Hjemme i Biersted har vi altid fået at vide, at hvis vi skulle råbe, så kunne vi gå over på den bagerste mark. Det har vi ikke rigtig mulighed for her i Ulstrup, så i dag, da Ellen blev ved med at råbe da vi skulle spise, fik hun besked på at hun kunne gå ind på sit værelse og lukke døren hvis hun skulle råbe.

Resolut rejser hun sig, går ind på værelset, lukker døren og så råber hun ellers bare!

Vi var færdige af grin – men hun fik altså råbt! Ikke at det hjalp sådan ret lang tid….

I nat sov vi vist nogenlunde – altså bortset fra at Ellen vækkede mig klokken 1. Da jeg undersøgte hvad det egentlig var hun lavede, viste det sig at hun lå helt oppe i hjørnet af sengen og snakkede i søvne om en eller anden knap og noget med nogle ben.

Så jeg lukkede døren og gik i seng igen.

Klokken 7.58 kom hun ind til mig og der blev puttet på traditionel vis en halv times tid. Morgenen var præget af en grænseafprøvende og udnyttende gøj. Hun ved jo godt at jeg ikke kan fange hende, når hun hopper ned bag sengen og gemmer sig!

I dag skulle der være overraskelse for personalet i vuggestuen – forældrene overtager ungerne og sender personalet på julefrokost, som forældrene har samlet ind i en sparebøsse nede i Brugsen.

Og det var så naturligvis lige dagen hvor jeg havde glemt at få købt rugbrød – så madpakken består af tunsalat (altså en fornuftig tunsalat, ikke sådan en mayonnaise-en), pitabrød og fuldkornsflakes!

Da vi kom ned i vuggestuen kom hendes bedste veninde (hende der kom i børnehave for et par måneder siden) løbende – “Ellen, se mine prikker på maven!”. Hun havde vist haft skoldkopper. Men Ellen havde ikke tid til at se på hendes mave – for hun skulle vise sin madpakke frem. Så den ene står og hiver op i trøjen og den anden skubber madpakken frem – de så nu ret søde ud. Godt Ellen skal ind på samme stue. 🙂

Og så er jeg lige kommet til at træde på den sidste knap i Ellens bamsepyjamas – så nu er der ingen knapper tilbage! Men jeg har fundet ud af at nogle af hendes perler måske kan bruges – nu må vi se.

Omkring 5.30 blev Kåre vækket: “Der er lort i min ble!” Det var der ganske vist ikke, men hun havde tisset igennem bleen for tredje nat i træk, så en ny blev skulle der til.

6.15 lød det så: “Jeg har tabt min bog!” Moderen stod op og gav ungen bogen – jeg troede det var normalt at unger efterlyste sutter om natten, men ikke Ellen.

6.30 ringede vækkeuret og 7.05 mente Ellen åbenbart det var tid til at stå op. Så jeg tog hende ind i sengen hos mig i håbet om bare liiiige en time mere. Men nej, hun snakkede løs om alt muligt og ville slet ikke sove. 7.30 ville hun ind og hente sine bøger og så opgav jeg altså.

Så klokken 8.10 var vi i vuggestuen – det er ca. 2 timer før normalt, så Bente var da ved at falde ned af skamlen. Det sidste hun sagde inden jeg kørte var: “Jeg er lidt træt.” JA – DET ER VI ANDRE OGSÅ!

Heldigvis kunne jeg da køre hjem og smutte i seng igen!

Men jeg håber nu at hun klarer formiddagen – de skal have julehygge i vuggestuen og det er da lidt synd hvis hun skal sove fra det. Jeg havde endda sat vækkeuret, så vi kunne komme op til tiden, men det ringede, mens vi stod nede i vuggestuen…

I går havde vi snakket om alle knapperne og pedalerne i bilen og om hvad de var til. At nogle knapper giver lys, og nogle får musikken til at spille og nogle får bilen til at køre hurtigere og langsommere (fartpiloten). Hun havde jo også set pedalerne, så dem havde jeg forklaret også blev brugt til at få bilen til at køre hurtigere og langsommere med. (Taget i betragtning at hun flere gange har bedt om bilnøglen, så hun kan sætte sig ud og høre musik, så ved jeg egentlig ikke lige hvorfor jeg turde fortælle hende noget!)

Men i morges (nat!) da vi kørte i vuggestue snakkede vi igen om knapperne og jeg fortalte at jeg kun brugte fødderne lige nu. “Ja, på Peter Dahl’erne!”

Nu har jeg fundet ud af hvorfor det er man aldrig skal lade et barn uden opsyn.

Jeg skulle lige vaske hænder efter at have smurt madpakke og Ellen benyttede sig af lejligheden til at tage en gang kold havregrød med gulerodsjuice! Det er IKKE noget der ser lækkert ud!

Dagens bestilling lød på leverpostej, rødbeder, sild og oliven med mandler.

– “Du skal smøre madpakke til mig, mor.”
– “Jamen, det har jeg da gjort.”
– “Tak, mor.”

I går morges spurgte jeg Ellen hvad hun gerne ville have til aftensmad. Der var ingen tvivl i det unge sind: Risengrød!

Hmm, tænkte moderen, der mener at grød generelt er til spædbørn, syge og gamle. Men jeg kørte da ned og købte mælk, grødris og en nisseøl.

Så da Ellen kom hjem fra gymnastik var der lavet risengrød og juleskålen var fundet frem. Men ak og ve – mor havde glemt smørklatten. Så Ellen hen efter smørret og så blev der ellers guffet risengrød til den store guldmedalje. Jeg spiste en leverpostejsmad…

Da Ellen ikke kunne spise mere, ville hun ikke lade Kåre spise resten – det skulle gemmes! Først da jeg højtideligt lovede at de nok skulle få risengrød igen inden jul lod hun ham spise det.

Så lidt der skal til for at gøre et barn lykkeligt. 🙂

Ellen har været på ferie hos farmor og farfar i weekenden.

Kåre kørte hende til Bjergby fredag formiddag og det var gået fint med at aflevere hende. Da Kåre kørte havde hun været ved at bowle med farfar inde i stuen, noget med en bold og noget LEGO.

Og det vi har fundet ud af er at hun har kørt på kælk ind i Lunas (en sheltie (minicollie)) ben, hun har fået bøf til aftensmad, sild til frokost og Guldkorn til morgenmad, hun har leget med nogle farver, farmor kunne ikke finde ud af det med LEGO og bowling, hun har sovet med den store, hvide bamse og hun har været i skoven.

Men i hvert fald har hun rigtig hygget sig!

Jeg synes der sker meget med Ellen lige i tiden. Hun vil selv meget og kan efterhånden også en hel del. Så er det bare at forældrene skal lade hende bruge tiden på det. 🙂

I går aftes ville Ellen gerne selv skære et stykke brød over. Det fik hun lov til – med en grillkniv. Det tog laaaang tid, men det lykkedes og hun var stolt. Senere ville hun så stikke kniven i brødet, som hun holdt i hånden. Enhver voksen kan jo regne ud hvordan det vil gå – og ganske rigtigt: Kniven gik igennem brøddet og ind i Ellens hånd. Hun kiggede lidt på det hele – og gjorde det igen. Suk…

En dag vi sad i Bilka spurgte hun hvor tisset kom fra og det prøvede vi så at forklare så godt vi nu kunne. I går aftes sad jeg så og kiggede i en reklame for Tena, der havde været i en af de mange babypakker og tænkte at den illustration kunne jeg da lige bruge til at forklare Ellen det med. Så nu har hun styr på de forskellige huller og hvad der kommer ud der og at blæren er ligesom en ballon, bare med tis i stedet for luft. Når det er noget hun gerne vil vide, så skal hun bare have det at vide en gang, så hænger det ved.

I morges opdagede jeg at hendes vanter og huer ligger i vuggestuen, så hun fik nogle af mine. Mine handsker er jo alt for store til hende, så de kom bare på som vanter – men det var ikke godt nok for den unge dame, så da jeg havde åbnet lågen, havde hun taget dem rigtigt på – en finger i hvert hul. Så det kan hun altså også nu.

Så hun blev afleveret i hallen og er pavestolt, for hun skal gå ned i vuggestuen med sin madkasse i rygsækken. 🙂

Vi plejer altid at være i Bjergby til adventskrans, gløgg og æbleskiver en adventssøndag og i år var det i går. Ellen glædte sig så meget, at hun vågnede klokken 7.30 – far var sød og tog sin dyne og pude med ind til Ellen, så jeg kunne sove længe. 🙂

Hun havde simpelthen så travlt med at komme afsted, at hun ikke var til at have med at gøre. Men da vi nærmede os Bjergby ville hun slet ikke med. Og hun kunne i hvert fald ikke lide farfar. “Jamen, hvorfor dog ikke det?” “Han har skæg!” Og taget i betragtning at hun hellere vil putte med mor om morgenen fordi fars skæg kradser, så er det ikke sikkert at Kåres skæg overlever så længe. 🙂

Hun kom dog med hjem til farmor og farfar. Men hun ville slet ikke snakke med nogen og ville helst bare hænge på fars arm. Og frokost ville hun da slet ikke have noget af – hverken suppe, frikadeller, kartofler eller oksekød.

Men hun ville gerne med ud og lege i sneen. Det endte i den helt store sneboldkamp – Ellen havde ikke noget mod at mig og Kåre kastede sne på hende, men blev genert hvis de andre gjorde det. Og hun fik selv en fuldtræffer ind på Kåre, ved at sige at hun ville kaste sneen på mig – så Kåre fik den lige i ansigtet. 🙂 Noget af det sjoveste var nu at skubbe mig ned af en bakke på en kælk. (Jeg kunne jo ikke lige lade være.)

Da vi kom ind klippede vi lidt julepynt og så var der ellers æbleskiver og gløgg og klejner – og det gik sjovt nok bedre end frokosten. 🙂

Hun faldt i søvn på vej hjem i bilen og var lidt ved siden af sig selv da vi kom hjem – så aftensmad fik hun heller ikke noget af. Men en pakke fra pakkekalenderen og en chokoladejulekalender kunne hun da lige klare. I pakken var der et par strømper – de kom straks på hænderne og så var Ellen lykkelig. 🙂

Hun var lidt ked af det i går aftes, for jeg måtte en tur på fødegangen – og det er altså ikke velset at mor går hjemmefra om aftenen. Og da jeg kom hjem sov hun heller ikke endnu – men efter en morputning faldt hun i søvn. Og vågnede halvt klokken 6 ved at hun havde fået vendt sig rundt, så hovedet faldt ud over sengekanten. 🙂

I dag var hun ikke meget for at jeg skulle gå fra vuggestuen – sikkert fordi jeg var gået fra hende i går aftes. Vi snakkede ellers om det inde i sengen i morges – men det var godt nok mest det at mor skal på sygehuset (til sygelægen i følge Ellen) og føde baby og så skal hun passes hos enten mormor og morfar eller farmor og farfar. Så vi må nok hellere snakke lidt mere med hende om det.

Fredag morgen var der forældrekaffe i vuggestuen fra 6.15 til 9.30 – så vi satte vækkeuret. Men når der er så meget sne, så skal man altså RIGTIG tidligt op for at der er mørkt, så da vi kom 8.30 var der helt lyst. Men vi gik en tur på legepladsen og løste de små opgaver. Ellen synes det var sjovt at tælle spøgelser (de kaldte dem godt nok reflekser, men vi ved bedre) og mandariner. Da vi kom ind var der boller og kaffe og kakao. Det er nu en hyggelig tradition.

Jeg var på sygehuset fredag og var et smut omkring Føtex på vejen hjem, så da Ellen kom hjem fra vuggestuen satte vi os ind i stuen med lys i adventskransen, berlinere, varm kakao med flødeskum og en pakkekalender. Det var hyggeligt. I pakkekalenderen var der en lyskæde med stjerner!

I morges var der igen en pakke – og denne gang var det et bagesæt med kagerulle, forme, handske, piskeris og det hele. Det var en lykkelig gøj. Så vi fik mere eller mindre ikke ro før der skulle bages honningkager her i eftermiddags. 🙂

Ellen lavede et par stykker og styrede ellers melet – for det er godt nok noget klistret stads, sådan noget honningkagedej! Men hun var særdeles aktiv da det kom til at spise dem. 🙂

Dagen bød på en tur til ørelægen, så Kåre havde taget en omsorgsdag. Så vi startede stille og roligt i sengen som vi plejer, fik noget morgenmad – og en kalenderpakke. I dag var der nogle geledimser til at komme på vinduet, men som man kan se på billederne, så er de ikke ret gode til at BLIVE på vinduet. 🙂

Vi kørte til ørelægen og Ellen snakkede meget om det og glædte sig, men lige da vi skulle til at gå ind af døren til undersøgelsesrummet SÅ blev ungen bange/utryg/hysterisk. Så hun løb simpelthen væk. Og inde i rummet kunne en pakke rosiner kun lige lokke hende til at sige til ørelægen, at hun også havde rosiner hjemme. Da der så skulle kigges på ørerne var hun bestemt IKKE glad – og det er altså ikke sjovt at skulle holde sit barn fast. Men hun blev kigget i ørerne og der var lidt undertryk og lidt væske. Ikke noget der gør at der skal gøres noget – men vi skal lige have tjekket igen om et par måneder.

Mens hun lå der ville hun bare hjem, men da hun var færdig ville hun ud at handle. Og det var sådan set også planen, så vi kørte i Bilka og fik købt tykke sokker og nye vinterstøvler til hende. Og flinkt nok havde de sat vinterstøvlerne ned til 95 kroner, så hun fik igen to par, så der er et par i reserve hvis det ene skulle blive vådt.

Og så kørte vi lige forbi Teglmarksstien for at finde et par caches. På vejen hjem faldt hun i søvn i bilen og hun fik lov til at sidde og sove en times tid. Inden aftensmaden har vi set Sebastians Jul og nu er det ved at være sengetid.