Som man kan læse på min blog, så har vi haft en trist og underlig uge. Jeg skal spare jer for alle detaljerne, men min mormor, Ellens oldemor, døde i går.

Janni, den studerende i vuggestuen, var til stor hjælp torsdag, da vi pludselig måtte skynde os til Nordjylland. Et kvarter efter jeg havde ringet til vuggestuen, kom jeg for at hente Ellen. Janni stod klar udenfor med Ellen, så jeg ikke skulle til at ind gennem det hele. Alle Ellens ting var pakket og Ellen var nyskiftet. Stor tak til Janni!

Selvom det var underligt, synes Ellen alligevel det var sjovt at skulle hjem til mormor og morfar. Vi kørte dog direkte fra Biersted til Thisted, var i Thisted nogle timer og kørte så til Biersted igen. En masse køren på en dag! Men Ellen hyggede sig faktisk i Thisted. Der var altid en der skulle ned at ryge eller hente en kop kaffe, og så kunne man jo gå med og køre i elevator. Og i sådan nogle elevatorer sidder nødknappen altså så man kan nå den fra kørestol eller fra gulvet – og det betyder at en to-årig også kan nå den! Så Kåre måtte lige fortælle damen i receptionen, at der ikke var andet galt end en nysgerrig to-årig. 🙂

I Biersted sov vi i lejligheden, hvor Ellen fik hele køkkenet for sig selv. Det var hun meget stolt af: “Mit værelse!”

Var for at gøre noget lidt normalt, så tog vi i Randers Regnskov lørdag og da Kåre skulle arbejde i dag, fordi han jo var taget afsted torsdag/fredag tog jeg Ellen med på hestemarked i Bjerringbro. Det var dog lidt af en skuffelse, for det er kun lørdag der er dyr! I dag var der kun et tivoli og et lille marked – men Bjerringbro Rideklub var der med tre ponyer og Ellen fik en tur. Hun synes det var rigtig spændende at sidde på sådan en pony! Ellen fik lov til at prøve tombolaen – 5 lodder og så vandt hun! En fin plante. Jeg spurgte hende om den skulle stå på hendes værelse. “Nej, fars bord!” Og det holdt hun fast ved, så nu står den på fars skrivebord.

Hun er, ligesom vi andre, mærket af de sidste dage. Nu får hun lige et par normale dage i vuggestuen og så kommer hun på miniferie hjemme hos farmor og farfar mens vi skal til begravelse. Og så håber vi på lidt hverdag igen!

I weekenden var vi på besøg hos farmor og farfar i sommerhuset og hjemme ved mormor og morfar – de skulle jo alle sammen have at vide, at Ellen skal være storesøster. Og sjovt nok, så blev de alle sammen glade. 🙂

Ellen hyggede sig begge steder og blev som sædvanligt forkælet godt og grundigt – men sådan skal det jo være hos bedsteforældre.

I dag har hun været på tur med Naturbussen i vuggestuen – noget hun har glædet sig meget til. De har været ved stranden (naturligvis blev Ellen våd) og i skoven og hun siger at de har fanget fisk, men om det er fordi vi har haft snakket om at de måske skulle fange fisk ved vi ikke. Men i hvert fald var det en flok glade børn der gik ind i bussen og en rigtig glad pige vi har fået hjem.

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

Weekenden har stået i satelitternes tegn – altså har vi geocachet en masse. I går var der event i Fussingø og det er jo lige om hjørnet. Før middag geocachede vi sammen med farmor og det endte med at klapvognen gik i stykker. Ellen prøvede ellers at køre den med en hue ned for øjenene. 🙂

Frokosten spiste vi ved naturskolen – et skønt sted med læ og sol, en legeplads og nogle kaniner.

Efter frokosten cyklede vi til to caches, men så var det også tid til at skulle hjem og sove middagslur – troede vi! Næ, Ellen skulle ikke sove. Men hun var glad, så hun blev puttet 19.30 som hun plejer.

I dag tog vi så til Randers for at handle og jeg havde godt nok set i FøTeX-reklamen, at der var en overraskelse til børn mellem 3 og 10 år. Men Ellen fik altså også en overraskelse: En madkasse og en drikkedunk med Disney-prinsesser og en drikkekrus med Peter Plys. Ellen åbnede straks madkassen og konstaterede at der ikke var nogen madpakke i den! Drikkedunken fyldte vi med vand og kørte igen mod Fussingø.

Her tog vi cyklerne frem og fandt tre caches og fandt ikke en. Midtvejs spiste vi vores madpakker midt i en skovbund af anemoner.

I eftermiddag har vi været i haven og vi har lige spist aftensmad på terrassen. Nu sidder hun frisk og nyvasket ude i badet og leger med det køkken vi fandt i klunsercontaineren på genbrugspladsen i torsdags.

Endelig har vi fundet en rutchebane der er lang nok til vores gyngestativ. “Normale” rutchebaner er 2,6 meter lange, men det gav altså en ret stejl rutchebane, så vi har ledt og ledt. Men rutchebanerne på 3 meter bliver normalt kun solgt sammen med gyngestativer og legetårne og det har vi jo ikke noget at bruge til.

Men i Bilka i denne uge har de lange rutchebaner, så sådan en skulle Ellen da have. Faktisk så fik hun den for læææænge siden af sin farmor og farfar, men vi skulle jo lige finde den først.

Da Ellen så den blev hun glad. Hun kravlede op – med sin gulerod i hånden og guleroden fik første tur ned. Men hun ville kun rutche med Kåre i hånden. Så de to rutchede maaange gange. Så gik far ind og vaskede op og mens jeg sad ved skrivebordet kom der pludselig noget susende forbi og der kunne høres grin fra haven. Så når bare ikke der er nogen, så kan hun sagtens selv. 🙂

Wiiiiii

Tidens ord:
Passe på falde ned slå dig
Køre biler – mig i hånden

Så kom gipsen af, men jeg orker ikke at skrive for de sidste tre uger, så her er en kort opsummering:

Hun er begyndt at ELSKE at lege gemmeleg.
Hun er rigtig slem til at hamre bestikket ned i bordet.
Hun har fået mange duplo-klodser og leger tit og ofte med dem.
Hun havde en god fødselsdag, selvom vi blev enige om at vække hende “allerede” 9.30 – hun rørte ikke engang på sig gennem første vers af fødselsdagssangen.
Hun er blevet helt vild med at geocache.
Hun har været ved tandlæge uden problemer.
Hun var til 2-års undersøgelse og lægen siger at hun er lidt til den gode side vægtmæssigt.
Hun skal have tjekket sine øjne, for hun skeler stadig en smule på venstre øje.
Hun vil altid spise på Kåres plads.
Hun spiser stadigvæk alting – mandag spiste hun fem halve med sild!

I går gik dagen bare med at slappe af efter et par dages ferie hos farmor og farfar – det var også tiltrængt.

I dag skulle vi tidligt op, fordi jeg skulle starte i praktik klokken 9. Så der var ikke så meget energi tilbage, da Ellen og Kåre skulle til gymnastik og aftenen gik nu også bedst, når man kunne sidde på mors skød og lege med Kaj og Andrea.

Dagens gode udtryk: Pantan på bantan! (Ellen ville gerne have tandpasta på sin tandbørste.)

I følge lægen har Ellen haft skarlagensfeber, men er også ovre det igen. Det er ikke sådan når man har børn der bliver syge uden at man opdager det!

Og nu har Ellen været på ferie hos farmor og farfar de sidste par dage – det har vist været rigtig hyggeligt. Hun ligner i hvert fald ikke en der har lidt nød – og det gør Siri heller ikke. 🙂

Og her er lidt billeder:

Mor blev hjemme og skrev opgave, mens far og Ellen tog til julefrokost i Bjergby. Så vidt jeg har forstået så var det en hyggelig dag med flere slædeture og computerspil med fætter Toke. Det var i hvert fald en træt pige der kom hjem.

Vi havde en rigtig god juleaften. Først var vi i kirke og det klarede Ellen fint – med hjælp fra et stort stykke pizza! Hun var godt nok ved at puste lysene på juletræet i kirken ud, men det lykkedes ikke.

På vej hjem fra kirken udbrød hun: “Mer’ ‘leluja syng'” og så måtte vi jo synge. Da vi nåede til “guld, røgelse og myrra skær” blev vi afbrudt af Ellen: “Tissemyre?” Og så måtte vi jo skifte sang!

Madglad som hun er, så spiste hun alt hvad der blev serveret for hende og specielt Waldorfsalaten og kirsebærsovsen var godt.

Hun var med til at danse rundt om juletræet fra start til slut og der var heller ingen problemer med julegaverne. Var de til hende, så åbnede hun dem og var de ikke, så gav hun dem til den de var til.

Klokken 21 blev hun puttet, men det passede absolut ikke damen. Så hun blev taget op igen og hyggede sig uden brok indtil klokken 2245 hvor vi kørte hjem. Klokken 23 faldt hun i søvn i bilen og sov bare videre da vi kom hjem.

Så en rigtig hyggelig juleaften uden det mindste brok eller besvær.