Ellen er blevet lidt af en prøvelse – hun slår! Det må man naturligvis ikke, men hvad gør man så når reaktionen på at blive skældt ud er at grine? I øjeblikket er reaktionen kort og kontakt – hun bliver flyttet. Så håber vi at det virker til at hun finder ud af at det er en uønsket handling.

Men ellers er hun nu nuttet. På vejen hjem fra Randers i dag sad hun og sang: “Sover du, hører klokken, bim bam bum, ned lege”. Vi kunne ikke lade være med at grine af hende.

Og så har jeg være til forældrekaffe i dag. Og i Spiren er forældrekaffe ikke bare kaffe. Nej, første gang fik vi fyldte pandekager, anden gang var der morgenmad med hjemmebagt brød og i dag var der lagkage. Og sådan en kan pædagogen Frank nu godt bakse sammen. Både børn og voksne spiste med velbehag.

Jeg ved ikke hvad der er med gøjen. Mandag var hun i vuggestue, men var noget varm da hun kom hjem. Hun var meget træt og pyldret, så hun fik en fridag tirsdag. Tirsdag var hun frisk og klar og det var hun også i morges. Så hun kom i vuggestue. Og er blevet hentet: Træt, pyldret og med feber. Suk. Så i morgen bliver jeg hjemme med hende.

Og så lige en sød historie fra i går. Hun ville have et bestemt par bukser på, men Kåre fortalte hende at de var beskidte og skulle vaskes. 2 minutter senere kan vi høre vandet løbe på badeværelset. Det var naturligvis Ellen der var ved at vaske bukser. 🙂

Ellen er noget syg med feber omkring de 40 grader – hvad det lige er ved vi ikke, men hun er nogenlunde frisk når hun er vågen og det første hun udbrød da hun vågnede efter fire timers middagslur var “morgnemad”, så vi vurdere ikke at hun er i nogen overhængende fare.

Hun har sovet i min seng de sidste par timer og da jeg har hørt hvor uroligt hun sover og trækker vejret ville jeg lige give hende en anelse Panodil så hun kan sove roligt. Panodil i sprøjten, sprøjten i en sovende Ellens mund, hvorefter en stadig sovende Ellen siger pænt “tak” og sover videre.

I går gik dagen bare med at slappe af efter et par dages ferie hos farmor og farfar – det var også tiltrængt.

I dag skulle vi tidligt op, fordi jeg skulle starte i praktik klokken 9. Så der var ikke så meget energi tilbage, da Ellen og Kåre skulle til gymnastik og aftenen gik nu også bedst, når man kunne sidde på mors skød og lege med Kaj og Andrea.

Dagens gode udtryk: Pantan på bantan! (Ellen ville gerne have tandpasta på sin tandbørste.)

Mig og Ellen har lige været i få-varmen-efter-kælketuren-bad. Da jeg sidder og er ved at tørre mig kigger hun pludselig på mine bryster og hægter sig på. Hun tager et par halvhjertede sug og udbryder: “Helt tom!”

Og det har hun jo egentlig ret i.

Vi havde en rigtig god juleaften. Først var vi i kirke og det klarede Ellen fint – med hjælp fra et stort stykke pizza! Hun var godt nok ved at puste lysene på juletræet i kirken ud, men det lykkedes ikke.

På vej hjem fra kirken udbrød hun: “Mer’ ‘leluja syng'” og så måtte vi jo synge. Da vi nåede til “guld, røgelse og myrra skær” blev vi afbrudt af Ellen: “Tissemyre?” Og så måtte vi jo skifte sang!

Madglad som hun er, så spiste hun alt hvad der blev serveret for hende og specielt Waldorfsalaten og kirsebærsovsen var godt.

Hun var med til at danse rundt om juletræet fra start til slut og der var heller ingen problemer med julegaverne. Var de til hende, så åbnede hun dem og var de ikke, så gav hun dem til den de var til.

Klokken 21 blev hun puttet, men det passede absolut ikke damen. Så hun blev taget op igen og hyggede sig uden brok indtil klokken 2245 hvor vi kørte hjem. Klokken 23 faldt hun i søvn i bilen og sov bare videre da vi kom hjem.

Så en rigtig hyggelig juleaften uden det mindste brok eller besvær.

I morges vågnede vi op til en hvid verden, men selvom jeg snakkede om det var det ikke noget hun reagerede på – før hun skulle i vuggestue og døren blev åbnet ud til alt det hvide. Hun stod et stykke tid og bare kiggede ud hvorefter hun udbrød: “I vejen!”

Men sneen flyttede sig nu ikke bare fordi hun synes den var i vejen. Så hun blev afleveret med to flyverdragter, to par støvler, tre huer og n vanter. Så var hun klar!

Da hun kom hjem tog vi kælken frem og gik frem og tilbage på vejen og legede lidt her hjemme i haven. Det var nu meget sjovt, men slet ikke lige så sjovt som da vi gjorde det med hende sidste år.

Da vi kom ind havde hun dejligt røde kinder – hun ligner sin mor. 🙂

I aften har vi bare hygget os sammen, mig og Ellen – Kåre var på arbejde. Så vi har leget gemmeleg med Kaj og Andrea, sunget, læst og puttet.

Klokken 5 vågnede jeg ved at Ellen sad i sin seng og sang “Tornerose”. Ganske hyggeligt – bare ikke lige klokken 5!

Og i morges stod vi alle sammen ude på toilettet, da Ellen begynder at lege med at skylle ud. Kåre siger til hende, at man kun må skylle ud når der er noget i toilettet. Ellen skynder sig at hive noget toiletpapir af, pudser næsen i det, smider det i toilettet og skyller ud.

I torsdags var der forældrekaffe i vuggestuen. Men som noget nyt var det morgenkaffe og ikke eftermiddagskaffe. Så vi startede dagen med et lille lommelygteløb på legepladsen – det var hyggeligt, selvom der var blevet lidt lyst. Og jeg havde endda vækket Ellen! Og så var der morgenmad inde på haletudsestuen – børnene havde selv været med til at bage lusiabrød.

En af pigerne kom og satte sig på skødet af mig og bad om et glas mælk. Da jeg så tog mælkekartonen, blev jeg rettet: Det var den ANDEN mælk hun gerne ville have. Nåå, æblejuicen. 🙂

I fredags skulle Kåre til København og det nemmeste var at tage flyet fra Aalborg. Så mig og Ellen hyggede os hos mormor og morfar hele fredag. Utroligt at Ellen kan tusse rundt i butikken i flere timer uden at ødelægge noget. Alt bliver taget ned og undersøgt og sat pænt tilbage. Så det er ikke noget problem at have hende med.

Ellen sov til klokken 9 – det passede hendes mor fint. Morgenen gik stille og hyggeligt og Ellen strøg ud for at lege med de andre, da jeg afleverede hende i vuggestuen.

Da jeg kom for at hente hende var hun også glad og grinende og iført balletskørt. 🙂

Til gymnastik var hun også glad og havde koncentration til at være med til “regellegene”.

Da jeg læste godnathistorie for hende, undrede jeg mig over at hver gang vi kom til en bestemt side, så tog hun bogen i vejret og sagde arrgh. Indtil det gik op for mig, at det var på den side “trolden kom farende” og da hun var mindre plejede jeg at løfte hænderne – med bogen – i vejret og sige arrgh. Sjovt, som hun kan huske det.

I øjeblikket sker der RIGTIG meget sprogligt. Hun sætter ord sammen og har et ganske pænt ordforråd der inkluderer flyverdragt og cykelhjelm, men vi mangler stadigvæk at lære hende at 3 kommer mellem 2 og 4! Hun tæller ellers alting.