Archive for the ‘Legetøj’ Category
Syge guldkorn
I går aftes måtte vi smide Ellen i seng med 40 i feber klokken 18. Da vi hentede hende i børnehaven 1630 var der ingenting. Hun har hostet nogle dage, men ellers ikke noget. Og så klager hun over ondt i numsen igen – men denne gang ved urinrøret, så vi har mistanke om blærebetændelse. Men nu må vi se klokken 12 når vi skal til lægen med hende.
Men vi lå og hyggede inde i sengen i går aftes ved 22-tiden, Ellen, Karen og mig. Ellen siger “Karen stikkede sin tunge ud af munden.” Jeg retter hende og siger at det hedder “Karen stak sin tunge ud af munden.” Ellens kommentar: “Det er da et underligt ord.”
Vi snakkede også om det med at holde sig for munden når man hoster og hvorfor man skal gøre det, at det er af samme grund som man skal børste tænder og vaske hænder. Lidt senere var hun med Kåre på toilettet hvor jeg hørte denne kommentar: “Man må ikke tage en tissemand i munden, for der er bakterier på.”
Og i dag sad vi og lavede perleplader med bogstaver. Ellen ville lave et K og det skulle være blåt. “K som i Kåre” sagde jeg, hvorefter jeg fik svaret: “Nej, han starter med F.”
I går kom posten med en stor kasse med babylegetøj til Karen. Det var så billigt at jeg faldt for det, selvom det egentlig ikke er fordi vi mangler. Og Karen blev rigtig glad – det er lidt hyggeligt.
- Hvem er dog det i spejlet?
- Slumreanfald!
- Afslappet Karen
Geocachingtur og dum nat
Vejret var godt og motion er sundt. Og vi skulle alligevel i Rema 1000 efter bleer, så vi kørte til Hammel, hvor der var et par ufundne caches.
Og som onsdag, så sov Karen fra det hele. Hun gryntede lige lidt på et tidspunkt, så vi fandt en bager med cafe og gik ind for at få noget frokost. Ekspedienten så helt undrende ud da jeg spurgte om jeg måtte amme i deres cafe – ja, det kunne der da vel ikke ske noget ved?! Men det var Karen nu ligeglad med – hun ville hellere sove…
Men vi fandt 5 caches og havde 1 DNF.
Da vi kom hjem blev Karen ammet og efterladt hos Kåre og så kørte jeg i vuggestuen efter Ellen. Hun havde lavet risengrød til dem alle sammen – der var i hvert fald dækket op til omkring 12. Og hun havde snakket om risengrød hele dagen. Måske skulle moderen tage et hint!
Ellen har hele tiden været interesseret i Karen og vil gerne hjælpe hende og give hende ting og dele med hende – men hun har ikke villet røre ved hende, for det kunne jo gøre ondt. Men i går fik Karen faktisk et godnatkys og et par nus – det var dejligt at se.
Karen er blevet forkølet, så hun sov IKKE godt i nat. Det skulle helst foregå HELT tæt op af mor – og så sover mor altså heller ikke godt. Og så er det svært at trække vejret med en lille næse når den er helt fyldt op af snot. Læg dertil de sædvanlige tøj- og bleskift – det barn kan altså gylpe!
Og Ellen har heller ikke sovet godt. Da jeg puttede hende lå hun pænt i sin seng med sin dyne over sig. En halv time senere kaldte hun – der lå hun inde UNDER sengen på sin dyne og kunne ikke komme op. Det var altså et job for farmand, så han blev vækket. Lidt senere var det fordi hun havde ondt i numsen hun kaldte – den er også lidt rød, men teorien er at det er fordi hun har slået den.
Nu håber vi det bliver bedre i nat, for vi er godt nok trætte!
- Sovende på mors skrivebord
- Jeg troede det var tommelfingeren man skulle bruge?
- Der bygges efter tegning
- Endnu en lur på mors skrivebord
- Far og Karen fra Ellens synsvinkel
- Beskidt linse og bamse med trusser på
- IKKE tilfredsstillende
- Ellen aer Karen – og leger med fars mobil
Geocaching
Nytårsweekenden gik vist mest med hygge og geocaching.
Ellen fik et værktøjsbord med værktøj i julegave og vi er blevet hamret og savet så vi er helt blå og gule alle sammen.
Vi benyttede lejligheden til at placere en cache og har fundet nogle flere. Det gav anledning til følgende indignerede kommentar fra Ellen, da der pludselig lå en cache på køkkenbordet: “Den skal ikke med hjem!” Flere gange har hun brokket sig over at den ikke ligger i skoven. 🙂
Men mandag morgen var det både et glad barn og nogle glade forældre der kørte i vuggestuen – forældre er nu altså ikke lige så sjove i længden som ens legekammerater!
- Ved ikke lige hvad hun havde gang i med alle de skeer
- En rigtig knibtangsmanøvre
- En hjælpende hånd var nødvendigt – der var MEGET glat
- Cachen er fundet og man kan slappe lidt af
- På vej ud for at finde et godt gemmested
- Hvad lavede en ballon ude midt i skoven?
- Se alle dyresporene
Juledagene
Juledags eftermiddag og aften gik bare med leg, hygge og ingenting – ganske som det skal være.
Anden juledag smuttede vi en tur til Randers – vi skulle have lavet nye årskort til Regnskoven og havde nogle rabatbilletter der skulle bruges i januar. Men med den forestående fødsel var vi ikke rigtig sikre på at vi ville nå det, så vi satsede på at de ville hjælpe os, selvom det stadigvæk er december.
Anden juledag er ikke nogen dum dag at tage i på den slags udflugter – der var så godt som ingen mennesker, så vi så også flere dyr som vi ikke altid ser. Og Ellen elsker at være der.
Tredje juledag var der nogen der i særdeles høj grad trængte til at komme ud og få brændt noget krudt af. Så vi tog på geocaching- og handletur mod Bjerringbro. Vi fandt en cache, der ligger oppe på toppen af en bakke. Så Ellen halvt gik og halvt kravlede op og jeg vraltede. Men vi kom op og fandt cachen. Jeg er dog ikke så godt gående, så det blev kun til den ene.
Og da vi så kom i bilen igen startede det for alvor: Ellen begyndte at sparke mig ind i ryggen og ville slet ikke stoppe. Hun ignorerede alt hvad man sagde til hende og grinede bare af os. Så mangler man altså sanktionsmuligheder! Det blev ikke bedre i Bjerringbro, hvor hun smed med tingene i Imerco, løb ud på vejen, kørte sin lille vogn ind i alting og kastede/slog med varerne i SuperBest. Så snart man stoppede hende fra det ene, så begyndte hun med det andet. AAARRGGH!
- Gulvpuslespil
- I regnskoven
- Der skulle lige hentes en pind
- Ellen hjælper far med at bære kælken
- Ellen vil selv trække kælken
Jul i Biersted
Den 24. december prøvede vi at komme tidligt op og komme ud af døren. Det lykkedes ca. lige så godt som det plejer, så vi var i Biersted til frokost 12.30. Ellen havde helt styr på det der med kalenderlyset, så da hun havde pustet det ud for sidste gang konstaterede hun at nu var det jul!
I Biersted gik tiden med afslapning, hygge, sliktiggeri og slangekig. Moster Ane skulle nemlig passe nogle venners menageri, så inden julemiddagen var vi nede for at tjekke om de havde vand. Der var både slanger, en gekko og nogle som jeg ikke rigtig kan huske hvad var for nogen. Men Ellen synes at de var spændende og morfaderen synes at det var dybt uansvarligt at lade Ellen være i nærheden af sådan nogle farlige dyr!
Ellen ville gerne op og sove efter frokosten, så vi benyttede os af lejligheden til at smutte i kirke. Det er vist første gang jeg har været i kirke juleaften i joggingbukser! Men ellers var alt ved det gamle – vi sad på knæfaldet og der sad Trine, min barndomsven, også. Til gengæld anede præsten ikke hvad hun talte om og var i øvrigt særdeles uinspirerende at høre på.
Julemiddagen var som sædvanlig særdeles lækker, omend Ellen faktisk ikke havde så meget ro på sig. Jeg tror ikke så meget det var på grund af gaver, men mere fordi vi sad i stuen og alt var “forkert”. Men desserten sprang vi over – der var ingen der kunne spise noget og både Ellen og moster Ane var trætte.
Så vi dansede om juletræet og Ellen insisterede på at hendes julesangbøger skulle være åbne på de rigtige sange – Ordnung muss sein! Hun ville desværre som sædvanligt ikke synge med – hun synger kun når hun er alene, men så gerne højt og længe.
Der var MANGE gaver – ikke bare til Ellen, men til os alle sammen. Ellen fik åbnet et par stykker, men så gad hun faktisk ikke mere. Så nogle fik altså lov til at vente. Ubetinget største hit var fra moster Ane og onkel Anders: En rigtig ukulele – ganske vist kun med tre strenge, men den slags er inderligt irrelevante!
Hun faldt også i søvn uden de store problemer da Kåre puttede hende. Eftersom Ane bor hos mine forældre i tiden, måtte Ellen sove inde hos os. Det var heller ikke noget problem – hun vågnede et par gange i løbet af natten og skulle lige have at vide at vi var der og så sov hun videre. Og da vi stod op omkring klokken 9 sov hun også videre. 🙂
Til morgenmaden var der hjemmebagte boller og blødkogte æg – så Ellen var glad! Der blev åbnet et par pakker mere – men der var stadigvæk nogle i “overskud”, som blev taget med hjem til Ulstrup. Dagen foregik naturligvis i nattøj og Ellen beviste at hun er sin mors datter, ved at afslutte morgenmaden med en gang risalamande med kirsebærsovs!
Vi kørte hjem efter morgenmaden – så trængte alle til at være sig selv lidt igen. Mormor og morfar har jo haft lidt travlt her i december!
- Udpustning
- Se mor!
- Tovtrækning
- Rundt om træet
- Første gave er et hit: Et tog
- Blødkogt æg
- Sin mors datter – jeg er stolt
Stille dag
Dagen har bestået af en tur på biblioteket og lidt hjemlig hygge og omflytning. Ellen har brugt lang tid på at lægge puslespil. Her er et par billeder.
- På vej hjem med biblioteksbøger.
- Man skal løbe op af rampen –
- og hoppe ned af trappen.
- Sjov leg: Ellen går ind i en lygtepæl og vi siger UPS.
- Ellen og far har lagt puslespil.
- Ellens nye seng – der er ikke plads andre steder.
- Malle Mus kører traktor.
- Børnearbejde er en god ting.
- Vi udnytter hende – vi ved det godt.
Lidt opdateringer
I dag startede godt. Mig og Ellen tog en god snak om vuggestuesituationen i morgens, samtidig med at vi legede med bondegårdsdyr. Hun er ikke ked af at være i vuggestuen, men hun bliver ked af det når jeg går. Vi snakkede om at hun nok altid skulle blive hentet om eftermiddagen når de har fået frugt og leget lidt. Og hvis ikke jeg kommer, så kommer far eller nogle andre (vuggestuen har en hel liste over folk der må hente hende, hvis jeg pludselig skal på sygehuset).
Vi aftalte at køre ned i vuggestuen og læse bogen om kyllingen der blev væk. Vi satte os i sofaen og læste bogen og da jeg så skulle gå forsikrede jeg hende igen om at hun nok skulle blive hentet. Og så gik jeg helt uden at hun blev ked af det. Succes – så håber vi bare at det kommer til at gå bedre for fremtiden.
I går fik hun en ny jakke – den er hun meget glad for. Hun sad med den på indendørs i går aftes…
I aften har vi været ude at gå en lille tur og det store hit er at hoppe ned af trapper. 🙂
I vuggestuen har de prøvet at give hende de små perler til perleplader – men koncentrationen mangler vist lidt endnu.
I går snakkede vi med hende om hvad de havde lavet i vuggestuen. De havde danset og hun havde danset med Laura (en voksen) – men så var Frank (en anden voksen) kommet og havde trøstet hende. 🙂
- Så har hun også styr på trackballen.
- Ny jakke.
- Træt gøj lige kommet hjem fra vuggestuen.
- Nye handsker.
- Synkronhopning ned af trappen.
Weekenden
Fredag morgen virkede hun ganske frisk og der var heller ingen feber. Så vi endte med at tage til Biersted til aftensmaden. Da vi spurgte om hun ville med hjem til mormor og morfar var kommentaren: Kommer I så og henter mig? 🙂
Hun var nu lidt ved siden af sig selv – måske fordi moster Ane og onkel Anders også var der.
Hun fik lov til at sove på en madras på gulvet – men det tog nu lang tid før hun endelig faldt til ro – på gulvet og med hovedet på madrassen. 🙂
Lørdag gik med at være ude og i butikken. Hun elsker at være i butikken, men nu er hun faktisk begyndt at plage lidt. Men det hjælper nu ikke noget.
Vi kørte hjem igen til aftensmaden og Ellen blev puttet i sin egen seng. Klokken 3.21 vågnede hun og så skreg hun ellers mere eller mindre indtil klokken 4.45, hvor hun kom ind i vores seng. Hun puttede sig straks ind til mig og så sov hun ellers indtil klokken 9.30. Aner ikke hvad der var med hende – men hun fylder altså meget, når hun sådan insisterer på at sove helt tæt ind til en! Det er nu også hyggeligt. 🙂
Da hun vågnede lå Kåre og læste Doonesbury. Ellen ville låne den og stavede halvdelen af titlen – lidt imponerende, for det var med små bogstaver, altså minuskler, som jeg ikke synes at hun har kunnet endnu.
Søndag var vi lidt i haven, men tog det ellers stille og roligt.
Mandag morgen kom hun ind til mig som hun plejer, så på vækkeuret og sagde at der stod “B – E – E” – klokken var 8.33 – og så snakkede vi lidt om forskellen på tal og bogstaver, men hun mener altså stadigvæk at der står B når der står 8.
Nu står vi jo ikke så tidligt op her i huset, så da vuggestuen skulle være i hallen klokken 10 gik vi bare derned for at mødes med dem. Ellen var meget glad, men lidt utryg da vi skulle gennem skolens legeplads, hvor der var frikvarter. Til gengæld synes hun det var RIGTIG sjovt, at hun fik lov til at gå en anden vej gennem ældreboligerne end jeg gjorde. Det er spændende at få lov til at gå selv når man er 2½. 🙂
I aften skal vi lave hule – det bad Ellen om i morges, så vi skal bygge en hule. 🙂
- Ellen med sine kufferter.
- Blodigt snot i hele hovedet.
- Puslespillene bliver mere og mere avancerede.
- Ellen havde lavet en fin togbane af sit dominospil og sat toget klart.
- Mormor og morfars legetøj.
- Ellen spiser muslinger.
Irettesættelse
I går havde mig og Ellen en alternativ tur til Viborg. Til sidste bliver frustrationerne for meget for mig, så jeg udbryder “FOR FANDEN DA!” Så kommer det fra bagsædet:
Nej mor, det må man ikke sige. Det lyder ikke pænt.
Det har hun jo helt ret i og vi prøver også virkelig at lade være, men nogle gange så taler man altså før man tænker.
Men bortset fra det, så havde hun en hyggelig eftermiddag sammen med sine fætre og kusiner. Der blev leget med køkkenet og hoppet på trampolin og spillet musik og leget med balloner. Det er sjovt, som hende og hendes jævnaldrende kusine nu har glæde af hinanden. Højdepunktet var da Ann Kathrine lånte Ellen sin sut!
På vejen hjem faldt gøjen i søvn i bilen. Det havde også været en lang dag. Jeg bar hende ind i vores seng, så hun lige kunne nå at vågne inden der var aftensmad. Men da jeg kom forbi et halvt minut senere sov hun. Så jeg tog tøjet af hende og gik ind og puttede hende. Selvom hun halvsov på armen brokkede hun sig alligevel over at vi havde glemt at sige godnat til far (han snakkede i telefon).
Klokken 3.28 vågnede jeg så ved at hun råbte: “Der er nogen der har taget min drikkedunk.” Da jeg så stille og roligt havde fortalt hende, at hendes drikkedunk stod ude i køkkenet sov hun roligt videre. Lige indtil 3.57, hvor hun råbte at hun gerne ville have noget at drikke. Efter et helt glas vand kom hun så til at se at hun ikke havde nattøj på. Så nattøj på ungen og så hørte jeg heldigvis ikke noget til hende, før hun stod inde ved mig 7.45 og fortalte at hun havde slået knæet.
Lægesæt
Det barn ønsker sig MEGET et lægesæt til jul!
I går var vi lige ude at gå en aftentur, hvor hun fik øje på “klokkerne” over knuderne på min jakke. De blev brugt som stetoskop mod hendes mave.
I morges kom hun så ind og bad om at se mit øre. Jeg vendte øret til hende og straks blev der proppet et eller andet ind. Det var pumpen fra sæbedispenseren i køkkenvasken! (Som heldigvis har været tom i flere år.)
Hun har ikke været ved lægen siden hendes 2-års-undersøgelse for et halvt år siden og da jeg spurgte i vuggestuen sagde de, at de ikke engang havde et lægesæt. Så det barn har altså en glimrende hukommelse!
- Mors øre undersøges.
- Undersøgelsesapparatet.



















































