Juleaften

Vi havde en rigtig god juleaften. Først var vi i kirke og det klarede Ellen fint – med hjælp fra et stort stykke pizza! Hun var godt nok ved at puste lysene på juletræet i kirken ud, men det lykkedes ikke.

På vej hjem fra kirken udbrød hun: “Mer’ ‘leluja syng'” og så måtte vi jo synge. Da vi nåede til “guld, røgelse og myrra skær” blev vi afbrudt af Ellen: “Tissemyre?” Og så måtte vi jo skifte sang!

Madglad som hun er, så spiste hun alt hvad der blev serveret for hende og specielt Waldorfsalaten og kirsebærsovsen var godt.

Hun var med til at danse rundt om juletræet fra start til slut og der var heller ingen problemer med julegaverne. Var de til hende, så åbnede hun dem og var de ikke, så gav hun dem til den de var til.

Klokken 21 blev hun puttet, men det passede absolut ikke damen. Så hun blev taget op igen og hyggede sig uden brok indtil klokken 2245 hvor vi kørte hjem. Klokken 23 faldt hun i søvn i bilen og sov bare videre da vi kom hjem.

Så en rigtig hyggelig juleaften uden det mindste brok eller besvær.

Mere sne!

I morges da mig og Ellen vågnede sneede det. Ellen stod op før mig og kom stolt ind i soveværelset med alle hjerterne fra juletræet – så kunne vi ellers hænge julehjerter op igen.

Jeg besluttede mig for at køre i vuggestuen alligevel, men jeg valgte IKKE at køre til Randers for at købe en julegave til Ellen.

Da det var hentetid var der kommet meget sne, så bilen blev stående og jeg hentede Ellen på slæde. Det var et stort hit og da vi kom hjem lavede vi en snelanterne til at byde far velkommen hjem.

Hun har simpelthen været så sød hele aftenen og har hjulpet med at rydde op. Og da jeg bad hende om at gå ud og lukke Siri ind gik hun ud, åbnede døren og råbte “kom så, Siri”. Da jeg sagde at det var ved at være sengetid, kravlede hun selv op i sengen og bad om at få sengetøj på. Hun er altså nem.

Juletræspyntning

Ellen og Siri startede morgenen med at vælte juletræet… Heldigvis var der ikke kommet pynt på endnu. Men det var en lidt underlig morgen, for Ellen vågnede tidligt og jeg var noget ved siden af mig selv, fordi jeg skulle have Siri til dyrlæge så hurtigt som muligt.

Kåre var hjemme så vi hentede Ellen sammen – på slæde. Det synes hun var sjovt.

I aften har vi pyntet juletræ. Fra starten ville Ellen gerne være med til at hænge stjerner op, men så svandt interessen stille og roligt. Men hun nåede da at hive et enkelt hjerte i stykker og det var også rigtig sjovt at prikke til alle kuglerne. Nu må vi så se hvordan juletræet ser ud efter nytår. 🙂

Julegåtur

Jeg ved faktisk ikke hvad Kåre og Ellen lavede i formiddags – jeg sov!

Efter frokost var Ellen stadig frisk og glad, så vi kørte til Fussingø for at finde Sogas 1. adventscache. Siri var godt nok såret (jeg kom til at klippe lidt for meget af en tå i går – der var/er blod overalt) men hun kom også med.

Vejret var jo helt perfekt til at tage slæden med i stedet for klapvognen og det var et stort hit. Specielt fordi cachen lå laaaangt oppe af en høj bakke. Så far måtte lege trækdyr. 🙂

Ved cachen så vi spor efter en nisse og sørme om ikke også nissen var der! Vi byttede os til et hæklet julehjerte til juletræet.

Efter Ellens middagslur har vi sat juletræ op og spist æbleskiver. Og selvom begge lyskæder virkede INDEN de blev sat op, er der kun en der virker nu de er sat op!

Geocaching og Randers Regnskov

I dag var vejret flot men ganske koldt. Så vi klædte os varmt på og tog mod Randers. På vejen fandt vi en adventscache som var lidt speciel. Se bare billedet. 🙂

For første gang var Ellen interesseret i cachen – hun kiggede meget nysgerrigt i den, men ville ikke tage noget. Så jeg byttede en flodhest og en Gjøltrold for en krokodille. Og hun sov middagslur arm i arm med krokodillen, så det var nok godt nok.

Da vi gik fra cachen var hun helt utrøstelig og skrigende. Det har nok været kulden, selvom hun var rigtig godt klædt på. Så vi overvejede lidt om vi bare skulle køre hjem, men vi kørte ind mod Randers Regnskov.

Og endnu engang havde vi en rigtig hyggelig tur. Ellen var glad og nysgerrig og der var næsten ingen mennesker. Så det var rigtig dejligt.

Hjemme igen sov mig og Ellen en god, lang middagslur. Faktisk vågnede vi lige i tid til at spise aftensmad. 🙂

Husk at alle billederne kan ses større ved at klikke på dem. Bare bliv ved med at klikke på dem, til der ikke sker mere – de kan blive så store at de fylder det meste af skærmen.

Snevejr

I morges vågnede vi op til en hvid verden, men selvom jeg snakkede om det var det ikke noget hun reagerede på – før hun skulle i vuggestue og døren blev åbnet ud til alt det hvide. Hun stod et stykke tid og bare kiggede ud hvorefter hun udbrød: “I vejen!”

Men sneen flyttede sig nu ikke bare fordi hun synes den var i vejen. Så hun blev afleveret med to flyverdragter, to par støvler, tre huer og n vanter. Så var hun klar!

Da hun kom hjem tog vi kælken frem og gik frem og tilbage på vejen og legede lidt her hjemme i haven. Det var nu meget sjovt, men slet ikke lige så sjovt som da vi gjorde det med hende sidste år.

Da vi kom ind havde hun dejligt røde kinder – hun ligner sin mor. 🙂

I aften har vi bare hygget os sammen, mig og Ellen – Kåre var på arbejde. Så vi har leget gemmeleg med Kaj og Andrea, sunget, læst og puttet.

Dagens guldkorn

Klokken 5 vågnede jeg ved at Ellen sad i sin seng og sang “Tornerose”. Ganske hyggeligt – bare ikke lige klokken 5!

Og i morges stod vi alle sammen ude på toilettet, da Ellen begynder at lege med at skylle ud. Kåre siger til hende, at man kun må skylle ud når der er noget i toilettet. Ellen skynder sig at hive noget toiletpapir af, pudser næsen i det, smider det i toilettet og skyller ud.

Geojulefrokost

I går var hele familien til geojulefrokost i Hadsten. Det var rigtig hyggeligt og Ellen fik vist spist en hel del frugt og slik og ikke så meget rugbrød. Men kirsebærrene i kirsebærsovsen var et stort hit.

Som afslutning nåede Ellen at få en stor snebold – altså en af dem med marcipan og chokolade. Og når ens mund ikke er så stor, så er det altså svært at spise sådan en snebold!

Sovedag

I dag sov vi alle sammen længe. Dagens højdepunkt var at gå ned i genbrugsbutikken og spørge om de ville have en sofa og så købte jeg lige en kjole til Ellen.

Hun ville SLET ikke sove middagslur, men da hun endelig faldt i søvn sov hun indtil 18.15 – og det gjorde jeg også.

Så hun kom noget sent i seng og var godt pyldret hele aftenen. Klokken 21 gik Kåre i seng (det var vist lidt dagen-derpå for ham) og nu er det vist mig og Siris tur til at skulle sove.

Mira kan åbenbart ikke finde SD-kortet, så der er ingen billeder i dag. Men her er et hyggeligt et fra en geocachingtur i starten af august:

Geotur

Hverdage

Der sker ikke så meget i tiden. Ellen er i vuggestue om dagen og om eftermiddagen og om aftenen hygger vi os hjemme.

I går var der haldag i vuggestuen, så de tumlede rundt i hallen og da de kom hjem var der blevet lavet julefrokost af nogle af børnehavebørnene.

I dag blev vi modtaget af en stor øgle, der ventede indenfor lågen. Og da jeg hentede Ellen 15.30 lå hun og sov sødt i barnevognen. Hun havde ikke været træt til middag, så hun var gået på legepladsen. Men så var hun også træt da hun kom ind. 🙂 Heldigvis havde de gemt en mandarin og et pølsebrød til hende.

I aften har vi været alene hjemme og Ellen har vasket mig på ryggen – det var dejligt.

For tiden kører vi lidt en magtkamp om hvorvidt Ellen selv skal tage overtøj og støvler af og sætte det på plads nede i vuggestuen. Indtil videre har jeg været mest stædig, men jeg sad også et kvarter i forgårs og ventede på hende. Men det kan da ikke passe at jeg skal gøre det, når hun nu selv kan, vel?

I øvrigt er det ikke fordi vi er totalt nudister her i huset, men hun kan så godt lide at slippe for ble og tøj når hun har været i bad. Og det er ofte der vi lige har tid og overskud til at finde kameraet.

I forgårs da hun stod ved fjernsynet kom hun til at tisse lidt på gulvet. Så bad vi hende hente noget toiletpapir og tørre op efter sig. Og sørme om ikke hun gik ud, hentede toiletpapir, tørrede op og gik ud og smed papiret i toilettet. Dyyyygtig pige!