Dagen i går sluttede med en imponerende præstation indenfor lang- og præcisionsgylp. På ca. 50 cms afstand lykkedes det Karen at ramme direkte ind i mit højre næsebor med lidt ekstra i mund og hår. Herligt. Det eneste der IKKE skulle skiftes var Karen og hendes dynebetræk… Men man har jo efterhånden lært at der skal være godt med rent nattøj og sengetøj klar hver aften. 🙂

I dag skulle mormor og moster Ane komme på besøg. Moster Ane har nemlig været syg, så hun har ikke hilst på Karen endnu.

Ellen startede allerede klokken 8, om ikke vi skulle se ud af vinduet om de var kommet… 🙂 Og da de så kom var hun helt ved siden af sig selv – de skulle se ALT og hun skulle fortælle ALT. Men det var Karen hun ville have at de skulle se allerførst.

Karen skulle naturligvis have den kjole på som mig og Ane havde på som spæde og som Ellen havde på som sin første kjole. Men klog af skade havde jeg ventet til liiiige før de kom med at give hende den på. Og alligevel endte jeg med at stå og være ved at give hende nyt tøj på da de kom…

De havde også vuggen med – den vugge som både mig og Ane og Ellen har sovet i. 🙂

Her til aften har Ellen endelig turdet sidde med Karen. Jeg tror det hjalp at jeg sad med dem begge to på skødet sammen et kvarters tid. Nu skal vi næsten hive Karen ud af armene på Ellen – og det hjælper IKKE at Karen skriger godt og grundigt – Ellen vil bare trøste hende. 🙂

Amningen er noget af det jeg har glædet mig meget til ved at skulle have et barn mere. Desværre har det vist sig at være lidt af et mareridt. Ikke fordi selve amningen er et problem – det gik lige så let som første gang: Barnet til brystet og så var det det. Men det var en fysisk hård fødsel fordi det foregik i et tomt fødekar og det er altså ikke noget der giver nogen god støtte nogle som helst steder.

Så jeg har SÅ ondt i ryggen – der er et par ryghvirvler der sidder forkert og det gør rigtig ondt når jeg ammer – uanset om jeg sidder, står eller ligger. Jeg har prøvet i snart alle stole og sofaer i huset og det er bare ikke godt.

Så det der skulle være rart og godt og hyggeligt er desværre blevet til lidt af et mareridt og det er jeg så ked af. Karen skal nok få det hun har brug for, men det er lidt trælst når det skal foregå med tårer i øjnene af smerter.

Desværre er min fys sygdomsramt, så jeg har ikke kunnet få en tid før på mandag. Indtil da må jeg klare mig med Panodil, varmepuder og træning.

Men ellers går alt stille og roligt i det lille hjem. I morges sov jeg til klokken 1030 – jeg opdagede ikke engang at Kåre og Ellen stod op og tog i vuggestuen. Karen sov videre til klokken 1130, hvor hun var vågen en times tid. Så sov hun videre til klokken 1500, men nu er hun så også faldet i søvn igen her klokken 1930.

Faster Makilla (også kaldet Kamilla) har været på besøg i eftermiddag og det gjorde Ellen helt på den anden side. Kamilla skulle se ALT hvad Ellen har og kan – så måske føler hun sig alligevel en anelse overset, selvom vi gør hvad vi kan for at hun ikke skal. Men da Kamilla sagde til Ellen at hun jo måtte komme hjem til dem en dag og lege med Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre end Ellen) insisterede Ellen på at Karen også skulle med. Det skulle mor og far også, men det var Karen der blev nævnt først.

Ellen har smilet os alle sammen i dag, så jeg ved ikke lige hvor kameraet er, så billeder må vente.

Den 24. december prøvede vi at komme tidligt op og komme ud af døren. Det lykkedes ca. lige så godt som det plejer, så vi var i Biersted til frokost 12.30. Ellen havde helt styr på det der med kalenderlyset, så da hun havde pustet det ud for sidste gang konstaterede hun at nu var det jul!

I Biersted gik tiden med afslapning, hygge, sliktiggeri og slangekig. Moster Ane skulle nemlig passe nogle venners menageri, så inden julemiddagen var vi nede for at tjekke om de havde vand. Der var både slanger, en gekko og nogle som jeg ikke rigtig kan huske hvad var for nogen. Men Ellen synes at de var spændende og morfaderen synes at det var dybt uansvarligt at lade Ellen være i nærheden af sådan nogle farlige dyr!

Ellen ville gerne op og sove efter frokosten, så vi benyttede os af lejligheden til at smutte i kirke. Det er vist første gang jeg har været i kirke juleaften i joggingbukser! Men ellers var alt ved det gamle – vi sad på knæfaldet og der sad Trine, min barndomsven, også. Til gengæld anede præsten ikke hvad hun talte om og var i øvrigt særdeles uinspirerende at høre på.

Julemiddagen var som sædvanlig særdeles lækker, omend Ellen faktisk ikke havde så meget ro på sig. Jeg tror ikke så meget det var på grund af gaver, men mere fordi vi sad i stuen og alt var “forkert”. Men desserten sprang vi over – der var ingen der kunne spise noget og både Ellen og moster Ane var trætte.

Så vi dansede om juletræet og Ellen insisterede på at hendes julesangbøger skulle være åbne på de rigtige sange – Ordnung muss sein! Hun ville desværre som sædvanligt ikke synge med – hun synger kun når hun er alene, men så gerne højt og længe.

Der var MANGE gaver – ikke bare til Ellen, men til os alle sammen. Ellen fik åbnet et par stykker, men så gad hun faktisk ikke mere. Så nogle fik altså lov til at vente. Ubetinget største hit var fra moster Ane og onkel Anders: En rigtig ukulele – ganske vist kun med tre strenge, men den slags er inderligt irrelevante!

Hun faldt også i søvn uden de store problemer da Kåre puttede hende. Eftersom Ane bor hos mine forældre i tiden, måtte Ellen sove inde hos os. Det var heller ikke noget problem – hun vågnede et par gange i løbet af natten og skulle lige have at vide at vi var der og så sov hun videre. Og da vi stod op omkring klokken 9 sov hun også videre. 🙂

Til morgenmaden var der hjemmebagte boller og blødkogte æg – så Ellen var glad! Der blev åbnet et par pakker mere – men der var stadigvæk nogle i “overskud”, som blev taget med hjem til Ulstrup. Dagen foregik naturligvis i nattøj og Ellen beviste at hun er sin mors datter, ved at afslutte morgenmaden med en gang risalamande med kirsebærsovs!

Vi kørte hjem efter morgenmaden – så trængte alle til at være sig selv lidt igen. Mormor og morfar har jo haft lidt travlt her i december!

Vi plejer altid at være i Bjergby til adventskrans, gløgg og æbleskiver en adventssøndag og i år var det i går. Ellen glædte sig så meget, at hun vågnede klokken 7.30 – far var sød og tog sin dyne og pude med ind til Ellen, så jeg kunne sove længe. 🙂

Hun havde simpelthen så travlt med at komme afsted, at hun ikke var til at have med at gøre. Men da vi nærmede os Bjergby ville hun slet ikke med. Og hun kunne i hvert fald ikke lide farfar. “Jamen, hvorfor dog ikke det?” “Han har skæg!” Og taget i betragtning at hun hellere vil putte med mor om morgenen fordi fars skæg kradser, så er det ikke sikkert at Kåres skæg overlever så længe. 🙂

Hun kom dog med hjem til farmor og farfar. Men hun ville slet ikke snakke med nogen og ville helst bare hænge på fars arm. Og frokost ville hun da slet ikke have noget af – hverken suppe, frikadeller, kartofler eller oksekød.

Men hun ville gerne med ud og lege i sneen. Det endte i den helt store sneboldkamp – Ellen havde ikke noget mod at mig og Kåre kastede sne på hende, men blev genert hvis de andre gjorde det. Og hun fik selv en fuldtræffer ind på Kåre, ved at sige at hun ville kaste sneen på mig – så Kåre fik den lige i ansigtet. 🙂 Noget af det sjoveste var nu at skubbe mig ned af en bakke på en kælk. (Jeg kunne jo ikke lige lade være.)

Da vi kom ind klippede vi lidt julepynt og så var der ellers æbleskiver og gløgg og klejner – og det gik sjovt nok bedre end frokosten. 🙂

Hun faldt i søvn på vej hjem i bilen og var lidt ved siden af sig selv da vi kom hjem – så aftensmad fik hun heller ikke noget af. Men en pakke fra pakkekalenderen og en chokoladejulekalender kunne hun da lige klare. I pakken var der et par strømper – de kom straks på hænderne og så var Ellen lykkelig. 🙂

Hun var lidt ked af det i går aftes, for jeg måtte en tur på fødegangen – og det er altså ikke velset at mor går hjemmefra om aftenen. Og da jeg kom hjem sov hun heller ikke endnu – men efter en morputning faldt hun i søvn. Og vågnede halvt klokken 6 ved at hun havde fået vendt sig rundt, så hovedet faldt ud over sengekanten. 🙂

I dag var hun ikke meget for at jeg skulle gå fra vuggestuen – sikkert fordi jeg var gået fra hende i går aftes. Vi snakkede ellers om det inde i sengen i morges – men det var godt nok mest det at mor skal på sygehuset (til sygelægen i følge Ellen) og føde baby og så skal hun passes hos enten mormor og morfar eller farmor og farfar. Så vi må nok hellere snakke lidt mere med hende om det.

Ellen har haft en mærkelig uge. Jeg blev akut indlagt med blå blink og det hele onsdag morgen. Og der var ikke nogen der kunne tage Ellen. Ambulancemanden havde hentet hende og taget hende med i ambulancen, men heldigvis kom en nabo hjem og tog Ellen med hjem og fik skiftet ble, givet hende tøj på, smurt en madpakke og afleveret hende i vuggestuen. Stor tak til hende!

Hun havde vist haft det fint i vuggestuen og havde været glad sammen med far her hjemme. De havde hentet mad på Restaurant Gudenåen – kalvelever og det var noget den unge dame kunne lide! Hun havde vist spist en hel voksenportion selv. 🙂

De var inde at besøge mig onsdag aften og det var lidt svært, for jeg havde jo bare lyst til at knuse og kramme hende, men det måtte jeg ikke rigtigt. Og det sidste hun sagde inden de gik var: Mor, vi kommer og henter dig i morgen! Det gjorde ondt, for jeg anede ikke hvornår jeg kunne komme hjem.

Hun havde været lidt ked af at skulle både afleveres og hentes – for det var jo slet ikke som det plejede, så hun ville ikke hjem. Men en tur på legepladsen havde nu lokket. 🙂

De tog ind på sygehuset og spiste i kantinen inden de kom op til mig torsdag – og heldigvis havde jeg fået natteorlov, så jeg kunne tage med hjem og sove!

Da Ellen så var blevet puttet gik Kåre over for at snakke med naboen, for at høre om de kunne være hos Ellen hvis vi pludselig blev nødt til at køre igen. Og selvfølgelig kom Ellen så ud med sin sut i munden og en bamse i hånden og sagde, at hun havde lort i bleen. Og jeg måtte IKKE løfte hende eller noget som helst. Så heldigvis fandt hun ud af at tænde fjernsynet og så sad vi og så lidt Babar og hun snakkede med mormor i telefonen. Og vi aftalte at mormor skulle hente hende i vuggestuen og så skulle hun hjem til mormor og morfar og moster Ane og Balder i weekenden – og i skoven! Det har hun glædet sig meget til og lige præcist det tør jeg godt love hende at hun må hos mormor og morfar.

I morges nåede vi knap nok at sige farvel til hende i vuggestuen, for hende og L var straks igang med at lege, så hun havde ikke tid. Men hellere det end et utrygt barn. 🙂

Faktisk har hun taget det hele i stiv arm – hun er en nem pige og nu får hun fuld opmærksomhed hele weekenden og vi kan få en rolig weekend her hjemme og få fundet ud af hvordan vi klarer en hverdag med de nye betingelser.

Men har man lyst til at læse min oplevelse, så står den på min blog.

Jeg har skrevet hovedopgave, så det er ikke blevet til så meget blogskrivning.

Jeg tror det største der er sket er at mormor var på besøg og med til sommerfest i vuggestuen fredag. Ellen var godt nok noget træt og havde ikke rigtig lyst til at være med til så meget.

I weekenden har Ellen været rigtig dygtig og har brugt potten hver gang det har været nødvendigt. Altså lige bortset fra da hun tissede på gulvet, for at hendes plastikdyr skulle have noget at bade i… (De stod fint på en lang række midt i søen, da vi kom ind i stuen.)

Lørdag formiddag pakkede vi bilen og kørte nordpå. Første stop var Arden, hvor vi ville finde en cache og spise vores frokost. Ellen blev godt nok noget skuffet over skovlegepladsen – der var bare et par gynger. Men hun var godt tilfreds med mængden af hindbær i skoven. 🙂

Og så er det jo altid sjovt at finde en cache og bytte i den.

Hjemme ved mormor og morfar skulle hun straks i butikken og se. Hun er rigtig god til det – hun tager ikke noget og plager kun diskret: “Se her mormor, den er godt nok flot!” 🙂

Til aftensmaden var der oliven og kogte gulerødder – hvad mere har et barn brug for?

Søndag gik med en lille skovtur op i mormor og morfar skov – morfar havde lagt en geocache, så vi skulle jo lige op og se hvem der kom først.

Det var en meget træt pige vi havde med i bilen hjem. Da vi kom hjem, sov hun så godt, at hun bare prøvede at vende sig rundt i autostolen da jeg prøvede at vække hende. 🙂

I dag var det så første dag i vuggestuen efter ferien. Det gik fint nok. Hun var lidt ked af at vi skulle gå, men det er ganske normalt. Men hun havde åbenbart savnet Bente, for da vi hentede hende, var det i hvert fald Bente der skulle sætte hende ind i bilen!

Nu opdager vi det ikke selv, fordi vi altid er sammen med hende, men hun skulle være blevet meget bedre til at snakke i løbet af de uger vi har haft sommerferie. Hun snakker i hvert fald meget – også gerne om natten…

Ellen og far har været på et par dages ferie hos farmor og farfar (jeg tror nu mest det var mig der holdt ferie, selvom tiden blev brugt til at skrive hovedopgave). Det lyder som om de har hygget sig med besøg hos Oldemor og besøg af fætre og kusine. Og pandekager til aftensmad! 🙂

“Du forklare mig kommer til LANdet flyder mælk og HOOOONING” – sådan lød det pludseligt inde fra stuen i går aftes. Moderen undrede sig, indtil hun fik at vide, at det siger de altså i den Peter Plys-film hun ser. 🙂

I går var far og Ellen i Jesperhus Blomsterpark sammen med hele fars familie. Mor måtte blive hjemme på grund af gigt. Ellen havde vist været lidt træt og lidt af en prøvelse til tider – men de sidste halvanden uge har også været hårde for hende. Og så havde hun hældt en hel del appelsinjuice i håret – det virker næsten lige så godt som husblas!

Christina og Ellen hygger sig.