Mor: Hvad er der inde i mors mave, Ellen?
Ellen: BABY
Mor: Hvad skal du så være?
Ellen: Lillesøster

(Termin 6. januar)

Ellen sover stadigvæk i sin hospitalsseng, så hun er lukket inde om natten. Men i nat havde Kåre været inde ved hende og havde glemt at lukke sengen, så i morges vågnede jeg 8.45 ved at der var en der kom listende og smuttede ind under dynen til mig. 🙂

Normalt gider hun altså ikke det der putte noget – der skal ske noget, men i dag gad hun og det var simpelthen så hyggeligt. Så vi tilbragte en lille halv time med at ligge i sengen og snakke og læse og putte. Det er altså en god måde at starte dagen på.

Da hun så kom i vuggestuen og havde afleveret madkassen i køleskabet gik vi ud til de andre. Ellen tussede lidt for sig selv, men så så bedsteveninden hende og så løb de ellers sammen ned i den anden ende af legepladsen hvor de kunne være alene. De rutchede til den stor guldmedalje – og ventede pænt på hinanden, så de kunne rutche ned sammen.

Det bliver en hård dag for Ellen, når hendes legekammerater skal i børnehave allerede til oktober/november og Ellen pænt må vente til marts eller april. De forsøger nemlig at gøre det så børnene fra vuggestuen følges ad i børnehaven og den eneste anden på Ellens alder er fra april, så vi ved ikke præcist hvornår de to skifter. Men så er det godt, at det er en integreret institution, så de ikke forsvinder helt.

I dag da jeg afleverede Ellen var der lige en ble der skulle skiftes og mens jeg ryddede op efter det gik Ellen ind og legede. Da jeg så havde lagt tøj på plads og vi havde hjulpet hinanden med at få madpakken i køleskabet ville jeg tage hjem – lungebetændelsen er stadig træls, så jeg trængte til at slappe lidt af.

Men nej, jeg skulle lige have en kop kaffe først. Hun sad godt nok sammen med de andre og sang, men hun sprang op, løb over i legekøkkenet og hentede kaffekanden og en kop og hældte op til mig: “Værsgo mor”. Og da jeg så havde “drukket” min kaffe og givet hende koppen, sagde hun pænt “farvel mor” og ryddede op efter kaffen, mens jeg gik. 🙂

Hun er nu lidt sød.

Vi er målløse. Ellen har tegnet Nikolaj på sin mave – så man ikke er det mindste i tvivl om at det er Nikolaj:

Ellen med Nikolaj.

Mor er syg, prøver vi at forklare hende. Mor syg hovedet, siger Ellen! Men nej, det er nu bare lungerne. Så her er nogle billeder fra vores yderst begivenhedsløse miniferie:

I dag da Ellen kom ned i vuggestuen var der en bestemt pige hun ville lege med. Så hun fik sat madpakken i køleskabet og fik tøj og sko på og straks vi kom ud ville hun finde L. L løbt rundt med en scooter, men så snart hun fik øje på Ellen blev den smidt til side og sammen løb de grinende ned til gyngen sammen.

Da jeg kørte hjem, kunne jeg se dem sidde i gyngen og grine sammen. Det er altså hyggeligt – min lille pige er ved at blive stor. 🙂

Til gengæld tror jeg godt at de to piger af og til kan være lidt en prøvelse for personalet, for de afprøver grænser i stor stil og kan vist godt rotte sig lidt sammen.

Dagens tur gik atter til Fussingø. Det blev til tre caches og Skovens Dag. Vi smagte pandekager og svampesuppe og kørte med hestevogn.

I eftermiddag har vi bare tullet i haven.

Hun er begyndt at lege mange rollelege med sit legetøj. Kaninen skal have pudset næse, isbjørnen skal også have morgenmad og bamsen skal have børstet hår. Hun er også begyndt at lade bamserne lege med hinanden.

Og så er hun for klog. Vi har et køkkenskab hun ikke kan komme i, fordi knoppen på lågen sidder for højt. Men hvis man nu flytter en stol hen ca. 15 cm foran skabet, så kan man kravle op, åbne skabet, kravle ned, sætte stolen på plads og åbne skabet helt. Suk. Det var mere eller mindre sidste fristed.

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

I går aftes blev det bare til en lille tur i den lokale skov, men det var hyggeligt. Vi mødte en lille hund og Ellen er ved at have lært at alt under labradorstørrelse ikke er katte. Ellen plukkede også en anemone og vi legede gemmeleg.

Der har heller ikke været problemer med hysteri i dag, så jeg håber det måske er ved at være ovre. (Lidt optimistisk – jeg ved det!)

Tidens ord er:

Lillebittesmule – sagt med ynkelig, lille stemme når hun ikke må få mere af noget lækkert.

Åh nej dog! – hun ser ALDRIG Peter Plys. 🙂

Mig tur – når hun vil noget selv.

Køppenet – det er svært at sige køkkenet.

Det er syndt – når det er synd for nogen.

Den sidder meget, meget fast – jeg ved ikke hvad hun har set der sad fast, men alting sidder meget, meget fast i tiden.