Mig og Ellen har lige været i få-varmen-efter-kælketuren-bad. Da jeg sidder og er ved at tørre mig kigger hun pludselig på mine bryster og hægter sig på. Hun tager et par halvhjertede sug og udbryder: “Helt tom!”

Og det har hun jo egentlig ret i.

I dag ville vi tage i Bilka og få byttet noget tøj og så en slædetur ud af banestien (der ligger nogle caches). Men da Ellen havde været med i begge Bilkas afdelinger var det helt klart, at vi bare skulle hjem!

Hun sov så lang middagslur, at det heller ikke blev til slædetur efter middagsluren, så den må vente til i morgen – men det ser nu heller ikke ud til at sneen forsvinder.

Jeg forstår ikke hvorfor hun pludselig er blevet så hysterisk med at få børstet tænder. Det har aldrig været et problem, men nu skal hun holdes fysisk fast og tvinges under skrigen og skrål. Og det er nu lidt trælst.

Vores SD-kort er stadig væk, men jeg fandt et mindre der kan bruges i en snæver vending. Så her er også et par billeder af de julegaver Ellen har lavet til os i vuggestuen:

I dag har vi ikke lavet noget som helst. Altså lige bortset fra en tur til lægevagten. Imponerende, at Ellen ikke giver bøvl efter to timers ventetid i et overfyldt venteværelse! (Jeg har vist helvedesild og Ellen er stadigvæk meget grim med røde pletter, så de ville gerne se os begge to.)

Ellen stjal SD-kortet fra kameraet i morges og jeg aner ikke hvor det er – så der er ingen billeder.

Til gengæld kan jeg fortælle at Ellen efterhånden er ret god til at tælle og er oppe på 7 nu – og hun husker 3! Hun har også styr på ental og flertal af f.eks. hendes dukker. Mængder er nu delt op i 1, 2 og mange og hun genkender om der er 1 eller 2 uden at tælle. Hun husker også sange rigtig godt og er begyndt at syge med, men hun synger mest selv endnu. Hun bruger meget tid på at putte og made sine dukker og når Siri gør ude i haven, så går Ellen ud og kalder hende ind. Nu mangler vi altså bare at lære hende at lukke døren selv! Hun har også ret godt styr på mange af bogstaverne og taler efterhånden i sætninger. Og så kan hun næsten hoppe. 🙂

Ellens nytårsaften gik stille og roligt. Hun havde lidt svært ved at vi bare sad stille og hørte på dronningen, men hun var helt med på at skulle spise lam.

Efter maden gik vi ud og ville fyre lidt fyrværkeri af. Det brød hun sig ikke om. Hun ville gerne se på raketterne nede fra den anden ende af byen, men det skulle ikke for tæt på. Så hun fik en gyngetur og en tur på slæden og så var hun glad.

Men stjernekastere er helt i orden. De er både pæne og sjove.

Egentlig skulle hun have lov til at være oppe så længe hun gad, men omkring 20.30 havde vi altså fået nok af en hyperaktiv og letpåvirkelig gøj, så hun blev puttet og sov fra resten af nytårsaften.

I dag har hun bare været lidt af en prøve. Først hev hun alle tasterne af Kåres tastatur og siden har hun været hyperaktiv og løbet frem og tilbage og smidt med ting og kørt barnevogne ind i os. Hun trænger i DEN GRAD til at komme i vuggestue igen!

I dag skulle vi til Randers (altså mig og Ellen – Kåre er arbejdsramt) for at bytte en julegave og handle til de næste par dage. Vi fik byttet julegaven, men da vi gik ind i Fø-afdelingen af Føtex vendte vi hurtigt om og tog i Randers Regnskov i stedet for. Så må vi spise det vi har i huset!

Som sædvanligt havde vi en hyggelig tur i rengskoven. I dag var Ellen mest til at klatre på trapper og klipper i Sydamerika-kuplen, så det var det vi gjorde. Mange velmenende mennesker ville hjælpe Ellen på trappen, men det ville Ellen IKKE. Stakkels mennesker – de ville jo bare hjælpe, og så skælder hun dem ud.

Der var også en enkelt der spurgte om hun dog ikke fik våde bukser. “Jo – og møgbeskidte” svarede jeg og damen rystede på hovedet.

Der var også nogle stykker der tiskede lidt om at hun da ikke var stor nok til at gå rundt selv og da slet ikke på trapper. Men hun har altså relativt godt styr på det og hun lærer det jo ikke, hvis ikke hun får lov.

Det eneste tidspunkt hun blev lidt betuttet, var da saki-hannen hoppede ned og landede en halv meter fra hendes hoved. “Abe” udbrød hun og gik videre.

Det er altså smart med de sæsonkort. Så kan man bare smutte ind forbi når man lige har tid.

Jeg ved virkelig ikke hvad Ellen har hentet sig, men køn er hendes hud ikke. Og den er heller ikke rar at røre ved, den minder mest om sandpapir. Men hun er glad og legende, så det er ikke noget jeg gider gøre en masse ud af.

I går slappede vi bare af. Det blev til en lille tur i skoven, men det var også det. Ellen bare løb ned af en isbelagt sti uden at falde eller være bekymret – ret imponerende.

I dag har Kåre ligget i sengen hele dagen og jeg har haft Ellen med i skole og ud for at bytte en julegave og købe lidt fyrværkeri.

Ellen har haft nogle frygtelige hidsighedsanfald i dag. Først i BabySam, hvor hun skulle med videre og væk fra trappen – Ellen synes at trapper er noget af det sjoveste. Så hun lagde sig ned og skreg. Jeg stod bare og kiggede på hende og spurgte til sidst om hun troede hun fik noget ud af det. Så rejste hun sig og tog mig i hånden og så kunne vi komme videre. Og igen da hun skulle i bilen og igen da vi skulle hjem fra biblioteket. Men heldigvis er jeg stadig både stædigst og stærkest!

Mor blev hjemme og skrev opgave, mens far og Ellen tog til julefrokost i Bjergby. Så vidt jeg har forstået så var det en hyggelig dag med flere slædeture og computerspil med fætter Toke. Det var i hvert fald en træt pige der kom hjem.

2. juledag gik stille og roligt med at vi tog hjem fra Biersted og slappede af her hjemme. Ikke noget vildt og voldsomt – bare stille og roligt. Det trængte vi vist også alle tre til.

Juledag sov vi længe og så kørte vi op til mormor og morfar. Ellen og mor fik sig en middagslur og så var Ellen og morfar ude at køre på slæde. Jeg ved ikke helt hvem der nød det mest. 🙂

Så var det tid til julegaveudpakning og det går lidt mere stille og roligt, når Ellen er den eneste under 25. Ellen var igen rigtig flink til at finde pakker og dele dem ud, når far havde læst hvem de var til.

Aftensmaden juledag er raclette – altså smeltet ost med kartofler og syltede agurker (og lidt mere). Og så snart der er syltede agurker på bordet, så har Ellen ikke brug for mere. Men jeg tror nu at hende og moster Ane fik spist en del cocktailpølser.

Resten af aftenen blev brugt på ren hygge og selvom Ellen blev forsøgt puttet mente hun bestemt ikke at hun skulle udelukkes fra selskabet. Så morfar forbarmede sig over hende og hun fik lov at komme op. Hun hyggede sig med os andre indtil klokken 23, da jeg ikke kunne mere.