Nytårsweekenden gik vist mest med hygge og geocaching.

Ellen fik et værktøjsbord med værktøj i julegave og vi er blevet hamret og savet så vi er helt blå og gule alle sammen.

Vi benyttede lejligheden til at placere en cache og har fundet nogle flere. Det gav anledning til følgende indignerede kommentar fra Ellen, da der pludselig lå en cache på køkkenbordet: “Den skal ikke med hjem!” Flere gange har hun brokket sig over at den ikke ligger i skoven. 🙂

Men mandag morgen var det både et glad barn og nogle glade forældre der kørte i vuggestuen – forældre er nu altså ikke lige så sjove i længden som ens legekammerater!

Hjemme i Biersted har vi altid fået at vide, at hvis vi skulle råbe, så kunne vi gå over på den bagerste mark. Det har vi ikke rigtig mulighed for her i Ulstrup, så i dag, da Ellen blev ved med at råbe da vi skulle spise, fik hun besked på at hun kunne gå ind på sit værelse og lukke døren hvis hun skulle råbe.

Resolut rejser hun sig, går ind på værelset, lukker døren og så råber hun ellers bare!

Vi var færdige af grin – men hun fik altså råbt! Ikke at det hjalp sådan ret lang tid….

I nat sov vi vist nogenlunde – altså bortset fra at Ellen vækkede mig klokken 1. Da jeg undersøgte hvad det egentlig var hun lavede, viste det sig at hun lå helt oppe i hjørnet af sengen og snakkede i søvne om en eller anden knap og noget med nogle ben.

Så jeg lukkede døren og gik i seng igen.

Klokken 7.58 kom hun ind til mig og der blev puttet på traditionel vis en halv times tid. Morgenen var præget af en grænseafprøvende og udnyttende gøj. Hun ved jo godt at jeg ikke kan fange hende, når hun hopper ned bag sengen og gemmer sig!

I dag skulle der være overraskelse for personalet i vuggestuen – forældrene overtager ungerne og sender personalet på julefrokost, som forældrene har samlet ind i en sparebøsse nede i Brugsen.

Og det var så naturligvis lige dagen hvor jeg havde glemt at få købt rugbrød – så madpakken består af tunsalat (altså en fornuftig tunsalat, ikke sådan en mayonnaise-en), pitabrød og fuldkornsflakes!

Da vi kom ned i vuggestuen kom hendes bedste veninde (hende der kom i børnehave for et par måneder siden) løbende – “Ellen, se mine prikker på maven!”. Hun havde vist haft skoldkopper. Men Ellen havde ikke tid til at se på hendes mave – for hun skulle vise sin madpakke frem. Så den ene står og hiver op i trøjen og den anden skubber madpakken frem – de så nu ret søde ud. Godt Ellen skal ind på samme stue. 🙂

Og så er jeg lige kommet til at træde på den sidste knap i Ellens bamsepyjamas – så nu er der ingen knapper tilbage! Men jeg har fundet ud af at nogle af hendes perler måske kan bruges – nu må vi se.

Omkring 5.30 blev Kåre vækket: “Der er lort i min ble!” Det var der ganske vist ikke, men hun havde tisset igennem bleen for tredje nat i træk, så en ny blev skulle der til.

6.15 lød det så: “Jeg har tabt min bog!” Moderen stod op og gav ungen bogen – jeg troede det var normalt at unger efterlyste sutter om natten, men ikke Ellen.

6.30 ringede vækkeuret og 7.05 mente Ellen åbenbart det var tid til at stå op. Så jeg tog hende ind i sengen hos mig i håbet om bare liiiige en time mere. Men nej, hun snakkede løs om alt muligt og ville slet ikke sove. 7.30 ville hun ind og hente sine bøger og så opgav jeg altså.

Så klokken 8.10 var vi i vuggestuen – det er ca. 2 timer før normalt, så Bente var da ved at falde ned af skamlen. Det sidste hun sagde inden jeg kørte var: “Jeg er lidt træt.” JA – DET ER VI ANDRE OGSÅ!

Heldigvis kunne jeg da køre hjem og smutte i seng igen!

Men jeg håber nu at hun klarer formiddagen – de skal have julehygge i vuggestuen og det er da lidt synd hvis hun skal sove fra det. Jeg havde endda sat vækkeuret, så vi kunne komme op til tiden, men det ringede, mens vi stod nede i vuggestuen…

I går havde vi snakket om alle knapperne og pedalerne i bilen og om hvad de var til. At nogle knapper giver lys, og nogle får musikken til at spille og nogle får bilen til at køre hurtigere og langsommere (fartpiloten). Hun havde jo også set pedalerne, så dem havde jeg forklaret også blev brugt til at få bilen til at køre hurtigere og langsommere med. (Taget i betragtning at hun flere gange har bedt om bilnøglen, så hun kan sætte sig ud og høre musik, så ved jeg egentlig ikke lige hvorfor jeg turde fortælle hende noget!)

Men i morges (nat!) da vi kørte i vuggestue snakkede vi igen om knapperne og jeg fortalte at jeg kun brugte fødderne lige nu. “Ja, på Peter Dahl’erne!”

Nu har jeg fundet ud af hvorfor det er man aldrig skal lade et barn uden opsyn.

Jeg skulle lige vaske hænder efter at have smurt madpakke og Ellen benyttede sig af lejligheden til at tage en gang kold havregrød med gulerodsjuice! Det er IKKE noget der ser lækkert ud!

Dagens bestilling lød på leverpostej, rødbeder, sild og oliven med mandler.

– “Du skal smøre madpakke til mig, mor.”
– “Jamen, det har jeg da gjort.”
– “Tak, mor.”

Vi plejer altid at være i Bjergby til adventskrans, gløgg og æbleskiver en adventssøndag og i år var det i går. Ellen glædte sig så meget, at hun vågnede klokken 7.30 – far var sød og tog sin dyne og pude med ind til Ellen, så jeg kunne sove længe. 🙂

Hun havde simpelthen så travlt med at komme afsted, at hun ikke var til at have med at gøre. Men da vi nærmede os Bjergby ville hun slet ikke med. Og hun kunne i hvert fald ikke lide farfar. “Jamen, hvorfor dog ikke det?” “Han har skæg!” Og taget i betragtning at hun hellere vil putte med mor om morgenen fordi fars skæg kradser, så er det ikke sikkert at Kåres skæg overlever så længe. 🙂

Hun kom dog med hjem til farmor og farfar. Men hun ville slet ikke snakke med nogen og ville helst bare hænge på fars arm. Og frokost ville hun da slet ikke have noget af – hverken suppe, frikadeller, kartofler eller oksekød.

Men hun ville gerne med ud og lege i sneen. Det endte i den helt store sneboldkamp – Ellen havde ikke noget mod at mig og Kåre kastede sne på hende, men blev genert hvis de andre gjorde det. Og hun fik selv en fuldtræffer ind på Kåre, ved at sige at hun ville kaste sneen på mig – så Kåre fik den lige i ansigtet. 🙂 Noget af det sjoveste var nu at skubbe mig ned af en bakke på en kælk. (Jeg kunne jo ikke lige lade være.)

Da vi kom ind klippede vi lidt julepynt og så var der ellers æbleskiver og gløgg og klejner – og det gik sjovt nok bedre end frokosten. 🙂

Hun faldt i søvn på vej hjem i bilen og var lidt ved siden af sig selv da vi kom hjem – så aftensmad fik hun heller ikke noget af. Men en pakke fra pakkekalenderen og en chokoladejulekalender kunne hun da lige klare. I pakken var der et par strømper – de kom straks på hænderne og så var Ellen lykkelig. 🙂

Hun var lidt ked af det i går aftes, for jeg måtte en tur på fødegangen – og det er altså ikke velset at mor går hjemmefra om aftenen. Og da jeg kom hjem sov hun heller ikke endnu – men efter en morputning faldt hun i søvn. Og vågnede halvt klokken 6 ved at hun havde fået vendt sig rundt, så hovedet faldt ud over sengekanten. 🙂

I dag var hun ikke meget for at jeg skulle gå fra vuggestuen – sikkert fordi jeg var gået fra hende i går aftes. Vi snakkede ellers om det inde i sengen i morges – men det var godt nok mest det at mor skal på sygehuset (til sygelægen i følge Ellen) og føde baby og så skal hun passes hos enten mormor og morfar eller farmor og farfar. Så vi må nok hellere snakke lidt mere med hende om det.

Dagen bød på en tur til ørelægen, så Kåre havde taget en omsorgsdag. Så vi startede stille og roligt i sengen som vi plejer, fik noget morgenmad – og en kalenderpakke. I dag var der nogle geledimser til at komme på vinduet, men som man kan se på billederne, så er de ikke ret gode til at BLIVE på vinduet. 🙂

Vi kørte til ørelægen og Ellen snakkede meget om det og glædte sig, men lige da vi skulle til at gå ind af døren til undersøgelsesrummet SÅ blev ungen bange/utryg/hysterisk. Så hun løb simpelthen væk. Og inde i rummet kunne en pakke rosiner kun lige lokke hende til at sige til ørelægen, at hun også havde rosiner hjemme. Da der så skulle kigges på ørerne var hun bestemt IKKE glad – og det er altså ikke sjovt at skulle holde sit barn fast. Men hun blev kigget i ørerne og der var lidt undertryk og lidt væske. Ikke noget der gør at der skal gøres noget – men vi skal lige have tjekket igen om et par måneder.

Mens hun lå der ville hun bare hjem, men da hun var færdig ville hun ud at handle. Og det var sådan set også planen, så vi kørte i Bilka og fik købt tykke sokker og nye vinterstøvler til hende. Og flinkt nok havde de sat vinterstøvlerne ned til 95 kroner, så hun fik igen to par, så der er et par i reserve hvis det ene skulle blive vådt.

Og så kørte vi lige forbi Teglmarksstien for at finde et par caches. På vejen hjem faldt hun i søvn i bilen og hun fik lov til at sidde og sove en times tid. Inden aftensmaden har vi set Sebastians Jul og nu er det ved at være sengetid.

Ellen: Hvad starter med Gobo?
Far: Gobo starter med G – G som i Gobo.
Ellen: Hvad starter så Fragglerne med?
Far: Fragglerne starter med F – F som i Fraggler.
Ellen: Hvad starter så med gorker?
Far: Gorkerne starter med G –
Ellen: Ligsesom Gobo!

Og nu sidder hun og ser Fragglerne. 🙂

I dag startede godt. Mig og Ellen tog en god snak om vuggestuesituationen i morgens, samtidig med at vi legede med bondegårdsdyr. Hun er ikke ked af at være i vuggestuen, men hun bliver ked af det når jeg går. Vi snakkede om at hun nok altid skulle blive hentet om eftermiddagen når de har fået frugt og leget lidt. Og hvis ikke jeg kommer, så kommer far eller nogle andre (vuggestuen har en hel liste over folk der må hente hende, hvis jeg pludselig skal på sygehuset).

Vi aftalte at køre ned i vuggestuen og læse bogen om kyllingen der blev væk. Vi satte os i sofaen og læste bogen og da jeg så skulle gå forsikrede jeg hende igen om at hun nok skulle blive hentet. Og så gik jeg helt uden at hun blev ked af det. Succes – så håber vi bare at det kommer til at gå bedre for fremtiden.

I går fik hun en ny jakke – den er hun meget glad for. Hun sad med den på indendørs i går aftes…

I aften har vi været ude at gå en lille tur og det store hit er at hoppe ned af trapper. 🙂

I vuggestuen har de prøvet at give hende de små perler til perleplader – men koncentrationen mangler vist lidt endnu.

I går snakkede vi med hende om hvad de havde lavet i vuggestuen. De havde danset og hun havde danset med Laura (en voksen) – men så var Frank (en anden voksen) kommet og havde trøstet hende. 🙂

Inden gøjen skulle puttes lå vi alle tre og hyggede os inde i vores seng. Da hun så havde fået nattøj på fik hun besked på at give mig et stort knus og sige at jeg er sød. Det gjorde hun – efterfulgt af et “Jeg kan godt lide dig!” Så pegede hun med foden på Kåre og sagde: “Jeg kan også godt lide dig!”

Og så smelter man jo lidt. 🙂