Inden gøjen skulle puttes lå vi alle tre og hyggede os inde i vores seng. Da hun så havde fået nattøj på fik hun besked på at give mig et stort knus og sige at jeg er sød. Det gjorde hun – efterfulgt af et “Jeg kan godt lide dig!” Så pegede hun med foden på Kåre og sagde: “Jeg kan også godt lide dig!”

Og så smelter man jo lidt. 🙂

Ellen vil bare ikke i vuggestue i tiden. Når vi skal hjemmefra, siger hun at hun ikke har lyst til at skulle i vuggestuen. Når hun skal ud af bilen beder hun om at måtte blive i bilen. Når hun skal ind i vuggestuen siger hun “det er ikke sjovt for mig herinde”. Og når jeg skal gå bliver hun fuldstændig utrøstelig. I morges blev hun helt hysterisk, da jeg smurte hendes madkasse – for det betød jo at hun skulle i vuggestuen.

Men når jeg så kommer og henter hende, så har hun ikke tid til at skulle med hjem igen.

Det er lidt trist, for man er da ked af at går fra et barn der bare græder og græder og vi have sin mor.

Spørgsmålet er om det er fordi hun nu er en af de tre største der er tilbage i vuggestuen og om hun simpelthen savner dem der er kommet i børnehave. Problemet har bare været der i perioder før også – dog ikke så slemt som nu.

Vi må håbe det bliver bedre – ellers har vi forældresamtale om halvanden uge, så må vi snakke om det der.

Fredag morgen virkede hun ganske frisk og der var heller ingen feber. Så vi endte med at tage til Biersted til aftensmaden. Da vi spurgte om hun ville med hjem til mormor og morfar var kommentaren: Kommer I så og henter mig? 🙂

Hun var nu lidt ved siden af sig selv – måske fordi moster Ane og onkel Anders også var der.

Hun fik lov til at sove på en madras på gulvet – men det tog nu lang tid før hun endelig faldt til ro – på gulvet og med hovedet på madrassen. 🙂

Lørdag gik med at være ude og i butikken. Hun elsker at være i butikken, men nu er hun faktisk begyndt at plage lidt. Men det hjælper nu ikke noget.

Vi kørte hjem igen til aftensmaden og Ellen blev puttet i sin egen seng. Klokken 3.21 vågnede hun og så skreg hun ellers mere eller mindre indtil klokken 4.45, hvor hun kom ind i vores seng. Hun puttede sig straks ind til mig og så sov hun ellers indtil klokken 9.30. Aner ikke hvad der var med hende – men hun fylder altså meget, når hun sådan insisterer på at sove helt tæt ind til en! Det er nu også hyggeligt. 🙂

Da hun vågnede lå Kåre og læste Doonesbury. Ellen ville låne den og stavede halvdelen af titlen – lidt imponerende, for det var med små bogstaver, altså minuskler, som jeg ikke synes at hun har kunnet endnu.

Søndag var vi lidt i haven, men tog det ellers stille og roligt.

Mandag morgen kom hun ind til mig som hun plejer, så på vækkeuret og sagde at der stod “B – E – E” – klokken var 8.33 – og så snakkede vi lidt om forskellen på tal og bogstaver, men hun mener altså stadigvæk at der står B når der står 8.

Nu står vi jo ikke så tidligt op her i huset, så da vuggestuen skulle være i hallen klokken 10 gik vi bare derned for at mødes med dem. Ellen var meget glad, men lidt utryg da vi skulle gennem skolens legeplads, hvor der var frikvarter. Til gengæld synes hun det var RIGTIG sjovt, at hun fik lov til at gå en anden vej gennem ældreboligerne end jeg gjorde. Det er spændende at få lov til at gå selv når man er 2½. 🙂

I aften skal vi lave hule – det bad Ellen om i morges, så vi skal bygge en hule. 🙂

Det er ikke ofte det sker at Ellen er syg, men i går omkring klokken 15 ringede de fra vuggestuen, at Ellen altså havde feber og var noget pylret. Så jeg kørte ned efter hende og hun var også godt varm. Hun havde endda sagt nej tak til is – og så er den gal! 🙂

Men vi tilbragte eftermiddagen og aftenen foran fjernsynet – hun havde ikke lyst til at spise aftensmad, men fik en brik juice og en mandarin. Da hun blev puttet havde hun 39,4.

Klokken 4 vågnede hun så og råbte efter et glas vand. Det fik hun naturligvis, men så skulle hun i hvert fald også have sine nye hjemmesko, som hun havde fået om eftermiddagen – de skulle stå ved siden af hende. Det fik hun også.

Jeg havde håbet at hun ville sove lidt længere i dag, men 7.08 kaldte hun og var klar til at skulle op. Suk.

Hun har været meget opmærksomhedskrævende hele dagen, så snart jeg har flyttet mig har hun råbt på mig igen. Hun skal helst sidde på skødet. Det er såmen også meget hyggeligt – bare ikke 10 timer i træk og med 40 i feber op af min i forvejen lidt for store mave!

Klokken 17 kom Kåre hjem og det var hun glad for. Det var jeg også! I aften har hun spist lidt og inden hun skulle i seng fik hun et lille glas kakao med en skjult dagsorden: Der var blandet Panodil i. Og da hun havde fået taget temperatur (38,9) fik hun to mandler.

Nu er hun blevet puttet, men hun ligger og tæller – det vides ikke præcist hvad. 🙂

Ellen blev smidt i seng til en middagslur – og hun synes i hvert fald ikke hun skulle sove selvom hun var meget træt. Så sengesiden blev lukket og selvom hun skreg en del, så blev der meget hurtigt meget stille.

Da hun blev vækket til spisetid var der jo blevet mørkt – og så skal man lege med lommelygter! Så vi spiste vores aftensmad (friserede porrer – Ellen synes det var en mærkelig ide at komme porre i frikadeller), tog tøj på og gik ud. Jeg havde skyndt mig at hænge et par Trygfonden-reflekser op i et træ og i hækken og så fortalte jeg Ellen at vi skulle ud og se om der var spøgelser i haven. SÅ blev hun bange. Man kunne ligefrem se at øjnene blev store og hun blev utryg. Hun ville op til far – for at holde varmen. 🙂

Men hun blev taget på armen og jeg gik foran og lyste med den gode lommelygte. Og da vi så havde hilst på det første spøgelse gik det bedre med det næste. Vi gik så lige en tur rundt om blokken og om forbi plejehjemmet – der var flere gange hun blev lidt utryg, så vi snakkede lidt om at der ikke var noget at være bange for og at der jo ikke rigtigt var spøgelser. Og at spøgelserne hjemme i haven passede på os.

Så da vi kom hjem glædte hun sig næsten til at se spøgelserne og var rundt ved dem alle tre for at sige godnat.

Spøgelsesjægerne - med et spøgelse bagved.

Vi har haft en særdeles ugidelig weekend. I går kom Ellen i tøj omkring klokken 16 – i dag var den kun 11.

Men vi var i Randers Regnskov i går aftes. I anledning af Halloween var der nemlig åbent til klokken 21 og så var der jo lige lejlighed til at lege lidt med lommelygter. Og denne gang smed Ellen ikke sin ned til nogle dyr.

Der var rigtig flot når man kom ind – der var helt mørkt og så var der masser af græskarlamper. Ellen startede med at være noget skeptisk, men heldigvis tøede hun op, så hun nåede at have en rigtig god tur. I morges snakkede hun da også om spøgelser og lommelygter. 🙂

Og så var vi endda heldige. Hvis man svarede på et spørgeskema om sin oplevelse, så fik man et rabatkort på 50% til et sæsonkort i 2011. Så der sparede vi lige 170 kroner. 🙂

I dag har vi været på genplaceringstur i Bjerringbro. Ellen var godt klar over at vi skulle ned til bækken, så hun tog den største pind med hun kunne finde. Desværre var den så stor at den ikke rigtig kunne flyde i det lave vand.

Da vi var på vej ud for at genplacere besluttede Ellen sig for at hun hellere ville på skovlegepladsen, så hun vendte rundt med bemærkningen: “Jeg går op på skovlegepladsen, jeg skal nok vente på jer.” Men hun kom nu alligevel med, da Kåre skyndte sig at gemme sig – hun elsker at lege gemmeleg.

Jeg har ikke lige været så god til at få opdateret, men der er såmen heller ikke sket så meget.

Gymnastik er startet igen og Ellen ville næsten være med til noget af det fælles i mandags. Men da hun kom hjem bad hun om at komme i seng, så hun sov sødt 18.45 – og vågnede klokken 9 tirsdag morgen. Så hun har godt nok også været træt.

Hun har nu lært at bruge piletasterne på computeren, så nu kan hun spille flere spil. Det er altså godt vi har Oline. Ulempen ved f.eks. YouTube er jo, at selvom man starter med en gang Maisy Mouse, så kan hun pludselig sidde og se ganske voldsomme ting hvis man ikke lige er 100% opmærksom. Men på Oline sker der nu ikke så meget farligt. Hun har endda lært selv at tænde computeren og starte en Firefox, som så starter op på Oline.

En sjov ting ved hende, er at hun jo har lært at sige “nej tak” og ikke bare nej. Så selv når hun i trods vil sige nej, så råber hun surt “nej tak!”

Hun har også fået styr på den trehjulede Winther-cykel nu – i hvert fald så længe det ikke går op af bakke.

Jeg har strikket et par benvarmere til hende. Da den første blev færdig sov hun med den på og i dag blev den anden også færdig (jeg er ikke så sej med et par strikkepinde!). Hun løb ind i sofaen og tog dem begge to på og tog dem først af da de skulle på hænderne i stedet for. Hun er meget glad for dem – og så er det værd at lave noget til ungen.

Hun er også vokset ud af sin autostol. Hun har længe brokket sig over at den strammer og da vi kom til at se efter stak hovedet da egentlig også ovenud. Så vi var i Bilka og købe en Concord Transformer T til hende. Som en geocacher sagde: Den ligner et katapultsæde fra en F16! Den er lidt futuristisk, men Ellen er glad for den. Desværre er det noget hårdt for min ryg at skulle spænde hende fast i den. Men en drejbar i hendes størrelse koster over 10.000 kroner og det er altså i overkanten af hvad vi vil give!

I dag købte vi sylte til frokosten i morgen og til sylte skal man jo have rødbeder. Men Beauvais var dyre og de billige er nu ikke så gode. Men et kilo rødbeder koster 6 kroner og så kan man da også bare lave dem selv.

Så jeg satte dem over at koge mens Kåre hentede Ellen i vuggestuen – og glemte alt om dem. Det betød at køkkenet ikke var så frygteligt kønt bagefter…

Men Ellen ville gerne være med til at pille/smutte rødbeder. Det tog hende meget lang tid at pille et par rødbeder – hun er meget omhyggelig og har ikke lige lært tricket med at bruge hele håndfladen. 🙂

Så skulle de skæres i skiver. Det var lidt svært at skære dem i tynde skiver, så hun skar dem i tykke skiver, som jeg så delte endnu en gang. Der er vist også nogle lidt ukurante i glassene, men de smager jo lige godt.

Til gengæld var hun helt med på at stoppe dem i glassene – næsten… For der røg godt nok også mange ind i Ellens mund!

Og som det ses på billederne, så er det altså ikke ligefrem noget barn og køkken bliver mere ren af – men det er hyggeligt og det smager godt. 🙂

For 2½ uge siden “mistede” Ellen sin bedste ven i vuggestuen – hun blev 3 og skulle i børnehave. Heldigvis er hun bare lige inde på stuen ved siden af, så det er ikke sådan at de ikke ser hinanden mere. Og heldigvis er pædagogerne rigtig gode til at sørge for at de får mulighed for at være sammen.

I dag er det jo så efterårsferie, så der er ikke ret mange børn i huset. Normalt er der vist omkring 60, men jeg tror ikke der var mere end 15 i dag og veninden er en af dem.

Vi kom lidt sent og Ellen havde udetøj på. Ellen løber altid ind af bagvejen, så hun kan nå at være lidt på legepladsen, men i dag fik de to piger altså øje på hinanden gennem et vindue. Jeg kunne ikke høre hvad Ellen sagde, men veninden sagde i hvert fald noget med “søde Ellen”.

Og nu kommer det helt gode så – selvom der skulle til at være samling osv., så fik veninden lov til at få udetøj på og så smuttede de to piger ellers på legepladsen sammen. Alene – bare de to. De var lykkelige. Da jeg kørte hørte jeg ikke andet end hvin og grin nede fra legepladsen.

For det første troede jeg ikke rigtigt at børn dannede venskaber så tidligt – men det gør de altså! Og for det andet er det fantastisk med en vuggestue/børnehave, der tager så meget individuelt hensyn til ungerne. Og for det tredje, så er det skønt at de får lov til at smutte ud på legepladsen alene.

Jeg er sikker på at de to har haft en rigtig god formiddag på legepladsen sammen!

I dag har været rigtig dovnedag. Morgenmad klokken 11 og omkring klokken 15 kom Ellen til at tisse i sit nattøj og fik i stedet for en morgenkåbe på. Klokken 16 fik hun tøj på og vi smuttede over på Borgerservise (ja, det står der på deres postkasse) med et brev og over skolens legeplads hjem.