hånden på mig og i tre forsøg lykkedes det hende at få den i munden. Hun er snart på vej til at flytte hjemmefra…

Ellen havde en dag hvor der skulle vaskes meget. Tirsdag havde der slet ikke været nogle uheld og der havde ellers været Store Legedag og vi havde været i Randers. Men i går var det vist tre gange i børnehaven og en gang her hjemme der var gået galt. Spørgsmålet er så hvorfor? Glemmer hun det, ignorerer hun det eller gør hun det bare i trods? For det må da være trælst at rende rundt med våde bukser, og hun siger ikke noget før vi opdager det.

Det har været en dag i sundhedsvæsenets tegn.

I formiddags var jeg ved sygeplejersken med Karen – hun skulle vaccineres. Det var hun ikke sådan helt tilfreds med. Faktisk blev hun ganske hysterisk og jeg kunne slet ikke få hende til at slappe af. Men da Allan (en af lægerne) kom og snakkede med hende hjalp det – for han skulle jo lige charmes. 🙂 Og så faldt hun i søvn i barnevognen på vejen hjem. Vi nåede heldigvis lige hjem inden det begyndte at regne helt.

Men hun fik ikke lov til at sove så længe, for så skulle vi hente Ellen i børnehaven. De havde holdt Store Legedag sammen med de andre børnehaver fra den gamle kommune. Og hun var drivendes våd – men så kunne moderen da bare huske at levere ungen med gummistøvler i stedet for træsko… Så vi kørte til hudlægen, som skulle se på tæerne, med bare tæer i løbeskoene.

Hun blev rigtig glad da hun fandt den første stjerne i Randers og så fulgte vi dem ned til hudlægen. Hun opførte sig rigtig pænt og lod hudlægen undersøge hendes fødder helt uden bøvl. Og hun kiggede nysgerrigt, men sad stille, da hun skrabte lidt af hendes negle – også selvom det var meget tydeligt at det kildede.

Nu sover Karen – med feber – og i morgen skal vi heldigvis ingenting.

Onsdag morgen kom der en mail om at der var kommet en ny cache i Silkeborg. Så på halvanden time kom begge unger op, blev affodret, smidt i tøj, mysteryen blev løst, Ellen afleveret i børnehaven, vi kørte til Silkeborg og gik en god kilometer ind i Nordskoven og fik et fint FFC. Det er vist ny rekord i det lille hjem.

Torsdag var Ellen i springhallen på ungdomsskolen sammen med børnehaven – det var vist et stort hit.

Fredag kom fragtmanden med nye havemøbler, så da vi kom hjem skulle de samles. Næstnabodrengen var kommet på besøg og vi har nu fundet ud af hvad der er endnu bedre end en trampolin: En trampolin med bobleplast! Der var lige lidt krise, da jeg havde hentet vand til dem – jeg havde taget et blåt og et gult krus, så de kunne se forskel. Men de ville naturligvis begge to have det blå. Så jeg lod dem trække lod med et par græsstrå og han vandt det blå. Ellen blev meget ked af det – men så foreslog han at de bare kunne dele det blå. Så alle var glade.

Lørdag var vi til fødselsdag i Hadsten. Og det er bare skønt at se alle de hersens fætre og kusiner sammen, for de hygger sig virkelig. De store hjælper de små og alle leger sammen. Ellen havde dog lige et uheld og havde skidt i bukserne. Jeg ved ikke hvorfor det lige er sådan hun udfordrer os nu – eller om hun simpelthen bare glemmer det og ikke lægger mærke til når hun skal på toilettet.

Mig og Karen kørte tidligt hjem og farmor og farfar kørte Ellen og Kåre hjem noget senere. Det synes Ellen var rigtig hyggeligt.

Søndag tog mig og Ellen på pigetur til Randers. Vi købte havehynder og løbesandaler og spist epå McD. Det var rigtig hyggeligt. På McD fandt hun hurtigt nogle drenge at lege med og den ene viste sig at være en af sommerfuglepædagogernes søn.

I Kvickly blev det hele dog for meget og hun stak af – lige som jeg var begyndt at lægge varer på båndet. Nå, mit mobilnummer stod på hendes arm, så jeg ignorerede det. Og da jeg langt om længe kom igennem kassen sad hun bare lige så stille udenfor og ventede på mig.

I Harald Nyborg havde hun også fået lov at gå ud og sidde i en havestol. Men det var der åbenbart en anden mor der ikke mente, så hun blev pænt fulgt ind til mig igen – hun havde vist spurgt hvor Ellens mor var og så havde Ellen gået ind for at vise hende at jeg var inde i butikken.

En anden far var så lidt mere “fri” end jeg bliver. Ellen måtte ikke cykle på de udstillede cykler, mens en anden dreng på 5-6 år fik lov til at fræse op og ned af gangen på en af dem. Han var ved at køre flere ned og faren sagde ikke noget. Ellen spurgte hvorfor han måtte når hun ikke måtte – et rimeligt spørgsmål. Jeg svarede hende (måske lidt højlydt) om ikke hun kunne se at han var ved at køre folk ned og om det var en god ide. Nej, det kunne hun godt se – og så plagede hun ikke mere om hun måtte cykle.

Søndag kørte vi til Biersted for at finde påskeæg (og hente Ellen). Ellen blev meget glad for at se os og hun var i fuld gang med at gemme påskeæg. Jeg tror hun synes det var lige så sjovt som at finde dem. Og til morgenmaden havde de fået blødkogte æg, hvor der var tegnet på!

På vejen hjem fandt vi lige to caches og så legede vi ellers i haven resten af dagen.

Mandag var vi i Plantorama for at købe gulerodsfrø til haven. Ellen har nemlig set Peter Pedal så gulerødder og vil også gerne selv. Vi købte også lidt andet og var lige omkring Graceland for at finde en cache.

Tirsdag var det tilbage til hverdagen og Ellen blev glad for at komme i børnehave igen og det var hun også i dag.

Det mest spændende der skete i forrige uge (ugen før palmesøndag) var at Ellen var på bustur med børnehaven – de var på besøg hos Mimers Brønd, en økologisk produktionsskole i Randers. De var bl.a. med da fårene kom på græs og Ellen har snakket meget om at de larmede meget!

Ellen har også haft kunst med hjem fra børnehaven og vi har været ude at gå og cykle her i byen.

Lørdag morgen stod mig og Ellen op først og vi benyttede os af lejligheden til at klippe gækkebreve til bedsteforældrene. Ellen klippede dem selv og satte pænt fem prikker på det ene – og en hulens masse på det andet. 🙂

Lørdag blev også dagen hvor Ellens trampolin blev sat op og hvor der lige pludselig var to børn i haven. Hun blev rigtig glad for trampolinen og det gjorde absolut heller ikke noget at en dreng fra børnehaven kom på besøg og hoppede sammen med hende. Hun var i hvert fald ikke spor glad, da vi skulle spise og han skulle hjem igen.

Søndag var vi til påskefrokost i Bjergby (og fandt lige en cache på vejen) og Ellen hyggede sig med alle fætrene og kusinerne.

I fredags hentede farfar Ellen i børnehaven og efter hvad vi har hørt har hun haft en rigtig god weekend. Jeg blev så glad, for da hun så mig søndag eftermiddag lyste hun op i et stort smil og kom løbende hen for at give mig et knus.

Vi andre udnyttede chancen og tog til reception fredag eftermiddag – 300 mennesker og Karen sov fra det hele. Heldigvis havde hun nået at være vågen, så Tomas og Dina kunne nå at hilse på hende. Lørdagen blev brugt i Silkeborg, hvor vi fandt 15 caches. Karen virkede faktisk også som om hun synes det var lidt rart. Noget af tiden var hun i barnevogn og noget i bæreselen.

I dag har hun været ude i den anden ende af byen til fødselsdag sammen med børnehaven og været skyld i at jeg måtte lege gemmeleg rundt i byen. For jeg havde endelig fået sat dimsen på cyklen, så mig og Karen skulle lige teste cykelvognen. Men pludselig så vi hele sommerfuglestuen komme gående mod os og så måtte vi ellers vende kareten i en far – jeg var ikke helt sikker på hvad Ellen ville sige til det. Og igen på vejen hjem måtte jeg gemme mig bag en busk til de var kommet forbi. 🙂

Da vi kom for at hente hende i børnehaven var det første vi så hendes støvler der stod i gruset under gyngen – ungen selv rendte rundt nede i sandkassen. Og her hjemme har hun løbet rundt om huset ind i køkkenet og ud gennem stuen og rundt om huset igen – i strømpesokker.

Da vi spiste aftensmad var Ellen så vakker. Hun har fået sin bamseven med fra vuggestuen og den skulle Karen i hvert fald låne. Hun vippede også Karen i skråstolen og har i det hele taget være så sød en storesøster i dag.

At hun så absolut ikke synes der er nogen grund til at sove om aftenen er en helt anden sag. 21.15 var Kåre inde ved hende – da sad hun i sengen med en tavle og en hel pakke kridt…