I går var der som sædvanligt jagtdag ved Fladbro og da vi engang over middag fik taget os sammen til at komme ud af døren kørte vi mod Fladbro.

Ellen gad nu ikke meget andet end at løbe på broen og hun var noget skuffet over at der ikke var nogle ænder i åen. Heldigvis havde jagtforeningen arrangeret et lille løb, hvor der indgik en udstoppet and.

Smagsprøverne, der havde været så gode sidste år, var desværre helt væk da vi kom, så vi fik ikke noget lækkert kød. Og Ellen havde ikke lige tålmodighed til noget så langsommeligt som snobrød.

I øvrigt er vi blevet ramt af børnesår – det ser nu ud som om det nåede at blive taget i opløbet med masser af Fucidin-salve. Først ville Ellen ikke rigtig smøres omkring munden, men efter en forklaring om at det ville hjælpe, så det ikke klør så meget, så stak hun villigt kinden frem.

Det går godt nok stærkt!

Hun tæller op til 14 nu, så bliver hun lidt forvirret og stopper et 7-tal ind inden hun går videre. Men det er måske det 7-tal hun længe manglede for et stykke tid siden?

Hun vil meget gerne at vi skriver bogstaver sammen med hende og er også ret god til at genkende dem. Men alligevel overraskede hun her til morgen. Jeg lå og småsov, da hun kom ind med en bog der længe har været i stykker. Jeg havde repareret den i går og nu havde hun fået den igen. Hun sætter sig op i sengen og siger at hun vil læse den for mig. Det plejer at betyde at hun vil fortælle hvad der er på billederne. Men med høj og klar røst lød det “f – a – r – øh – v – e – r – farver”. Jeg lå med øjnene lukket, men det fik mig alligevel til at spærre dem op. Men jo, der stod farver på bogen – endda med små bogstaver.

Forrige weekend fortalte vi hende hvad højre og venstre er, så det har hun kunnet siden. Fortæller gerne at det nu er højre fod der får strømpe på…

Hun er også begyndt at lege rollelege. Her til aften var hun f.eks. et lille spøgelse. Når man kaldte hende Ellen blev man irettesat og fik at vide at hun ikke var Ellen, men et spøgelse!

I morges ringede jeg til mor og kom til at sige “for pokker”. Det udløste straks en irettesættelse, for sådan taler man ikke!

Til gengæld er søvn blevet et ganske ukendt begreb. I går aftes var klokken 23 inden hun faldt i søvn og hun vågnede klokken 8. Hun har ikke sovet i vuggestuen, men alligevel leger hun inde på værelset nu og virker ikke træt.

Hun har også styr på computeren og mobiltelefonen. Hun skal lige have hjælp til at komme ind på de relevante sider og så klarer hun resten selv med hhv. touch-pad og touch-screen. Specielt ELSKER hun at lege gemmeleg med Kaj og Andrea på Oline.

I dag da jeg hentede hende i vuggestuen legede hun inde i puderummet, hvor hun helt klart efterlignede de store drenge – hun havde det bare rigtig sjovt. Men hun kan ikke helt forstå at hun ikke skal i børnehave sammen med de fem store fra vuggestuen nu her 1. november. Hun har længe været en af de to der har været i vuggestuen længst tid, men nu bliver hun også den ældste tre måneder.

Nå, det var et kedeligt indlæg – men det er sådan noget der er rart at have om et par år, når Ny er på samme alder. 🙂

De har Rotavirus i vuggestuen i tiden – i sidste uge var der dage hvor under halvdelen af ungerne var der og to har været indlagt for at få væske.

Så da Ellen kastede op et par gange i går formiddags ringede de naturligvis efter mig – det er anden gang de har ringet i de halvandet år hun har været der – første gang havde hun næsten 40 i feber, så man kan bestemt ikke brokke sig over det, som man hører andre brokke sig over: At der bliver ringet på grund af et enkelt nys. Og alligevel synes jeg bestemt ikke der er meget sygdom i vuggestuen. Herligt.

Nå, jeg ringer til Kåre, finder scooteren frem, får lokaliseret hunden, der er strøget gennem hækken ind til bagboen IGEN og kører ned for at hente Ellen. Jeg har bevæbnet mig med hundeposer til turen. Men det er en meget glad og hoppende gøj der kommer mig i møde – hun styrter ud i køleskabet, henter sin madpakke og når at spise en hel rugbrød inden vi kommer ud på scooteren. Hun insisterede på at lege på skolens legeplads på vejen hjem og vi kørte også en omvej, så vi kom ned i skoven. Der blev spist en rugbrødsmad mere på vejen hjem. Da vi kom hjem ville hun gerne lege ude i sandkassen og cykle og vi fik også spredt nogle flere sommerblomstfrø.

Da Kåre kom hjem løb Ellen ud for at åbne lågen, så han kunne komme ind med bilen og i løbet af eftermiddagen var vi også en lille tur i skoven.

Men Ellen havde lidt tynd mave i løbet af dagen, så selvom hun er ganske frisk og uden antydningen af feber har vi nu valgt at holde hende hjemme tirsdag også. Det er den eneste måde at få stoppet smitten på, hvis det nu er Rotavirus. Så nu sidder Ellen og Kåre og laver et hus i perler inde i stuen.

Personligt tror jeg at Ellen kastede op på grund af de enorme mængder slik hun fik søndag eftermiddag. Hun fik mere slik søndag end hun har fået hele resten af sit liv – det skyldes nok at farmor og Christina og Louise deltog i eventet. 🙂

Hun fik lov til at sove i fars seng.

Her til morgen kom Ellen ind i sengen til os – går direkte forbi mig og putter sig ind til Kåre: “Kathrines sut er faldet ned!” (Kathrine er Ann Kathrine er hendes kusine, som gav hende en sut sidst vi var hjemme hos dem – men hun får aldrig “Ann” med.)

I går aftes fik jeg et armbånd på af Ellen og det blev her til morgen straks revet af og sat på fars arm, samtidig med at hun tog min mobiltelefon og vendte ryggen til mig og puttede hos far.

Så jeg føler mig noget overset!

I går aftes var Ellen en hund da hun kom for at sige godnat – hun kom kravlende og sagde vuf, vuf! I dag var hun et spøgelse. Fantasien fejler heldigvis ingenting! 🙂

I går var en stille og rolig dag. Vi var ude at geocache en lillebitte smule – der lå nemlig en mystery, hvor man kun skulle gå omkring 200 meter i alt. Ellen synes nu det var bedst at vi kom forbi en hyldebusk – hun elsker hyldebær. Og vi så en masse ænder.

I dag har ikke været stille og rolig – vi har nemlig alle tre været til event. Eller faktisk var det bryllup/barnedåb forklædt som event. Så Ellen har været med i kirken og det gik faktisk fint – pludselig kunne man dog høre Ellens klare stemme bekendtgøre gennem hele kirken at hun havde tabt bogen…

Hun var godt nok noget genert og var ikke helt med på det hele, men hun synes det var sjovt at puste med sæbeblobler. Og til buffeten var der oliven og så var Ellen glad – men det var også næsten det eneste fornuftige hun fik at spise. Til gengæld tror jeg at hun har spist mere slik i dag end resten af sit liv – men det er det der sker når man har to ældre kusiner og en farmor med. 🙂

Den anden aften skulle Ellen have vasket hår – og det skulle far altså også! Så Kåre vaskede Ellens hår og Ellen vaskede Kåres hår. Det så rigtig hyggeligt ud.

I går aftes bowlede vi – med en hæklet bold og en gang halvlitersflasker. Det var et stort hit. Og de flasker der ikke blev væltet af bolden blev væltet af bolden i Ellens hånd, når hun havde hentet den. 🙂

I dag har Ellen været til fødselsdag hos en af pigerne i vuggestuen. De var nu ikke ret mange, for der er Rotavirus i omløb – tirsdag var seks ud af 13 børn syge. Så mon ikke det var det Ellen havde en snert af i weekenden? Da hun kom hjem fra fødselsdag var beskeden at det havde været sjovt, at de havde fået flødeboller til frokost og at M havde fået et håndklæde i fødselsdagsgave. Senere kom det frem at de også havde fået pølsehorn. (Det er nu rart med nyhedsbreve fra vuggestue – det gør det nemmere at snakke med hende om hvad der er sket i løbet af dagen. Så vi ved at de har fået pizzasnegle, pølsehorn og flødeboller.)

Vi kørte hjem fra vuggestuen på scooteren og samlede kastanjer på vejen – Ellen var nu mere optaget af at hoppe i vandpytter. Og da hun så også havde fået en skærm med hyldebær, så var der ikke så meget at gøre. Hjemme igen lavede vi en krans af kastanjerne til at hænge på døren. Og så kørte vi ned for at hente far ved toget. Hun blev meget glad for at se far igen, men hun synes godt at toget kunne være blevet holdende lidt længere, så hun kunne se ordentligt på det.

I dag skulle der som sædvanligt smøres madpakke og i dag skulle jeg have åbnet et glas med pickles. Det kan jeg ikke gøre selv, så jeg måtte have fat i en glasåbner/glaspifter/jarkey eller hvad sådan en nu hedder (se billedet). Jeg fik smurt madpakken og pludselig hører jeg nogle “dunk, dunk”-lyde rundt omkring.

Det er Ellen der har taget dimsen og går og slår på alting – sådan en tre-fire gange og så videre til det næste. Huh? – tænker jeg indtil der går et lys op for mig. Hun har set Fragglerne – det afsnit, hvor der pludselig ikke kommer noget vand til Vembis svømmeopvisning. Der tilkalder de rørbankerne, som udfører et ritual, som går ud på at slå på alle rørene med en tang, mens de synger en sang: “Løb, kære vand”.

Mystery solved. 🙂

Så nu ligger “tangen” i Ellens kurv nede i vuggestuen og vi måtte lige diskutere lidt hvorvidt man måtte slå på bilen med tangen – det lød ellers godt. 🙂

Rørbankertang

I dag har Ellen været hjemme – hun er syg. Og det betyder at Kåre også har været hjemme. Så det har næsten været en søndag mere. Halvdelen af børnene i vuggestuen er også syge – feber og opkast. Ellen har bare haft feberen og noget generel utilpashed, men det kan jo være at hun har arvet hendes mors og oldemors tendenser til aldrig at kaste op. I hvert fald har hun ikke kastet op endnu.

Men dagen er gået stille og roligt. Ellen og Kåre har leget med legoklodser, vi har spredt blomsterfrø i haven og vi har skrevet bogstaver. “Mor, vil du gerne skrive bogstaver med mig?” kom hun og spurgte. Og selvfølgelig ville jeg da det. Men da det kom til stykket var det nu Kåre der skulle skrive bogstaver.

Hun har også talt meget i dag. Så vi har gået og smågrinet af udsagn som:
– “Trettende, fjortende, syv-og-femtende…”
– “En, to, tre, fire, fem, seks, syv-en-halv…”
– “Jeg er ikke Ane – jeg er Ellen!”

Og i går aftes så Ellen Fragglerne for første gang. Kåre sagde godt nok at det gad hun ikke se – men hun har selv bedt om dem flere gange i løbet af dagen. Så moderen er glad. 🙂

Men vi satser stærkt på at hun er helt frisk i morgen, så hun kan komme i vuggestuen. Og så håber vi at det de andre har ikke smitter hende.

I går var Ellen jo lidt – øhh – hvad skal vi kalde det? Nå, men det var hun i hvert fald.

I morges stod hende og Kåre op sammen og hun var så sød. Vi blev enige om at prøve lige så forsigtig om jeg kunne holde til en tur i Randers Regnskov – der er ikke så langt, man kan sidde ned over det hele og vi kunne jo bare køre hjem igen med det samme hvis det var.

Ellen blev jublende lykkelig da vi kørte ind til kuplerne – hun ved godt hvad der er der inde. Så mens vi var ved at vise billetterne var hun godt på vej ind for at sige hej til dyrene.

Jeg tog det med ro og det hele gik okay, omend det var en lidt kort tur. Men ungen var glad – meget glad.

Da vi kom hjem fik vi en kanelsnegl, men da vi havde spist vores inden hun blev færdig insisterede hun på at dele det sidste af sin med os. Sød tøs.

Nu har hun lært at bruge touchpad’en på sin bærbare og YouTube er en god opfindelse, så der er ikke meget ro her i huset mere.

Lige for lidt siden kom hun ind og afleverede to batterier til far med beskeden: “Så kan Peter Plys virke igen!” Hendes vSmile var nemlig løbet tør for strøm. Igen lidt mere end vi regnede med at hun kunne.

Desværre fandt vi ud af i går aftes at hun havde feber og det har hun stadigvæk – man kan ikke mærke det på hende i dag, men lad os nu se hvordan det hele går. Lige nu har hun i hvert fald bagdelen fuld af krudt.

Far: Ellen – du er en umulius!
Ellen: Jeg er ikke Cornelius!

Og ja, Ellen er en frygtelig umulius i dag. Hun er simpelthen lige til at skrige over. Ekstremt opmærksomhedskrævende og alligevel gider hun ikke lave noget som helst sammen med os.

Bare et enkelt eksempel: Jeg sidder ved computeren og er ved at skrive en mail. Så kravler hun om bag skrivebordet, kigger udfordrende op på mig – og slukker computeren hvorefter hun griner.

Hvad pokker gør man? Curare?