Så er det blevet lidt sommer og Ellen har været ude hele dagen. Frank (pædagog) sagde godt nok at hun havde været lidt pyldret sidst på eftermiddagen, men hun virkede nu frisk nok da hun lige havde fået et par glas vand og en sodavandsis.

Men klokken halv syv begyndte hun også at pyldre lidt, så jeg spurgte hende om hun ville ind og se Malle Mus – engang i mellem har man jo bare brug for at flade ud foran fjersynet. Det ville hun gerne. Da hun så kom og ville op, kunne jeg godt mærke at hun ikke bare var solvarm – hun havde 39,1 i feber. Men hun havde lyst til at spise og drikke og lægge puslespil. 🙂

Nu ligger hun inde i sengen og stønner og gisper – i en ble og uden dyne. Hun bad mig dog blive inde hos hende til hun sov. Det gør hun/vi normalt ikke, men lige i dag kunne jeg da godt gøre en undtagelse. Det tog også næsten et halvt minut. 🙂

Så må vi se om hun har det bedre i morgen.

I øvrigt kom hun hen og puttede sig ind til mig i havestolen, kiggede op og sagde “elsker dig mor”. Så smelter alt altså bare!

Jeg har nogle gode billeder, men Oromis (vores server) hader mig virkelig i dag. Den har SÅ lange responstider, hvis den overhovedet gider svare. Så dem må I vente med.

Mor: Hvad er der inde i mors mave, Ellen?
Ellen: BABY
Mor: Hvad skal du så være?
Ellen: Lillesøster

(Termin 6. januar)

I dag da jeg afleverede Ellen var der lige en ble der skulle skiftes og mens jeg ryddede op efter det gik Ellen ind og legede. Da jeg så havde lagt tøj på plads og vi havde hjulpet hinanden med at få madpakken i køleskabet ville jeg tage hjem – lungebetændelsen er stadig træls, så jeg trængte til at slappe lidt af.

Men nej, jeg skulle lige have en kop kaffe først. Hun sad godt nok sammen med de andre og sang, men hun sprang op, løb over i legekøkkenet og hentede kaffekanden og en kop og hældte op til mig: “Værsgo mor”. Og da jeg så havde “drukket” min kaffe og givet hende koppen, sagde hun pænt “farvel mor” og ryddede op efter kaffen, mens jeg gik. 🙂

Hun er nu lidt sød.

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.

Og så lige en god en:

Ellen står på sin vippe op af ryggen af sofaen og ser Malle Mus. Jeg har lige fundet en halv banan til hende og står i køkkendøren og rækker den frem. Ellen vender sig rundt og rækker armen ud: “Ikke nå…”.

Vi grinede så meget at hun aldrig fandt ud af hvad der ramte hende. Men hun kom selv hen og hentede bananen. 🙂

Der sker ikke så meget – en tur i Regnskoven, lidt geocaching, en fødselsdag og meget gemmeleg. Hun er helt vild med at lege gemmeleg. 🙂

Vi har haft lidt problemer, okay, MANGE problemer med bleskift. Hun vil simpelthen ikke ligge ned og have skiftet ble. Men det er som bekendt af og til nødvendigt. Det er bare lidt trælst når man er nødt til at bruge alle sine kræfter på at holde hende nede med magt. Nu har jeg købt buksebleer og det har hjulpet godt. Og det hjælper også at hun selv får lov til at tage tøj på – det tager bare en evighed!

Hun nyder at kunne være ude igen og vil helst ikke ind. Den anden dag i vuggestuen nåede hun ikke engang ind, før hun havde fået lov til at blive ude sammen med børnehavebørnene.

Hun har fundet ud af at sætte flertals-r på ordene – hun gør det bare på alle ord. Mange hester, to bener osv.

Tidens udtryk er:
Nu fin nu!
Hjælpel allel sammel.
Fantastisk – vi grinede lige lidt da den kom for første gang, mens vi gik ude ved lergravsøen.

Billeder senere – jeg har haft en del computerproblemer.

Ellen får et stykke kage:
“Mor også kage?”
“Nej tak, Ellen.”
“Mor syg?”

Hvis vi leder efter noget og en af vi voksne finder det og giver det til Ellen, bliver hun sur og smider/lægger det fra sig. “Ellen finde!” Og så “finder” hun det selv og går glad videre. Det samme hvis vi løfter hende op i sengen. Hun kravler ned og kravler op igen.

Ellen skulle til tandlæge i går eftermiddags og blev hentet tidligt i vuggestuen. Jeg har prøvet at forberede hende lidt på tandlægebesøget og spurgte hende derfor om hun vidste hvad vi skulle på vejen hjem. “Geocache” lyder det med høj og klar stemme.

Så det blev til tandlæge og en geocachingtur til Randers – man må jo ikke skuffe børnene, vel?

Vi har været til dobbelt 75-års fødselsdag, på besøg hos Oldemor og ude at geocache i weekenden – så der er sket meget.

Hjemme hos Oldemor ville hun nu ikke alt for tæt på Oldemor, men det var sjovt at køre i Oldemors kørestol. Til fødselsdagen (min faster og onkel) hyggede hun sig rigtigt – specielt var rødbedesalaten, frugtsalaten og frugtkagen noget der faldt i Ellens smag. Kaviaren var også helt fin, men det der spinatroulade blev altså spyttet ud igen. 🙂

Hun startede lige med at sidde og trykke sig lidt ind til mormor, men varmede hurtigt op og endte i hvert fald med at synes at min fætters datter var rigtig sød.

Søndag trængte vi SÅ meget til at komme ud at geocache, så vi tog til Viborg. Det blev kun til fire caches, men lidt har også ret.

Ellens sprog og opfattelse ændrer sig med lynets hast. For et par uger siden sagde hun “det det?”, nu siger hun “hva er de for nøj”? Og hun ændrer det endda alt efter om det er “noget” eller “nogle” hun mener.

Og så er hun blevet ganske bestemt med hvad tøj hun vil have på. I morges ville jeg give hende et par joggingbukser på, fordi hun skulle til gymnastik. Men nej – “grå strømpebukser på!” Det var bare ikke så godt, for de er gået i stykker. Men hun blev da overtalt til et par grå- og sortstribede strømpebukser. Og hun skulle i hvert fald ikke have støvler på – “sko på!”

Hun synger også meget og vil gerne have at vi synger for/med hende. Favoritten til syng-selv er “bim, bam, busser – haletudser” og det lyder altså ret sødt. Andre favoritter er “rusalem”, “more sig”, “cykel”, “fant”, “fant, loft”, “vasketøj” og “sover du”.