Amningen er noget af det jeg har glædet mig meget til ved at skulle have et barn mere. Desværre har det vist sig at være lidt af et mareridt. Ikke fordi selve amningen er et problem – det gik lige så let som første gang: Barnet til brystet og så var det det. Men det var en fysisk hård fødsel fordi det foregik i et tomt fødekar og det er altså ikke noget der giver nogen god støtte nogle som helst steder.

Så jeg har SÅ ondt i ryggen – der er et par ryghvirvler der sidder forkert og det gør rigtig ondt når jeg ammer – uanset om jeg sidder, står eller ligger. Jeg har prøvet i snart alle stole og sofaer i huset og det er bare ikke godt.

Så det der skulle være rart og godt og hyggeligt er desværre blevet til lidt af et mareridt og det er jeg så ked af. Karen skal nok få det hun har brug for, men det er lidt trælst når det skal foregå med tårer i øjnene af smerter.

Desværre er min fys sygdomsramt, så jeg har ikke kunnet få en tid før på mandag. Indtil da må jeg klare mig med Panodil, varmepuder og træning.

Men ellers går alt stille og roligt i det lille hjem. I morges sov jeg til klokken 1030 – jeg opdagede ikke engang at Kåre og Ellen stod op og tog i vuggestuen. Karen sov videre til klokken 1130, hvor hun var vågen en times tid. Så sov hun videre til klokken 1500, men nu er hun så også faldet i søvn igen her klokken 1930.

Faster Makilla (også kaldet Kamilla) har været på besøg i eftermiddag og det gjorde Ellen helt på den anden side. Kamilla skulle se ALT hvad Ellen har og kan – så måske føler hun sig alligevel en anelse overset, selvom vi gør hvad vi kan for at hun ikke skal. Men da Kamilla sagde til Ellen at hun jo måtte komme hjem til dem en dag og lege med Ann-Kathrine (kusine, tre uger yngre end Ellen) insisterede Ellen på at Karen også skulle med. Det skulle mor og far også, men det var Karen der blev nævnt først.

Ellen har smilet os alle sammen i dag, så jeg ved ikke lige hvor kameraet er, så billeder må vente.

Farmor og farfar kom med Ellen i går formiddags og Ellen var glad for at komme hjem igen. Ikke fordi hun ikke har hygget sig, for det lyder det bestemt til at hun har. 🙂

Indtil videre er hun en meget omsorgsfuld storesøster: Karen skal have hue på, hun skal have en sut og gerne en dyne over sig. Men Karen vil altså ikke have nogen sut – og det kan Ellen ikke helt forstå. 🙂

Vi har flere gange spurgt om hun gerne ville sidde med Karen, men det vil hun ikke. Hun siger at hun er bange for at det gør ondt på Karen og selvom hun af og til kommer for at ae Karen, så foregår det MEGET forsigtigt – jeg tror ikke engang Karen kan mærke det. Og når Karen græder, så kommer Ellen for at puste på hende. 🙂

I dag var vi nede for at handle og vi skulle lige have noget luft på barnevognen. Vi havde ikke lige tænkt os om, så pludselig kunne jeg se at Ellen stod med ryggen til, hænderne for ørerne og skreg. Ups – høje lyde fra kompressoren… Nå, men jeg tog Siri og Ellen med mig og gik hjemad. Vi nåede ikke ret langt, før Ellen begyndte at sige at vi skulle vente på far og at han også skulle med hjem. Men ikke nok med det: Karen skulle også med hjem. Så hun er altså allerede en del af familien.

Karen er nok som nyfødte er flest: Spiser, sover og skider. I går aftes da vi skulle sove nåede vi at være oppe og skifte tøj på hende tre gange inden det lykkedes – hun kan altså gylpe så det vil noget. Da hun så endelig faldt i søvn tog hun omkring 4-5 timer før hun ville have noget at spise igen. Det tog en times tid, for hver gang jeg prøvede at skubbe hende ind under sin egen dyne begyndte hun at græde. Til sidst beholdt jeg hende hos mig og så sov hun 4-5 timer igen. Jeg indrømmer at jeg ikke rigtig fandt ud af hvad Kåre og Ellen gjorde, da de stod op – for jeg sov!

Vi er sådan lidt i tvivl om hvor meget Karen hører – hun reagerer i hvert fald ikke rigtig på noget som helst. Muligvis har der været en lille reaktion fra hende her i aften, men vi er ikke sikre. Første høretest på sygehuset lykkedes ikke – formentlig fordi hun ville sutte på en finger imens. Men vi prøver igen på onsdag, hvor vi også skal ind for at have taget blodprøve på hende.

Det er i øvrigt meningen at denne blog skal være fælles for de to tøser – vi skal bare lige have fundet ud af hvordan vi gør i praksis, så både www.karenkc.dk/blog og www.ellenkc.dk/blog peger samme sted hen.

Og så lige en sød historie, som måske kan støde nogen: Mig og Ellen skulle i bad her til aften og eftersom jeg fødte for fire dage siden, så bløder jeg stadigvæk. Det opdagede Ellen og jeg forklarede hvorfor – hvorefter hun straks bøjer sig frem og puster mig direkte mellem benene… Hun er altså sød!

Så er Ellen blevet storesøster.

Natten til onsdag blev der ringet efter farmor og farfar, så da Ellen kom ind i sengen onsdag morgen var det altså farfar der lå i fars seng! Det var noget mærkeligt noget. 🙂

Men det lyder nu til at de har hygget sig og Ellen var ikke alt for påvirket af at alting pludselig var anderledes.

Torsdag formiddag kom de så til Randers for at se Karen. Ellen var mest optaget af at de havde pakker med – en til Ellen og en til Karen. Hun var da også nysgerrig efter at se hvad lillesøster nu var for en størrelse, men da hun havde set lidt på hende et par gange, så var det nu sjovere at lege og at få juice. 🙂

Nu bliver det spændende når hun kommer hjem i morgen formiddag!

Hvis man har lyst til at læse mere, så står der en masse på min blog.

I nat kom der pludselig en kravlende ind og op i sengen. Det er anden gang hun gør det og det vides ikke helt hvorfor. Hun havde godt nok snakket om nogle spøgelser i går aftes, men om hun havde haft mareridt eller ej ved jeg ikke.

Men hun er altså ikke ret godt til hverken at ligge eller tie stille, så det endte med at hun fik besked på at gå ind i seng igen. Sidste gang gik hun af sig selv. Desværre stod hun op til normal tid, så hun har været noget træt her i eftermiddag.

Efter aftensmaden gik mig og Ellen ind på hendes værelse – hun har været lidt opmærksom på maven i dag – måske fordi jeg har snakket med en af de andre fra vuggestuens mor i dag og hun er næsten lige så gravid som mig. Men i hvert fald skulle jeg ligge på Ellens seng, så hun kunne lege med en orm på min mave, så baby kunne høre og mærke den. Samtidig forklarede hun mig at baby måtte lege med ormen når den kom ud. 🙂 (Ny bliver så godt som konsekvent omtalt som “hun” af Ellen.)

I aften var det ikke Ellen der skulle puttes, men mor. Jeg lå jo allerede i hendes seng og så blev jeg ellers puttet efter alle kunstens regler: Tandbørstning, et glas vand, en bamse, dynen over mig, godnathistorie (som jeg dog selv måtte læse), godnatsang (som jeg selv måtte synge) og godnatkys. 🙂

Nytårsweekenden gik vist mest med hygge og geocaching.

Ellen fik et værktøjsbord med værktøj i julegave og vi er blevet hamret og savet så vi er helt blå og gule alle sammen.

Vi benyttede lejligheden til at placere en cache og har fundet nogle flere. Det gav anledning til følgende indignerede kommentar fra Ellen, da der pludselig lå en cache på køkkenbordet: “Den skal ikke med hjem!” Flere gange har hun brokket sig over at den ikke ligger i skoven. 🙂

Men mandag morgen var det både et glad barn og nogle glade forældre der kørte i vuggestuen – forældre er nu altså ikke lige så sjove i længden som ens legekammerater!

Om eftermiddagen den 31. december kom der en mail om en ny mystery i Silkeborg, så vores gør-hunden-træt-tur gik til Silkeborg. Hvad vi IKKE havde tænkt over, var Ellens “allergi” overfor høje lyde. Så hele turen gik hun og sagde at det gjorde ondt når det sagde bang og at vi skulle huske vat næste gang. Men vi fandt cachen som de første. 🙂

Menuen stod på en rød bøf og Ellen siger bestemt ikke nej tak – hverken til rødt kød eller godt med bearnaisesovs.

Vi legede med stjernekastere og lysende dimser som fars kollega havde skaffet. Vi var også ude og prøve med en lillebitte fontæne – men Ellen kan altså ikke lide det.

Og så kom hun ellers i seng til normal tid – vi er nemlig så kedelige her i huset. 🙂

Vi har tilbragt det meste af dagen på fødegangen (læs mere på Trines blog) og det har specielt Ellen egentlig haft en masse sjov med.

Hun har taget en hulens masse billeder, leget med Kaj og Andrea og hver eneste gang jeg ikke lige lå i sengen, så ville hun op og bruge udstyret. Så hun lå mange gange i sengen med “knappen” i hånden, så hun kunne trykke på den, når babyen bevægede sig i hendes mave.

Hun fandt også ret hurtigt ud af at når man ikke kunne kravle op i sengen, fordi den var for høj, så skulle man bare over på den anden side og træde på pedalen…

Når hun tog billeder af os ville hun “smile os”. Jeg antager at det er blitzen hun hentyder til. Men her er i hvert fald en stak billeder:

Juledags eftermiddag og aften gik bare med leg, hygge og ingenting – ganske som det skal være.

Anden juledag smuttede vi en tur til Randers – vi skulle have lavet nye årskort til Regnskoven og havde nogle rabatbilletter der skulle bruges i januar. Men med den forestående fødsel var vi ikke rigtig sikre på at vi ville nå det, så vi satsede på at de ville hjælpe os, selvom det stadigvæk er december.

Anden juledag er ikke nogen dum dag at tage i på den slags udflugter – der var så godt som ingen mennesker, så vi så også flere dyr som vi ikke altid ser. Og Ellen elsker at være der.

Tredje juledag var der nogen der i særdeles høj grad trængte til at komme ud og få brændt noget krudt af. Så vi tog på geocaching- og handletur mod Bjerringbro. Vi fandt en cache, der ligger oppe på toppen af en bakke. Så Ellen halvt gik og halvt kravlede op og jeg vraltede. Men vi kom op og fandt cachen. Jeg er dog ikke så godt gående, så det blev kun til den ene.

Og da vi så kom i bilen igen startede det for alvor: Ellen begyndte at sparke mig ind i ryggen og ville slet ikke stoppe. Hun ignorerede alt hvad man sagde til hende og grinede bare af os. Så mangler man altså sanktionsmuligheder! Det blev ikke bedre i Bjerringbro, hvor hun smed med tingene i Imerco, løb ud på vejen, kørte sin lille vogn ind i alting og kastede/slog med varerne i SuperBest. Så snart man stoppede hende fra det ene, så begyndte hun med det andet. AAARRGGH!

Den 24. december prøvede vi at komme tidligt op og komme ud af døren. Det lykkedes ca. lige så godt som det plejer, så vi var i Biersted til frokost 12.30. Ellen havde helt styr på det der med kalenderlyset, så da hun havde pustet det ud for sidste gang konstaterede hun at nu var det jul!

I Biersted gik tiden med afslapning, hygge, sliktiggeri og slangekig. Moster Ane skulle nemlig passe nogle venners menageri, så inden julemiddagen var vi nede for at tjekke om de havde vand. Der var både slanger, en gekko og nogle som jeg ikke rigtig kan huske hvad var for nogen. Men Ellen synes at de var spændende og morfaderen synes at det var dybt uansvarligt at lade Ellen være i nærheden af sådan nogle farlige dyr!

Ellen ville gerne op og sove efter frokosten, så vi benyttede os af lejligheden til at smutte i kirke. Det er vist første gang jeg har været i kirke juleaften i joggingbukser! Men ellers var alt ved det gamle – vi sad på knæfaldet og der sad Trine, min barndomsven, også. Til gengæld anede præsten ikke hvad hun talte om og var i øvrigt særdeles uinspirerende at høre på.

Julemiddagen var som sædvanlig særdeles lækker, omend Ellen faktisk ikke havde så meget ro på sig. Jeg tror ikke så meget det var på grund af gaver, men mere fordi vi sad i stuen og alt var “forkert”. Men desserten sprang vi over – der var ingen der kunne spise noget og både Ellen og moster Ane var trætte.

Så vi dansede om juletræet og Ellen insisterede på at hendes julesangbøger skulle være åbne på de rigtige sange – Ordnung muss sein! Hun ville desværre som sædvanligt ikke synge med – hun synger kun når hun er alene, men så gerne højt og længe.

Der var MANGE gaver – ikke bare til Ellen, men til os alle sammen. Ellen fik åbnet et par stykker, men så gad hun faktisk ikke mere. Så nogle fik altså lov til at vente. Ubetinget største hit var fra moster Ane og onkel Anders: En rigtig ukulele – ganske vist kun med tre strenge, men den slags er inderligt irrelevante!

Hun faldt også i søvn uden de store problemer da Kåre puttede hende. Eftersom Ane bor hos mine forældre i tiden, måtte Ellen sove inde hos os. Det var heller ikke noget problem – hun vågnede et par gange i løbet af natten og skulle lige have at vide at vi var der og så sov hun videre. Og da vi stod op omkring klokken 9 sov hun også videre. 🙂

Til morgenmaden var der hjemmebagte boller og blødkogte æg – så Ellen var glad! Der blev åbnet et par pakker mere – men der var stadigvæk nogle i “overskud”, som blev taget med hjem til Ulstrup. Dagen foregik naturligvis i nattøj og Ellen beviste at hun er sin mors datter, ved at afslutte morgenmaden med en gang risalamande med kirsebærsovs!

Vi kørte hjem efter morgenmaden – så trængte alle til at være sig selv lidt igen. Mormor og morfar har jo haft lidt travlt her i december!

20. december kom Kåre hjem med hjemmestrikkede sokker til Ellen – ikke at Kåre havde været ved at strikke, men en kollega havde strikket sokker til både Ellen og Ny! Så 21. december fik Ellen både nissehue og nissesokker på i vuggestue. Det var godt nok lidt underligt i vuggestuen, for der var ikke ret mange børn og så var Bente, yndlingspædagogen oven i købet blevet syg. Så hun måtte lige aflæsse alle frustrationerne på S., en af hendes gode venner, der heldigvis var der – hun fik godt nok brokket sig over forældrene…

Om aftenen bagte vi småkager – Ellen pyntede dem med chokoladeknapper og var rigtig god til det. De blev lagt i midten af hver småkage og hun spiste kun den ene hun fik lov til.

22. december skulle vi voksne til begravelse, Kåres farmor døde 17. december. Ellen kom i vuggestue som sædvanligt, men blev hentet af naboerne – vi kunne ikke nå at komme hjem. Men da vi kom hjem blev der vinket gevaldigt fra naboens stuevindue og Ellen havde i hvert fald IKKE tid til at skulle med hjem igen. 🙂

23. december var sidste dag inden ferien. Der var 11 børn i vuggestuen og 6 voksne – og det lyder i hvert fald som om de havde hygget sig gevaldigt. De havde været inde på Sommerfuglestuen, hvor Ellen skal starte til marts, så alt i alt tror jeg det var godt at hun fik en uge udenfor de vante rammer, men det sted hvor hun skal være senere.

På vejen hjem købte vi et juletræ. Et rødgran, som måske nok ser lidt specielt ud – men det er der og kostede kun 20 kroner. 🙂 Ellen er i hvert fald meget glad for det.

Til aftensmaden fik vi selvfølgelig risengrød – okay, Kåre og Ellen fik risengrød. Omend det tog lidt forsøg. Første gang brændte det helt på og anden gang endte jeg med en fin, rød venstre arm.