Ellen vil bare ikke i vuggestue i tiden. Når vi skal hjemmefra, siger hun at hun ikke har lyst til at skulle i vuggestuen. Når hun skal ud af bilen beder hun om at måtte blive i bilen. Når hun skal ind i vuggestuen siger hun “det er ikke sjovt for mig herinde”. Og når jeg skal gå bliver hun fuldstændig utrøstelig. I morges blev hun helt hysterisk, da jeg smurte hendes madkasse – for det betød jo at hun skulle i vuggestuen.

Men når jeg så kommer og henter hende, så har hun ikke tid til at skulle med hjem igen.

Det er lidt trist, for man er da ked af at går fra et barn der bare græder og græder og vi have sin mor.

Spørgsmålet er om det er fordi hun nu er en af de tre største der er tilbage i vuggestuen og om hun simpelthen savner dem der er kommet i børnehave. Problemet har bare været der i perioder før også – dog ikke så slemt som nu.

Vi må håbe det bliver bedre – ellers har vi forældresamtale om halvanden uge, så må vi snakke om det der.

Fredag morgen virkede hun ganske frisk og der var heller ingen feber. Så vi endte med at tage til Biersted til aftensmaden. Da vi spurgte om hun ville med hjem til mormor og morfar var kommentaren: Kommer I så og henter mig? 🙂

Hun var nu lidt ved siden af sig selv – måske fordi moster Ane og onkel Anders også var der.

Hun fik lov til at sove på en madras på gulvet – men det tog nu lang tid før hun endelig faldt til ro – på gulvet og med hovedet på madrassen. 🙂

Lørdag gik med at være ude og i butikken. Hun elsker at være i butikken, men nu er hun faktisk begyndt at plage lidt. Men det hjælper nu ikke noget.

Vi kørte hjem igen til aftensmaden og Ellen blev puttet i sin egen seng. Klokken 3.21 vågnede hun og så skreg hun ellers mere eller mindre indtil klokken 4.45, hvor hun kom ind i vores seng. Hun puttede sig straks ind til mig og så sov hun ellers indtil klokken 9.30. Aner ikke hvad der var med hende – men hun fylder altså meget, når hun sådan insisterer på at sove helt tæt ind til en! Det er nu også hyggeligt. 🙂

Da hun vågnede lå Kåre og læste Doonesbury. Ellen ville låne den og stavede halvdelen af titlen – lidt imponerende, for det var med små bogstaver, altså minuskler, som jeg ikke synes at hun har kunnet endnu.

Søndag var vi lidt i haven, men tog det ellers stille og roligt.

Mandag morgen kom hun ind til mig som hun plejer, så på vækkeuret og sagde at der stod “B – E – E” – klokken var 8.33 – og så snakkede vi lidt om forskellen på tal og bogstaver, men hun mener altså stadigvæk at der står B når der står 8.

Nu står vi jo ikke så tidligt op her i huset, så da vuggestuen skulle være i hallen klokken 10 gik vi bare derned for at mødes med dem. Ellen var meget glad, men lidt utryg da vi skulle gennem skolens legeplads, hvor der var frikvarter. Til gengæld synes hun det var RIGTIG sjovt, at hun fik lov til at gå en anden vej gennem ældreboligerne end jeg gjorde. Det er spændende at få lov til at gå selv når man er 2½. 🙂

I aften skal vi lave hule – det bad Ellen om i morges, så vi skal bygge en hule. 🙂

Det er ikke ofte det sker at Ellen er syg, men i går omkring klokken 15 ringede de fra vuggestuen, at Ellen altså havde feber og var noget pylret. Så jeg kørte ned efter hende og hun var også godt varm. Hun havde endda sagt nej tak til is – og så er den gal! 🙂

Men vi tilbragte eftermiddagen og aftenen foran fjernsynet – hun havde ikke lyst til at spise aftensmad, men fik en brik juice og en mandarin. Da hun blev puttet havde hun 39,4.

Klokken 4 vågnede hun så og råbte efter et glas vand. Det fik hun naturligvis, men så skulle hun i hvert fald også have sine nye hjemmesko, som hun havde fået om eftermiddagen – de skulle stå ved siden af hende. Det fik hun også.

Jeg havde håbet at hun ville sove lidt længere i dag, men 7.08 kaldte hun og var klar til at skulle op. Suk.

Hun har været meget opmærksomhedskrævende hele dagen, så snart jeg har flyttet mig har hun råbt på mig igen. Hun skal helst sidde på skødet. Det er såmen også meget hyggeligt – bare ikke 10 timer i træk og med 40 i feber op af min i forvejen lidt for store mave!

Klokken 17 kom Kåre hjem og det var hun glad for. Det var jeg også! I aften har hun spist lidt og inden hun skulle i seng fik hun et lille glas kakao med en skjult dagsorden: Der var blandet Panodil i. Og da hun havde fået taget temperatur (38,9) fik hun to mandler.

Nu er hun blevet puttet, men hun ligger og tæller – det vides ikke præcist hvad. 🙂

For 2½ uge siden “mistede” Ellen sin bedste ven i vuggestuen – hun blev 3 og skulle i børnehave. Heldigvis er hun bare lige inde på stuen ved siden af, så det er ikke sådan at de ikke ser hinanden mere. Og heldigvis er pædagogerne rigtig gode til at sørge for at de får mulighed for at være sammen.

I dag er det jo så efterårsferie, så der er ikke ret mange børn i huset. Normalt er der vist omkring 60, men jeg tror ikke der var mere end 15 i dag og veninden er en af dem.

Vi kom lidt sent og Ellen havde udetøj på. Ellen løber altid ind af bagvejen, så hun kan nå at være lidt på legepladsen, men i dag fik de to piger altså øje på hinanden gennem et vindue. Jeg kunne ikke høre hvad Ellen sagde, men veninden sagde i hvert fald noget med “søde Ellen”.

Og nu kommer det helt gode så – selvom der skulle til at være samling osv., så fik veninden lov til at få udetøj på og så smuttede de to piger ellers på legepladsen sammen. Alene – bare de to. De var lykkelige. Da jeg kørte hørte jeg ikke andet end hvin og grin nede fra legepladsen.

For det første troede jeg ikke rigtigt at børn dannede venskaber så tidligt – men det gør de altså! Og for det andet er det fantastisk med en vuggestue/børnehave, der tager så meget individuelt hensyn til ungerne. Og for det tredje, så er det skønt at de får lov til at smutte ud på legepladsen alene.

Jeg er sikker på at de to har haft en rigtig god formiddag på legepladsen sammen!

Det går godt nok stærkt!

Hun tæller op til 14 nu, så bliver hun lidt forvirret og stopper et 7-tal ind inden hun går videre. Men det er måske det 7-tal hun længe manglede for et stykke tid siden?

Hun vil meget gerne at vi skriver bogstaver sammen med hende og er også ret god til at genkende dem. Men alligevel overraskede hun her til morgen. Jeg lå og småsov, da hun kom ind med en bog der længe har været i stykker. Jeg havde repareret den i går og nu havde hun fået den igen. Hun sætter sig op i sengen og siger at hun vil læse den for mig. Det plejer at betyde at hun vil fortælle hvad der er på billederne. Men med høj og klar røst lød det “f – a – r – øh – v – e – r – farver”. Jeg lå med øjnene lukket, men det fik mig alligevel til at spærre dem op. Men jo, der stod farver på bogen – endda med små bogstaver.

Forrige weekend fortalte vi hende hvad højre og venstre er, så det har hun kunnet siden. Fortæller gerne at det nu er højre fod der får strømpe på…

Hun er også begyndt at lege rollelege. Her til aften var hun f.eks. et lille spøgelse. Når man kaldte hende Ellen blev man irettesat og fik at vide at hun ikke var Ellen, men et spøgelse!

I morges ringede jeg til mor og kom til at sige “for pokker”. Det udløste straks en irettesættelse, for sådan taler man ikke!

Til gengæld er søvn blevet et ganske ukendt begreb. I går aftes var klokken 23 inden hun faldt i søvn og hun vågnede klokken 8. Hun har ikke sovet i vuggestuen, men alligevel leger hun inde på værelset nu og virker ikke træt.

Hun har også styr på computeren og mobiltelefonen. Hun skal lige have hjælp til at komme ind på de relevante sider og så klarer hun resten selv med hhv. touch-pad og touch-screen. Specielt ELSKER hun at lege gemmeleg med Kaj og Andrea på Oline.

I dag da jeg hentede hende i vuggestuen legede hun inde i puderummet, hvor hun helt klart efterlignede de store drenge – hun havde det bare rigtig sjovt. Men hun kan ikke helt forstå at hun ikke skal i børnehave sammen med de fem store fra vuggestuen nu her 1. november. Hun har længe været en af de to der har været i vuggestuen længst tid, men nu bliver hun også den ældste tre måneder.

Nå, det var et kedeligt indlæg – men det er sådan noget der er rart at have om et par år, når Ny er på samme alder. 🙂

Den anden aften skulle Ellen have vasket hår – og det skulle far altså også! Så Kåre vaskede Ellens hår og Ellen vaskede Kåres hår. Det så rigtig hyggeligt ud.

I går aftes bowlede vi – med en hæklet bold og en gang halvlitersflasker. Det var et stort hit. Og de flasker der ikke blev væltet af bolden blev væltet af bolden i Ellens hånd, når hun havde hentet den. 🙂

I dag har Ellen været til fødselsdag hos en af pigerne i vuggestuen. De var nu ikke ret mange, for der er Rotavirus i omløb – tirsdag var seks ud af 13 børn syge. Så mon ikke det var det Ellen havde en snert af i weekenden? Da hun kom hjem fra fødselsdag var beskeden at det havde været sjovt, at de havde fået flødeboller til frokost og at M havde fået et håndklæde i fødselsdagsgave. Senere kom det frem at de også havde fået pølsehorn. (Det er nu rart med nyhedsbreve fra vuggestue – det gør det nemmere at snakke med hende om hvad der er sket i løbet af dagen. Så vi ved at de har fået pizzasnegle, pølsehorn og flødeboller.)

Vi kørte hjem fra vuggestuen på scooteren og samlede kastanjer på vejen – Ellen var nu mere optaget af at hoppe i vandpytter. Og da hun så også havde fået en skærm med hyldebær, så var der ikke så meget at gøre. Hjemme igen lavede vi en krans af kastanjerne til at hænge på døren. Og så kørte vi ned for at hente far ved toget. Hun blev meget glad for at se far igen, men hun synes godt at toget kunne være blevet holdende lidt længere, så hun kunne se ordentligt på det.

I dag har Ellen været hjemme – hun er syg. Og det betyder at Kåre også har været hjemme. Så det har næsten været en søndag mere. Halvdelen af børnene i vuggestuen er også syge – feber og opkast. Ellen har bare haft feberen og noget generel utilpashed, men det kan jo være at hun har arvet hendes mors og oldemors tendenser til aldrig at kaste op. I hvert fald har hun ikke kastet op endnu.

Men dagen er gået stille og roligt. Ellen og Kåre har leget med legoklodser, vi har spredt blomsterfrø i haven og vi har skrevet bogstaver. “Mor, vil du gerne skrive bogstaver med mig?” kom hun og spurgte. Og selvfølgelig ville jeg da det. Men da det kom til stykket var det nu Kåre der skulle skrive bogstaver.

Hun har også talt meget i dag. Så vi har gået og smågrinet af udsagn som:
– “Trettende, fjortende, syv-og-femtende…”
– “En, to, tre, fire, fem, seks, syv-en-halv…”
– “Jeg er ikke Ane – jeg er Ellen!”

Og i går aftes så Ellen Fragglerne for første gang. Kåre sagde godt nok at det gad hun ikke se – men hun har selv bedt om dem flere gange i løbet af dagen. Så moderen er glad. 🙂

Men vi satser stærkt på at hun er helt frisk i morgen, så hun kan komme i vuggestuen. Og så håber vi at det de andre har ikke smitter hende.

I dag bliver måske en lidt hård dag for Ellen. I forvejen er hun i sådan lidt sidst-på-ugen-humør og så er det første dag bedsteveninden er kommet i børnehave!

Da vi kom var hun dog lige inde på besøg i vuggestuen og var på vej tilbage i børnehaven. Ellen var lidt sur og lå under bænken, fordi hun ikke ville have jakken af. Men veninden satte sig ned og aede hende på kinden og sagde “min Ellen” og spurgte om hun ikke ville med. Ellen sprang op og bad hende lige vente. Så Ellen fik tøjet af og inden jeg havde set mig om var Ellen smuttet med ind i børnehaven.

Så kunne jeg ellers stå der med alle mine talenter – jeg kan jo ikke hente hende i tiden og hun hørte i hvert fald ingenting. Så jeg måtte hænge hendes overtøj på plads og sætte madkassen i køleskabet. Om Ellen er kommet tilbage i vuggestuen eller tilbringer dagen i børnehaven vides ikke. Men det er dejligt at se at der allerede nu er så stærke relationer mellem ungerne.

I går da vi kørte hjem fra vuggestuen så vi en masse røde fluesvampe. Ellen kunne godt nok ikke lige huske hvad de hed, men fortalte uopfordret at de var giftige og at det kun var snegle der måtte spise dem.

I morges var første gang efter indlæggelsen at jeg var alene med hende en morgen. Men det gik meget nemt. 7.50 kom hun ind til mig i sengen og vi snakkede lidt om knapper (eller manglen på samme) i hendes nattøj og at Siri havde slikket hende, da hun gik forbi. Siri sover nemlig lige ved siden af min side af sengen.

Så satte hun sig ellers ved siden af mig (der stadig lå ned under dynen – man var jo lige vågnet) og sang hele “Lille Peter Edderkop” for mig – med fagter og det hele. Det var MEGET hyggeligt.

Tøjet gik nemt – hvis bare hun får lov til at se et afsnit Maisy Mouse på YouTube, så er hun særdeles samarbejdsvillig. Maisy Mouse hedder i øvrigt Malle Mus på dansk, men der er ikke rigtig nogle danske på YouTube.

Til morgenmad ville hun bare have en bolle og en halv banan og så var det jo også nemt overstået. 🙂 Hun fik overtøj og vanter og hue på og så trillede vi i vuggestue på handicapscooteren. Hun havde ikke tid til at skulle med ind, for der var Palle Pirat på fjernsynet i gangen. Så jeg fik afleveret hendes ting og havde sagt farvel ude på bænken og var på vej hjem, da S og hans mor kom. Og så ville Ellen gerne med ind. 🙂

Så morgenen gik godt og nemt – det håber vi det bliver ved med.

Ellen har haft en mærkelig uge. Jeg blev akut indlagt med blå blink og det hele onsdag morgen. Og der var ikke nogen der kunne tage Ellen. Ambulancemanden havde hentet hende og taget hende med i ambulancen, men heldigvis kom en nabo hjem og tog Ellen med hjem og fik skiftet ble, givet hende tøj på, smurt en madpakke og afleveret hende i vuggestuen. Stor tak til hende!

Hun havde vist haft det fint i vuggestuen og havde været glad sammen med far her hjemme. De havde hentet mad på Restaurant Gudenåen – kalvelever og det var noget den unge dame kunne lide! Hun havde vist spist en hel voksenportion selv. 🙂

De var inde at besøge mig onsdag aften og det var lidt svært, for jeg havde jo bare lyst til at knuse og kramme hende, men det måtte jeg ikke rigtigt. Og det sidste hun sagde inden de gik var: Mor, vi kommer og henter dig i morgen! Det gjorde ondt, for jeg anede ikke hvornår jeg kunne komme hjem.

Hun havde været lidt ked af at skulle både afleveres og hentes – for det var jo slet ikke som det plejede, så hun ville ikke hjem. Men en tur på legepladsen havde nu lokket. 🙂

De tog ind på sygehuset og spiste i kantinen inden de kom op til mig torsdag – og heldigvis havde jeg fået natteorlov, så jeg kunne tage med hjem og sove!

Da Ellen så var blevet puttet gik Kåre over for at snakke med naboen, for at høre om de kunne være hos Ellen hvis vi pludselig blev nødt til at køre igen. Og selvfølgelig kom Ellen så ud med sin sut i munden og en bamse i hånden og sagde, at hun havde lort i bleen. Og jeg måtte IKKE løfte hende eller noget som helst. Så heldigvis fandt hun ud af at tænde fjernsynet og så sad vi og så lidt Babar og hun snakkede med mormor i telefonen. Og vi aftalte at mormor skulle hente hende i vuggestuen og så skulle hun hjem til mormor og morfar og moster Ane og Balder i weekenden – og i skoven! Det har hun glædet sig meget til og lige præcist det tør jeg godt love hende at hun må hos mormor og morfar.

I morges nåede vi knap nok at sige farvel til hende i vuggestuen, for hende og L var straks igang med at lege, så hun havde ikke tid. Men hellere det end et utrygt barn. 🙂

Faktisk har hun taget det hele i stiv arm – hun er en nem pige og nu får hun fuld opmærksomhed hele weekenden og vi kan få en rolig weekend her hjemme og få fundet ud af hvordan vi klarer en hverdag med de nye betingelser.

Men har man lyst til at læse min oplevelse, så står den på min blog.