Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.

Fredag aften kørte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde købt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af Kåres sandwich! Siri nød at få lov til at løbe frit. Ellen var rigtig god til at klatre på bakkerne/skråningerne og måtte kun lige have hjælp det allersidste stykke op.

Lørdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se køerne danse. Sidste år var vi oppe ved Hammershøj, så i år kørte vi til Rødkærsbro. Ellen smagte noget mælkenoget og synes det var godt. Vi så og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var spændende. Vi så også en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, så den blev ved med at prøve at sætte dimsen på koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og så på den. 🙂

Og så var det tid til at køerne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og så var vi endda så heldige at køerne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men også glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem nåede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op på en måde så det mest var til store børn.

På vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere år. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag råbte og skreg den af os… Suk.

Ellen er begyndt at være meget let antændelig! Hun vil have sin vilje og får hun den ikke, så bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have strømper på, hun ville ikke have sko på og hun ville ikke have jakke på! Så de blev puttet på en skrigende og kæmpende unge og så snart det var overstået, så gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og så får hun lov til det selv. Men når hun så bare fjoller rundt, så bliver vi jo nødt til at gøre noget og så bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt får hun også lov til at gøre tingene selv og så beder hun om hjælp når hun ikke kan mere.

Det er ikke altid nemt at være to år og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at være forælder til en to-årig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!

Vi har fået vores bil tilbage og i nat har den stået udenfor på vejen. Derfor var den godt iset til og skulle lige ordnes lidt før vi kunne køre. Ellen blev inde bag lågen og jeg gik ud og startede motoren. Da jeg lige skulle finde isskraberen tog det lidt tid, før jeg kom ud igen. Og ude midt på vejen stod Ellen, med tårer og snot løbende ned af ansigtet. Hun sagde noget der lød som “mor ikke køre”, men det var lidt svært at dechifrere midt i alt gråden.

Stakkels, stakkels pige. Hun havde troet at jeg ville køre uden hende. Heldigvis var et stort knus, et par kys og en masse kærlige ord nok til at trøste hende og hurtigt sad hun i sin autostol og smilede, mens jeg fejede vinduerne. 🙂

I eftermiddags var vejret simpelthen SKØNT, så vi skulle ud at have noget luft. Vi havde samtidig et par trackables der skulle videre, så jeg tog Ellen med til Kjællinghøl, hvor vi gik en dejlig tur og fandt en cache.

Ellen var meget optaget af at vi gik nedenfor den “dæmning” togene kører på og at vi gik over en lille bæk. Hun havde svært ved at forstå at det vand der løb på den ene side af broen var det samme som det der løb på den anden side af broen. Og cachen var også sjov i dag – hun skulle undersøge det hele. Heldigvis vil hun ikke have ting, så vi lukkede låget og gemte den igen uden bøvl.

I øjeblikket læser hun ALT. Hvis vi kører fortæller hun hvilke bogstaver hun ser, når vi går forbi en bil læser hun nummerpladen og i går sad jeg med et logo på skærmen og straks hun kom ind af døren sagde hun NVH – bogstaverne i logoet. Hun er også rigtig god til at koncentrere sig. I aften sad hun en halv times tid og lavede en perleplade – og hun kan følge et mønster på et stykke papir der ligger på bordet et stykke væk fra perlepladen. Men om hun kan bestemme sig for hvilke sko hun skal have på om morgenen…

I morges mens Kåre stadig sov aftalte jeg med Moster Ane, at vi ville fejre morfars fødselsdag med en tur i Randers Regnskov. Nu er det ikke lige noget der siger morfar noget, så han blev hjemme. 🙂

Men vi mødtes i Regnskoven og hyggede os nogle timer indtil både Ellen, Moster Ane og jeg var klar til en middagslur. Ellen fandt ret hurtigt ud af at man bare skulle kigge lidt bedende op på Moster Ane, så fik man lov til at blive båret. Imponerende så nemt det er at opdrage voksne.

Efter en laaang middagslur har vi bygget med LEGO. Hun er efterhånden ret sej til det – det er nu godt med noget fornuftigt legetøj!

Vi har været til dobbelt 75-års fødselsdag, på besøg hos Oldemor og ude at geocache i weekenden – så der er sket meget.

Hjemme hos Oldemor ville hun nu ikke alt for tæt på Oldemor, men det var sjovt at køre i Oldemors kørestol. Til fødselsdagen (min faster og onkel) hyggede hun sig rigtigt – specielt var rødbedesalaten, frugtsalaten og frugtkagen noget der faldt i Ellens smag. Kaviaren var også helt fin, men det der spinatroulade blev altså spyttet ud igen. 🙂

Hun startede lige med at sidde og trykke sig lidt ind til mormor, men varmede hurtigt op og endte i hvert fald med at synes at min fætters datter var rigtig sød.

Søndag trængte vi SÅ meget til at komme ud at geocache, så vi tog til Viborg. Det blev kun til fire caches, men lidt har også ret.

Ellens sprog og opfattelse ændrer sig med lynets hast. For et par uger siden sagde hun “det det?”, nu siger hun “hva er de for nøj”? Og hun ændrer det endda alt efter om det er “noget” eller “nogle” hun mener.

Og så er hun blevet ganske bestemt med hvad tøj hun vil have på. I morges ville jeg give hende et par joggingbukser på, fordi hun skulle til gymnastik. Men nej – “grå strømpebukser på!” Det var bare ikke så godt, for de er gået i stykker. Men hun blev da overtalt til et par grå- og sortstribede strømpebukser. Og hun skulle i hvert fald ikke have støvler på – “sko på!”

Hun synger også meget og vil gerne have at vi synger for/med hende. Favoritten til syng-selv er “bim, bam, busser – haletudser” og det lyder altså ret sødt. Andre favoritter er “rusalem”, “more sig”, “cykel”, “fant”, “fant, loft”, “vasketøj” og “sover du”.

Jeg ved faktisk ikke hvad Kåre og Ellen lavede i formiddags – jeg sov!

Efter frokost var Ellen stadig frisk og glad, så vi kørte til Fussingø for at finde Sogas 1. adventscache. Siri var godt nok såret (jeg kom til at klippe lidt for meget af en tå i går – der var/er blod overalt) men hun kom også med.

Vejret var jo helt perfekt til at tage slæden med i stedet for klapvognen og det var et stort hit. Specielt fordi cachen lå laaaangt oppe af en høj bakke. Så far måtte lege trækdyr. 🙂

Ved cachen så vi spor efter en nisse og sørme om ikke også nissen var der! Vi byttede os til et hæklet julehjerte til juletræet.

Efter Ellens middagslur har vi sat juletræ op og spist æbleskiver. Og selvom begge lyskæder virkede INDEN de blev sat op, er der kun en der virker nu de er sat op!

I dag var vejret flot men ganske koldt. Så vi klædte os varmt på og tog mod Randers. På vejen fandt vi en adventscache som var lidt speciel. Se bare billedet. 🙂

For første gang var Ellen interesseret i cachen – hun kiggede meget nysgerrigt i den, men ville ikke tage noget. Så jeg byttede en flodhest og en Gjøltrold for en krokodille. Og hun sov middagslur arm i arm med krokodillen, så det var nok godt nok.

Da vi gik fra cachen var hun helt utrøstelig og skrigende. Det har nok været kulden, selvom hun var rigtig godt klædt på. Så vi overvejede lidt om vi bare skulle køre hjem, men vi kørte ind mod Randers Regnskov.

Og endnu engang havde vi en rigtig hyggelig tur. Ellen var glad og nysgerrig og der var næsten ingen mennesker. Så det var rigtig dejligt.

Hjemme igen sov mig og Ellen en god, lang middagslur. Faktisk vågnede vi lige i tid til at spise aftensmad. 🙂

Husk at alle billederne kan ses større ved at klikke på dem. Bare bliv ved med at klikke på dem, til der ikke sker mere – de kan blive så store at de fylder det meste af skærmen.

I morges vågnede vi op til en hvid verden, men selvom jeg snakkede om det var det ikke noget hun reagerede på – før hun skulle i vuggestue og døren blev åbnet ud til alt det hvide. Hun stod et stykke tid og bare kiggede ud hvorefter hun udbrød: “I vejen!”

Men sneen flyttede sig nu ikke bare fordi hun synes den var i vejen. Så hun blev afleveret med to flyverdragter, to par støvler, tre huer og n vanter. Så var hun klar!

Da hun kom hjem tog vi kælken frem og gik frem og tilbage på vejen og legede lidt her hjemme i haven. Det var nu meget sjovt, men slet ikke lige så sjovt som da vi gjorde det med hende sidste år.

Da vi kom ind havde hun dejligt røde kinder – hun ligner sin mor. 🙂

I aften har vi bare hygget os sammen, mig og Ellen – Kåre var på arbejde. Så vi har leget gemmeleg med Kaj og Andrea, sunget, læst og puttet.

I formiddags var vi en tur i Langå for at handle og gå en tur ved søen, som vi ikke ved hvad hedder – måske bare Langå Sø? Der regnede lidt, men det er jo bare et spørgsmål om ordentlig påklædning. Ellen fik hoppet og plasket i nogle vandpytter og hendes støvler skal lige imprægneres igen.

Efter en god middagslur var det tid til at køre ud i østenden af byen og besøge Annemette og Ida og alle de andre fra mødregruppen. Det er ved at være et halvt år siden vi alle sammen har været samlet, så det var rigtig skægt at se hvordan de havde udviklet sig – de små!

Ungerne legede pænt sammen i fred og fordragelighed, så vi kunne få lov til at spise lækker æblekage og sludre om løst og fast.

En stille og rolig morgen – Ellen sov til klokken 8 og det satte hendes mor pris på.

Her til aften kørte vi ud for at sige godnat til gederne. Ellen gik glad med hele vejen op af bakken og vi kunne høre at vi kom nærmere og nærmere. Lige pludselig var der en ged der stak hovedet op over bakketoppen lige foran os. Og så kom der ellers gang i resten der gik ovre på en anden bakkeskråning.

Med bukken først kom de løbende mod os og det var da i hvert fald ikke gederne vi skulle klappe, men bukken! Men sådan en buk han STINKER altså og når vi prøvede at snakke med andre end ham blev han sur. Ellen nåede også at blive væltet en enkelt gang. Så vi blev enige om at gå ned til bilen igen.

Nu sidder Ellen og leger med LEGO og jeg venter på at jeg kan smide hende i seng, for jeg har sådan en hovedpine!