Ugen er gået med at Ellen har villet lære at cykle og at Karen har været vågen og utrøstelig om natten. Vi ved ikke hvorfor, men det er trælst. Ellen har ikke helt styr på cyklen endnu – men mon ikke det kommer på et tidspunkt.

Fredag eftermiddag tog vi en tur til Kjællinghøl for at se den nye bro – men selvom jeg havde læst at den skulle være færdig 3. september, så var den slet ikke færdig endnu. ØV. Men vi spiste vores småkager og drak vores juice alligevel.

Lørdag tog mig og Ellen til Randers for at købe en klapvogn – men vi endte med også at komme hjem med et keyboard af en art. Det lykkedes også Ellen at blive væk i Kvickly – nok til at hun faktisk blev ked af det. Men jeg tvivler på at det hjælper. Hun havde bl.a. siddet hos Expert og set fodbold. Det var nu også lidt min skyld, for jeg havde sagt, at hun skulle sætte sig ude ved de store a-er. Og her mente jeg fysisk store a-er. Men hun kunne jo kun finde små a-er – altså minuskler – så hun var gået ud for at lede efter de store a-er. Og så kan moderen jo bare lære at formulere sig klart og TYDELIGT!

På turen kom også den gode: “Hvem er din yndlingsmor?” “Far!” “Hvem er så din yndlingsfar?” “Mor!”

I går var der Åbent Landbrug og vi valgte at besøge Havredalsgaard ved Sall ved Hammel og det fortrød vi bestemt ikke. Vi havde en rigtig dejlig tur. Der var en masse køer, som Ellen dog ikke var så begejstet for, for de kan jo finde på at sige MUH og hun kan altså ikke lide høje lyde. Men kattekillingerne og kalvene var søde. Og så var der en tur gennem majsmarken, hvor man gerne måtte spise af majsen. Og der var små traktorer man kunne køre på og en stor traktor man kunne sidde i og der var en stoooor halmborg, hvor man kunne hoppe ned i halmen og der var en cafe, hvor man kunne få lækre smagsprøver og købe kage og kakao og man kunne komme på traktortur ned i skoven, hvor de både så sika-vildt og agerhøns. Karen tilbragte det meste af tiden på Kåres mave, men synes også at halmen var sjov.

I dag er det så bedsteforældredag i børnehaven og de skal på skovtur. Glæder mig til at høre om det når Ellen og farmor kommer hjem om nogle timer.

Karen tusser rundt på gulvet og pludselig stikker hun i et skrig. Normalt skal man bare samle hende op og så bliver hun glad. Men hun blev ved. Efter et stykke tid får Kåre trøstet hende, men pludselig begynder hun igen. Det sker en gang mere og vi får mistanke om at der er noget galt. Det var der også!

Hun havde fået fat i et lille stykke fra en død kaktus, som hun knugede i hånden… Der sad flere pigge fast inde i hånden på hende. Så kan jeg altså godt forstå at hun var sur.

Torsdag spurgte vi Ellen, om hun stadigvæk mente at Karen skulle sove inde hos hende. Svaret var et storsmilende: “Lige nu?” Så Kåre flyttede hospitalssengen ind på Ellens værelse – dog med lidt besvær, fordi Karen satte sig i vejen. Men så længe Karen er forkølet og har skoldkopper bliver hun inde i soveværelset, så flytningen er udskudt lidt endnu.

Fredag morgen kørte vi til Biersted, hvor vi havde lovet at hjælpe mormor og morfar. Vi lavede bål og spillede bold og kiggede på figurerne og Ellen var med på posthuset, hvor hun fik en slikkepind. Og om aftenen tog vi på geocachingtur til Aaby Skoven, hvor vi fandt syv caches.

Lørdag fik Ellen blødkogte æg – for det gør man i Biersted og vi spillede Den Fortryllede Labyrint og moster Ane kom og da vi havde spist aftensmad kørte vi hjem igen – godt trætte.

Hun var IKKE klar til børnehave – så i stedet tog vi ud og besøgte far, der var til hyggedag med arbejdet og på skovtur.

Lørdag formiddag kørte vi nordpå, hvor vi skulle mødes med mormor i Aalborg Zoo. Jeg havde nemlig vundet en tur i zoo med rundvisning og det hele – og Karen bruger jo ikke billet, så den fik mormor. Vi havde madpakken med og fik set en masse dyr. Ellen havde godt nok ikke en verden af tålmodighed, men vi havde en god tur. Og Toms, som havde lavet konkurrencen, havde endda sørget for en lille goodie bag med lidt lækkert til turen.

Vi kørte alle sammen til Biersted (efter lige at have fundet en cache) og spiste aftensmad og sov. Karen var godt nok noget ulykkelig da vi skulle sove, for hun var så forkølet.

Mandag morgen var Ellen SÅ klar til at skulle i børnehave – at være hjemme i godt halvanden uge er IKKE sjovt!

Og nu – præcist 14 dage efter Ellen – har Karen så fået skoldkopper. Men så er det da overstået. 🙂

Åh ja – og så den helt gode nyhed. Fredag morgen blev vi ringet op om at Karen skal starte i Spirens vuggestue 1. november. Vi er glade!

Ellen har stadigvæk skoldkopper – men jeg regner med at hun er klar til børnehave i morgen. Heldigvis – for det er godt nok lidt belastende at være hjemme alle sammen uden at kunne gøre noget som helst.

Så hun har spillet computer og leget med LEGO og hoppet på trampolin og været ret opmærksomhedskrævende – og det er jo fuldt forståeligt, for hun keeeeder sig jo.

Onsdag kom der dog lidt afveksling i ensformigheden – mormor kom! Hun skulle til læge og kom denne vej forbi for at låne en chauffør, der kunne finde til Viborg. Egentlig havde vi frygtet at Ellen ville blive frygtelig ulykkelig, når mig og mormor kørte og igen når mormor skulle køre hjem igen, men det gik helt uden bøvl. Muligvis fordi de ser hinanden igen på lørdag. Men Ellen blev helt overstadig og mormor skulle se og høre ALT – helst på en gang. 🙂

I dag er Kåre og tøserne taget til Bjergby på besøg – de kørte inden jeg stod op, men jeg antager at de har haft en god dag.

Onsdag aften begyndte Ellen at have nogle små blærer i numsen. Og ganske hurtigt så hun frygteligt ud – skoldkopper – og denne gang var der ingen tvivl…

Så torsdag måtte Kåre ringe i børnehaven og sige at Ellen ikke kom – det var der så godt som heller ikke andre der gjorde. Det var cirka halvdelen af ungerne der havde skoldkopper, så det må have været stille. Men det allerværste for Ellen var, at der var hattefest fredag – og når man er syg må man jo heller ikke komme til hattefest og hun havde SÅDAN glædet sig. Men heldigvis havde børnehaven besluttet, at når alle alligevel var syge, så var skoldkopper også velkomne til hattefesten. Så det første Ellen sagde da jeg stod op tordag var: “MOR – Anja siger at jeg gerne må komme med til hattefesten!”

Natten torsdag/fredag og fredag/lørdag var slemme, for hun har mange skoldkopper i numsen og så er det altså ikke sjovt når man tisser i bleen. Men lørdag/søndag gik det bedre, så vi håber på at det går godt i nat.

Tordag var vi på gåtur i Bidstrup Skov og fredag var vi hjemme indtil hattefesten. Lørdag var mig og Ellen i skoven ved Bjerringbro for at finde en sø (og et sted at lægge en cache og for at give Kåre lidt ro). I dag har vi været i Bilka efter flyverdragt og vinterstøvler.

Sidste år til sommerfesten var Ellen slet ikke med til noget, men i år var hun klar på næsten det hele. Hun var dog lige lidt genert, da der skulle synges velkomstsang. Og Karen var fint med til det hele – og spiste, så der næsten ikke var noget til alle andre: Fiskefrikadeller, kartoffelsalat med rygeost, frikadeller, pastasalat, ost, hvidløgsbrød og tærte.

Men kors hvor er der meget energi i sådan en unge, når man hverken rigtig kan tage hende med nogle steder eller sende hende i børnehave. Hun keeeder sig!

Dagens grin: Hun havde skabt sig i Bilka og var røget ud i bilen. Så hun måtte naturligvis heller ikke få en pakke rosiner. “Jeg siger det bare (og her var vi spændte på hvad der kom, for vi var der begge to) til MORFAR!”

Weekenden var præget af at Siri ikke skulle være alene hjemme – skulle hendes kredsløb nu svigte, så skulle vi kunne ringe efter en dyrlæge og en sprøjte så hurtigt som muligt.

Så lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at købe vinterstøvler – det endte nu med et par løbesko og et ur til hendes værelse i stedet for. Så nu er hun ved at have styr på at klokken 12 spiser vi frokost, klokken 3 er der frugt, klokken 6 er der aftensmad og klokken 8 skal hun i seng.

Søndag gik bare med tullen rundt her hjemme og frokosten blev lavet over bål.

Karen er begyndt at prøve at rejse sig ved ting og vil faktisk helst stå op.

Vi har haft mange problemer med at Ellen er blevet ved med at komme ud fra hendes værelse efter putning. Problemet er lidt, at hun godt ved at vi ikke har nogen ultimativ konsekvens – vi kan jo ikke bare binde hende fast i sengen. Men for et par uger siden indførte vi juice til morgenmaden – hvis hun vel at mærke var blevet på sit værelse aftenen før.

Det gik galt de første to dage og hun blev meget ked af det når hun nu ikke fik juice. Men siden er hun kun kommet ud tre gange: En gang hvor hun havde skidt i bleen, en gang hvor vi havde glemt at give hende ble på og en gang hvor vi ikke lige ved hvad der skete. De to første gange fik hun naturligvis juice alligevel.

Ud over at vi har vores aftner for os selv har det også givet den effekt at vi faktisk har færre konflikter i hverdagen – muligvis fordi hun sover bedre. Hun sover ikke altid tidligt, men nu går hun selv i seng og slukker lyset når hun er klar. Før fik hun jo kørt sig selv og os op, så det ikke var til at falde til ro.

Tirsdag tog vi Karen og cykelvognen med en tur på Diagonalbanestien for at geocache. På vejen mødte vi en legeplads og Karen fik sin første tur i en babygynge (vi har kun en fugleredegynge). Det var noget ungen kunne lide. Så jeg tror vi skal have skiftet fugleredegyngen ud med en babygynge og en “rigtig” gynge.

I går skulle vi mig og Karen først i mødregruppe. Nu begynder ungerne rigtigt at interagere: Karen tager Es røde ring og stopper i munden. E ser fornærmet ud og tager den tilbage. Så hiver Karen den igen ud af hånden/munden på E og sådan går det lidt frem og tilbage. 🙂

Og så skulle vi til møde i Aalborg, så mor og far havde lovet at passe Ellen og Karen. Ellen er jo vant til det og nyder at være i Biersted, så ingen problemer der. Men det var trods alt første gang vi afleverede Karen. Men ganske som forventet gik det også uden noget som helst. Hun havde været en anelse sur en enkelt gang, men det havde morfar klaret helt selv. 🙂

I aften har vi bare leget lidt i haven – dagen har været meget præget af at Siri har været tæt på at dø og at vi stadigvæk slet ikke er sikre på at hun overlever. Så der skulle også tages en svær snak med Ellen om døden og at Siri måske dør fra os. Vi forklarede at Siri var meget, meget syg og at hun måske døde af det. “Ligesom mor?” – spurgte Ellen. Og så måtte vi jo lige forklare at nok er mor syg inde i kroppen (det er sådan vi har forklaret hende min gigt), men det er IKKE noget hun dør af. Men så spurgte Ellen ikke rigtigt om mere og vi valgte at stoppe der – det skal jo heller ikke være sådan at vi presser noget ned over hovedet på hende.

Det var første uge i børnehave efter ferien og det er gået næsten stille og roligt. Hun har været lidt træt når hun er kommet hjem og der har været en smule bøvl med afleveringerne, men ellers er det bare godt at det er blevet hverdag igen.

Fredag aften gik vi en tur i Bjerringbro – Ellen synes det var lige langt nok.

Lørdag tog jeg Ellen med i Randers Regnskov om eftermiddagen og Kåre tog hende med ud på cachetjeck og rådyrsgodnatsigning om aftenen. Der var ikke så mange mennesker i Regnskoven – men det er altså lidt pinligt når ungen står op belærer en flok voksne om at søkøer føder levende unger og giver dem mælk fra brysterne ligesom Karen får mælk fra mors bryster…

I dag har vi været i Randers for at lege i hoppeborg, køre i karrussel og høre Muddi&Salamidrengene. Hun stod flot og tålmodigt i kø alle steder og hun morede sig virkelig dejligt – men musikken var alt for højt og der var vist også lidt for mange mennesker. Jeg synes i hvert fald musikken var for høj og jeg sad endda på et ølklistret gulv et stykke væk og ammede en del af tiden.

Jeg er ved at putte Ellen og hun vil gerne have en historie fra Sigurds godnathistorier – den ligger bare ude i bilen.

Ellen: Du kan da bare hente den, mor.
Mig: Det gider jeg ikke – jeg er en doven hund.
Ellen: Du er da ikke nogen hund!
Mig: Nej, jeg er bare doven.
Ellen: Nej, du er gammel!

Så fik vi lige sat det på plads.