Karen havde en frygtelig nat og det havde vi andre så også. Hun var vågen (grædende) mange gange og det eneste der hjalp var mælk.

Men klokken 7.20 blev Ellen vækket og reaktionen var noget i retningen af at vende sig om og liiiige skulle hvile lidt. 🙂 Men løftet om blødkogte æg hjalp lidt på stå-op-viljen.

Klokken 8.20 kørte vi mod Hirtshals. Der lå en løst mystery lige tæt på færgen, så vi smuttede lige ind på Oceanariets parkeringsplads og Kåre og Ellen smuttede hen efter cachen – det tog lige lidt tid, så vi kom faktisk lidt for sent til indtjekning. Det var heldigvis ikke noget problem og mange kom senere end os. Karen skulle lige skiftes i køen og mig og Ellen legede med at hun løb frem og tilbage mellem bestemte bogstaver i opmarchsbåsene til Bergens-færgen. Vores kø var den første der blev sat i gang, men så blev den naturligvis stoppet lige før os og så kom vi ombord som nogle af de sidste. Ulempen (ud over en brokkende Ellen på bagsædet) var at vi kom sidst ombord til at finde en siddeplads – fordelen var at vi var nogle af de første fra borde.

Men vi fandt da et bord – vi havde betalt for comfort-pladser. Færgen mindede mest af alt om en bus – altså et offentligt transportmiddel uden nogen egentlig comfort og det var desværre meget begrænset hvor meget dæksplads der var. Men vi fik da set vand og blev rusket igennem. Og så måtte man ikke spise/drikke medbragte ting og en kop kaffe kostede 20 kroner og en hotdog 39 – norske, ganske vist, men alligevel! (Vi spiste nu gulerødder alligevel.) Tiden gik med at gå på dækket og Kåre lærte Ellen at spille Gris. Det var lidt af en udfordring, fordi Kåre faktisk ikke kunne huske reglerne til Gris, men der blev spillet to forskellige forkerte variationer, men Ellen havde det sjovt og vidste jo ikke at der var noget forkert i reglerne. Karen sad i sin skråstol og charmede en del børn. Selvom der var så godt som havblik var det jo en katamaran og dermed var der nok bevægelse til at jeg ikke havde det helt optimalt.

Da vi kørte fra borde var planen at parkere i den bydel i Kristiansand der hedder Kvadraturet. Vi fandt også hurtigt og nemt et parkeringshus og der var endda plads. Da vi så så priserne forklarede det den gode plads. 18 kroner for første time, 22 kroner for næste time og 25 kroner (tror jeg nok det var) for yderligere timer! Men jeg satte da pænt mastercardet i og betalte 40 kroner for to timers parkering. Imens pakkede Kåre klapvognen ud – vi havde ikke tænkt på at den skulle bruges inden Gautefall – og det kostede en øl livet.

Da vi gik ud fra parkeringskælderen kom vi til at snakke om at Kåre mente at det koster en formue at bruge mastercardet som betalingsmiddel i udlandet. Jeg mener nu at det er nogenlunde det samme som visa, men vi bruger nu alligevel visa’et resten af turen – der er jo ingen grund til at risikere noget.

Vi skulle finde noget frokost og gik i en Coop MEGA der lå overfor parkeringshuset. MEGA? Tja, på størrelse med Rema1000 i Langå… Men vi fandt da lidt og blev enige om at finde en fastfood-joint på vejen. Så vi gik op mod skoven og forsøgte at finde et indkøbscenter med en sportsbutik på vejen – det havde jeg nemlig set at der skulle være. Vi fandt også et indkøbscenter for enden af gågaden, men der var ikke meget andet end en bager/cafe (uden priser – og så er det normalt for dyrt) og en H&M (som så ud til at have samme priser som hjemme – altså lidt billigere på grund af kursforskellen). Vi købte dog lige et par boller for at lukke munden på Ellen.

Og så gik vi op mod skoven. Vi fandt en Rema1000 på vejen og købte lidt pålæg og et par juicer – og de havde endda en kaffeautomat! De tog IKKE dansk-udstedte visakort, så det var godt jeg havde kontanter.

Vi gik den forkerte vej op mod skoven, men fandt et bord/bænke-sæt for enden af en vej og en anelse op af en sti. Om det var komunalt eller privat ved vi ikke, men vi satte os der og spiste. Karen småsov, men nåede også at komme ud og nyde de første fjelde. Mig og Ellen gik lidt op af stien og fandt blåbær – oppe for enden af stien efterlod jeg Ellen og gik ned og overtog Karen og så gik Kåre op. Ellen synes det var sjovt med fjeld og blåbær, men kunne godt undvære de mange myrer.

Nu var der ikke så længe til vi skulle være ved bilen og vi havde jo set en parkeringsvagt – men vi havde jo ikke nået at finde cachen endnu… Så vi tog chancen. Vi gik forbi en dejlig fritidsplads med klatrevæg, beachvolley, basket, skateboardramper osv og så var det op i baneheia, som det hedder. Dejligt sted – men vi måtte efterlade klapvognen for neden, for den er ikke så god til trapper. Vi kom op til den gamle brandpost og der var en fantastisk udsigt – vejret var i øvrigt smukt. Lunt og solrigt. Cachen blev fundet ved en lille dam og så var det ellers ned mod bilen!

Kåre og Karen gik ind efter bilen og mig og Ellen ledte efter støvler. Vi fandt en skobutik, men de havde kun et enkelt par og de var alt for smalle. Og så gik vi igen med et “bare hygligt” med på vejen.

Og så kørte vi mod Gautefall – af et par små omveje, fordi skiltningen i rundkørsler ikke er helt som i Danmark og fordi Google Maps ikke er helt enige med vores GPS. Det første stykke var meget svingende og man kunne sjældent komme over 50 – men flot – det var det. Når vi kører hjem tager vi den vej GPSen foreslår…

Vi holdt kun en kort tissepause, for Karen sov dejlig og det var kun de allersidste kilometer Ellen var rigtig træls. Det var nu ellers en dejlig og pæn plads ved tissepausestedet. Fint og rent toilet, borde og bænke med udsigt over elven og en lille badeplads. (Jeg nåede lige ned for at dyppe tæerne mens Kåre og Ellen tissede – Ellen skulle bare ikke opdage det, for ellers var det blevet til noget af en lang pause.

Så nåede vi hotellet og vi fik nøglen (og opdagede at der lige kom en ekstraregning på 800 kroner – 600 for rengøring og 20 kroner pr. overnatning for strøm – det vidste vi nu godt, men alligevel!) Jeg blev så glad da vi blev sendt ud for at køre – det betød jo store lejligheder. Og da vi så nåede frem blev jeg rigtig ked af det – for de så MEGET små ud udefra.Men da vi kom ind var der faktisk to værelser, badeværelse og stue/køkken. Ikke at der er så meget plads, men det er da bedre end 30 kvadratmeter med to køjer. I Ellens værelse er der to køjesenge og hun ligger øverst.:) I vores værelse er der norsk køje, med dobbeltseng i bunden. Og så er der lige præcist plads til Karens seng mellem dobbeltsengen og væggen. Åh ja – og både opvaskemaskine og mikrobølgeovn og tørreskab. 🙂

Men jeg fik hurtigt sat noget mad over for klokken var 18 og vi var sultne. Det blev til pulverkartoffelmos og stroganoff. Ellen var dog i HVERT fald ikke sulten – men Karen fik lidt af maden. Hun havde kun spist en lille smule fra mig på færgen og ellers havde hun ikke spist siden natten – men hun var glad.

Efter aftensmaden tog vi Karen i klapvognen og gik ud for at finde den nærmeste cache. Den fandt vi nemt – sammen med en masse blåbær. Ellen ville gerne se en sø, så vi gik hen og rundt om den kunstige sø der ligger ved hotellet. Hun var simpelthen superglad – det var så dejligt. Hun fik soppet lidt og blev først rigtig ked af det, da vi var næsten hjemme og hun skulle prøve en rutchebane – den stoppede nemlig i noget af et brat fald og hun blev forskrækket.

Og så var det ellers hjem og få redt senge og i seng.

Karen vågnede snottet og med feber – ØV!

Bilen og traileren blev pakket og vi kørte til Biersted så vi var der lige ved lukketid. På vejen så vi et gammelt damplokomotiv og føreren vinkede til os. Da vi kom til Biersted gik Ellen med mormor op efter skiltet og Kåre pakkede traileren om i bilen. Og selvom vi havde ladet mikrobølgeovnen stå i Ulstrup på grund af pladsmangel så var der masser af plads. Aftensmaden stod på koteletter i fad og grøntsager og kartofler – Karen fik kartofler og gulerødder og synes det smagte dejligt. Ellen og morfar kørte aftentur på traktoren og morfar så helt bange ud, da Ellen proklamerede, at det var ham der skulle putte hende. 🙂 (Mormor klarede det.)

Søndag kørte vi til Biersted for at finde påskeæg (og hente Ellen). Ellen blev meget glad for at se os og hun var i fuld gang med at gemme påskeæg. Jeg tror hun synes det var lige så sjovt som at finde dem. Og til morgenmaden havde de fået blødkogte æg, hvor der var tegnet på!

På vejen hjem fandt vi lige to caches og så legede vi ellers i haven resten af dagen.

Mandag var vi i Plantorama for at købe gulerodsfrø til haven. Ellen har nemlig set Peter Pedal så gulerødder og vil også gerne selv. Vi købte også lidt andet og var lige omkring Graceland for at finde en cache.

Tirsdag var det tilbage til hverdagen og Ellen blev glad for at komme i børnehave igen og det var hun også i dag.

Nu Ellen er på ferie, har vi har benyttet lejligheden til at få geocachet lidt og få sat lidt styr på dele af haven.

På vejen hjem fra Biersted fandt vi en ret fantastisk cache ved Tylstrup – Fyrtøjet. Fredag var vi en tur på Alhedestien mellem Viborg og Herning, men efter 11 caches gad Karen bare IKKE det pjat mere! Så vi kørte hjem igen. Så tog Karen en laaaang lur og så gjorde vi noget vi ikke har gjort længe – vi natcachede. Så det blev lige til tre mere og vi fik konstateret at man godt kan cykle med et barn i bæresele. Det var så hyggeligt med ugler der tudede i nattemørket.

I dag har vi kun fundet tre caches ved Fladbro, bare sådan for hyggens skyld. Og Ellers har vi været i haven.

Tirsdag tog vi i sommerhuset i Tranum. Det vil sige, vi var lige forbi Aalborg først, for at købe regntøj til Ellen og sandaler til Kåre. Det var et mareridt – både med parkering og mennesker og så med en hund i snor, et barn på armen og et i hånden ned gennem gågaden. Og Siri fik godt nok tiltrukket sig noget opmærksomhed – jeg havde helt glemt hvordan det er at have en newf med i gågaden.

I sommerhuset tog vi først en tur på naturlegepladsen i Tranum og onsdag formiddag var vi ude at se Attrup Havn, en jættestue med to bikamre og et skønt naturområde – vi spiste madpakker på Attrup Havn, men Ellen endte med at skabe sig sådan at vi kørte tilbage i sommerhuset igen. Om eftermiddagen cyklede vi en god tur i klitplantagen og om aftenen tog vi til stranden. Det var en stor oplevelse for Ellen – som insisterede på at tage sand med fra vejen til stranden… Havet var stort og larmende – ifølge Ellen. Der var ellers næsten havblik. Men det endte som det skulle – med våde sko. 🙂

Torsdag kørte vi til Biersted hvor vi spiste frokost og så kørte vi ellers hjem med Karen og lod Ellen blive. Ud fra de meldinger vi har fået har hun det godt.

I fredags hentede farfar Ellen i børnehaven og efter hvad vi har hørt har hun haft en rigtig god weekend. Jeg blev så glad, for da hun så mig søndag eftermiddag lyste hun op i et stort smil og kom løbende hen for at give mig et knus.

Vi andre udnyttede chancen og tog til reception fredag eftermiddag – 300 mennesker og Karen sov fra det hele. Heldigvis havde hun nået at være vågen, så Tomas og Dina kunne nå at hilse på hende. Lørdagen blev brugt i Silkeborg, hvor vi fandt 15 caches. Karen virkede faktisk også som om hun synes det var lidt rart. Noget af tiden var hun i barnevogn og noget i bæreselen.

I dag har hun været ude i den anden ende af byen til fødselsdag sammen med børnehaven og været skyld i at jeg måtte lege gemmeleg rundt i byen. For jeg havde endelig fået sat dimsen på cyklen, så mig og Karen skulle lige teste cykelvognen. Men pludselig så vi hele sommerfuglestuen komme gående mod os og så måtte vi ellers vende kareten i en far – jeg var ikke helt sikker på hvad Ellen ville sige til det. Og igen på vejen hjem måtte jeg gemme mig bag en busk til de var kommet forbi. 🙂

Da vi kom for at hente hende i børnehaven var det første vi så hendes støvler der stod i gruset under gyngen – ungen selv rendte rundt nede i sandkassen. Og her hjemme har hun løbet rundt om huset ind i køkkenet og ud gennem stuen og rundt om huset igen – i strømpesokker.

Da vi spiste aftensmad var Ellen så vakker. Hun har fået sin bamseven med fra vuggestuen og den skulle Karen i hvert fald låne. Hun vippede også Karen i skråstolen og har i det hele taget være så sød en storesøster i dag.

At hun så absolut ikke synes der er nogen grund til at sove om aftenen er en helt anden sag. 21.15 var Kåre inde ved hende – da sad hun i sengen med en tavle og en hel pakke kridt…

Nytårsweekenden gik vist mest med hygge og geocaching.

Ellen fik et værktøjsbord med værktøj i julegave og vi er blevet hamret og savet så vi er helt blå og gule alle sammen.

Vi benyttede lejligheden til at placere en cache og har fundet nogle flere. Det gav anledning til følgende indignerede kommentar fra Ellen, da der pludselig lå en cache på køkkenbordet: “Den skal ikke med hjem!” Flere gange har hun brokket sig over at den ikke ligger i skoven. 🙂

Men mandag morgen var det både et glad barn og nogle glade forældre der kørte i vuggestuen – forældre er nu altså ikke lige så sjove i længden som ens legekammerater!

Juledags eftermiddag og aften gik bare med leg, hygge og ingenting – ganske som det skal være.

Anden juledag smuttede vi en tur til Randers – vi skulle have lavet nye årskort til Regnskoven og havde nogle rabatbilletter der skulle bruges i januar. Men med den forestående fødsel var vi ikke rigtig sikre på at vi ville nå det, så vi satsede på at de ville hjælpe os, selvom det stadigvæk er december.

Anden juledag er ikke nogen dum dag at tage i på den slags udflugter – der var så godt som ingen mennesker, så vi så også flere dyr som vi ikke altid ser. Og Ellen elsker at være der.

Tredje juledag var der nogen der i særdeles høj grad trængte til at komme ud og få brændt noget krudt af. Så vi tog på geocaching- og handletur mod Bjerringbro. Vi fandt en cache, der ligger oppe på toppen af en bakke. Så Ellen halvt gik og halvt kravlede op og jeg vraltede. Men vi kom op og fandt cachen. Jeg er dog ikke så godt gående, så det blev kun til den ene.

Og da vi så kom i bilen igen startede det for alvor: Ellen begyndte at sparke mig ind i ryggen og ville slet ikke stoppe. Hun ignorerede alt hvad man sagde til hende og grinede bare af os. Så mangler man altså sanktionsmuligheder! Det blev ikke bedre i Bjerringbro, hvor hun smed med tingene i Imerco, løb ud på vejen, kørte sin lille vogn ind i alting og kastede/slog med varerne i SuperBest. Så snart man stoppede hende fra det ene, så begyndte hun med det andet. AAARRGGH!

Den 24. december prøvede vi at komme tidligt op og komme ud af døren. Det lykkedes ca. lige så godt som det plejer, så vi var i Biersted til frokost 12.30. Ellen havde helt styr på det der med kalenderlyset, så da hun havde pustet det ud for sidste gang konstaterede hun at nu var det jul!

I Biersted gik tiden med afslapning, hygge, sliktiggeri og slangekig. Moster Ane skulle nemlig passe nogle venners menageri, så inden julemiddagen var vi nede for at tjekke om de havde vand. Der var både slanger, en gekko og nogle som jeg ikke rigtig kan huske hvad var for nogen. Men Ellen synes at de var spændende og morfaderen synes at det var dybt uansvarligt at lade Ellen være i nærheden af sådan nogle farlige dyr!

Ellen ville gerne op og sove efter frokosten, så vi benyttede os af lejligheden til at smutte i kirke. Det er vist første gang jeg har været i kirke juleaften i joggingbukser! Men ellers var alt ved det gamle – vi sad på knæfaldet og der sad Trine, min barndomsven, også. Til gengæld anede præsten ikke hvad hun talte om og var i øvrigt særdeles uinspirerende at høre på.

Julemiddagen var som sædvanlig særdeles lækker, omend Ellen faktisk ikke havde så meget ro på sig. Jeg tror ikke så meget det var på grund af gaver, men mere fordi vi sad i stuen og alt var “forkert”. Men desserten sprang vi over – der var ingen der kunne spise noget og både Ellen og moster Ane var trætte.

Så vi dansede om juletræet og Ellen insisterede på at hendes julesangbøger skulle være åbne på de rigtige sange – Ordnung muss sein! Hun ville desværre som sædvanligt ikke synge med – hun synger kun når hun er alene, men så gerne højt og længe.

Der var MANGE gaver – ikke bare til Ellen, men til os alle sammen. Ellen fik åbnet et par stykker, men så gad hun faktisk ikke mere. Så nogle fik altså lov til at vente. Ubetinget største hit var fra moster Ane og onkel Anders: En rigtig ukulele – ganske vist kun med tre strenge, men den slags er inderligt irrelevante!

Hun faldt også i søvn uden de store problemer da Kåre puttede hende. Eftersom Ane bor hos mine forældre i tiden, måtte Ellen sove inde hos os. Det var heller ikke noget problem – hun vågnede et par gange i løbet af natten og skulle lige have at vide at vi var der og så sov hun videre. Og da vi stod op omkring klokken 9 sov hun også videre. 🙂

Til morgenmaden var der hjemmebagte boller og blødkogte æg – så Ellen var glad! Der blev åbnet et par pakker mere – men der var stadigvæk nogle i “overskud”, som blev taget med hjem til Ulstrup. Dagen foregik naturligvis i nattøj og Ellen beviste at hun er sin mors datter, ved at afslutte morgenmaden med en gang risalamande med kirsebærsovs!

Vi kørte hjem efter morgenmaden – så trængte alle til at være sig selv lidt igen. Mormor og morfar har jo haft lidt travlt her i december!

20. december kom Kåre hjem med hjemmestrikkede sokker til Ellen – ikke at Kåre havde været ved at strikke, men en kollega havde strikket sokker til både Ellen og Ny! Så 21. december fik Ellen både nissehue og nissesokker på i vuggestue. Det var godt nok lidt underligt i vuggestuen, for der var ikke ret mange børn og så var Bente, yndlingspædagogen oven i købet blevet syg. Så hun måtte lige aflæsse alle frustrationerne på S., en af hendes gode venner, der heldigvis var der – hun fik godt nok brokket sig over forældrene…

Om aftenen bagte vi småkager – Ellen pyntede dem med chokoladeknapper og var rigtig god til det. De blev lagt i midten af hver småkage og hun spiste kun den ene hun fik lov til.

22. december skulle vi voksne til begravelse, Kåres farmor døde 17. december. Ellen kom i vuggestue som sædvanligt, men blev hentet af naboerne – vi kunne ikke nå at komme hjem. Men da vi kom hjem blev der vinket gevaldigt fra naboens stuevindue og Ellen havde i hvert fald IKKE tid til at skulle med hjem igen. 🙂

23. december var sidste dag inden ferien. Der var 11 børn i vuggestuen og 6 voksne – og det lyder i hvert fald som om de havde hygget sig gevaldigt. De havde været inde på Sommerfuglestuen, hvor Ellen skal starte til marts, så alt i alt tror jeg det var godt at hun fik en uge udenfor de vante rammer, men det sted hvor hun skal være senere.

På vejen hjem købte vi et juletræ. Et rødgran, som måske nok ser lidt specielt ud – men det er der og kostede kun 20 kroner. 🙂 Ellen er i hvert fald meget glad for det.

Til aftensmaden fik vi selvfølgelig risengrød – okay, Kåre og Ellen fik risengrød. Omend det tog lidt forsøg. Første gang brændte det helt på og anden gang endte jeg med en fin, rød venstre arm.