Understående er skrevet den 30. om eftermiddagen:

I nat klokken 3 vågnede jeg ved at hun brækkede sig i gangen. Jeg fik lukket hende ud og fik vækket Kåre, som begyndte at gøre rent efter hende. Og så var det jeg kom til at se, at der ikke var mad i opkastet, kun slim. Og hun har haft mavedrejning en gang (og jeg er kommet meget hos en dyrlæge), så jeg vidste godt hvad der var galt. Så på nettet for at finde nummeret til dyrlægen. Klokken 4 sagde jeg farvel og Kåre og Siri kørte til Hinnerup – vi havde aftalt, at kunne de få drejet maven udefra, så var det fint, men hun skulle ikke opereres.

Det blev nogle lange timer, før jeg mellem seks og syv fik Kåre i røret og den endelige beslutning blev taget.

De er ikke helt sikre på om det var en mavedrejning eller om det evt. var en tumor (hun har haft en ved øjet) der var gået hul på – men i hvert fald var der gået hul på mavesækken og det vand de prøvede at spule hende ud med røg ud i bughulen. Det var en svag chance for at de kunne redde hende, men de troede ikke rigtigt på det selv. Og det var helt indlysende for os, at hun skulle aflives. Hun var trods alt næsten ni år – en rigtig flot alder for en newf.

Desværre var hendes kredsløb så dårligt, at medicinen hun fik i sit drop ikke rigtig virkede, så hun endte med pentobarbital direkte i hjertet.

Kåre tog hende med hjem og pigerne (og jeg) fik lov til at sige farvel i fred og ro. Ellen var lidt ved siden af sig selv over det, men Karen klappede hende lidt og sagde “farvel Siri” og “Siri død”. De fik lov til at tage det i deres eget tempo.

Og så kørte vi til Hammel, hvor vi afleverede hende hos dyrlægen – og hvor ungerne igen fik mulighed for at sige farvel på deres egen måde. Efter nytår bliver hun så hentet og kørt til Sjælland hvor hun bliver kremeret.

Det er faktisk noget jeg har haft lidt problemer med længe. Egentlig ville jeg gerne begrave hende i mine forældres marker – men vi snakker altså knap 80 kilo hund, der er 1,2 meter lang og 0,85 meter høj – det er altså noget af et hul der skal til.

Men jeg ville heller ikke have at hun bare lå i en container sammen med en masse andre hunde – og at hun skulle skæres i småstykker inden hun blev brændt.

Så jeg blev meget glad for at høre, at de bruger et dedikeret kæledyrskrematorium, hvor dyrene bliver behandlet værdigt.

Men endnu engang kan vi konkludere at en sygeforsikring er en GOD ide. Regningen løb op i 9.000 kroner – men vi skal selv betale 850 kroner.

Nu kommer der lidt spørgsmål fra Ellen i ny og næ, men ellers er det mest os der er påvirket af det. Efter frokosten samlede vi lige resterne på en tallerken til Siri og jeg er også sikker på at jeg kommer til at gå forsigtigt på toilettet i nat og føle for mig med tæerne for ikke at træde på hende. Hun mangler godt nok – og det bliver nok bare værre de næste par dage.

Utroligt så meget man kommer til at knytte sig til sådan et dyr. Jeg tror jeg har udtørret mine øjne totalt ved at græde.

Julemorgen var der fælles morgenmad hos mormor og morfar. Karen fik åbnet de sidste gaver og der var god ro og orden til at lege. Onkel Anders og Anne kom også lige forbi for at sige god jul.

2. juledag var vi til julefrokost i Bjergby og ellers blev tiden brugt på at lege med julegaver og hygge.

Natten mellem 29. og 30. december blev Siri meget syg med mavedrejning, der desværre endte med at hun måtte aflives tidligt om morgenen den 30. december. Læs mere i næste indlæg, hvis du har lyst.

Nytårsaften holdt vi som sædvanligt her hjemme, bare os fire. Det var hyggeligt. Ungerne fik lov til at være længe oppe og vi legede og fjollede og var ude for at gå en tur og se om vi kunne se lidt fyrværkeri oppe fra bakken.

Juleaften blev holdt i Biersted i år. Vi tog afsted i god tid og tog til julegudstjeneste på savannen i Aalborg Zoo. Der var mange mennesker, men det var hyggeligt. Siri synes også det var sjovt og hun fik hilst på et par andre hunde.

Så kørte vi til Biersted og hyggede os, spiste and, sang salmer, pakkede gaver op (Karen kom i seng inden hun fik pakket alle pakkerne op) og spiste lidt juleslik.

Se billederne. 🙂

Jeg ved ikke lige hvad der gik galt – men nu prøver vi igen.

En lille billedfortælling – bare for lige at komme nogenlunde up-to-date.

Ellen har de sidste par uger fået maske – altså astmamedicin i spacer. Og hver gang Karen har set det, har hun sagt “mig tur, mig tur”. Og endelig har hun fået sin vilje!

Vi har været oppe med hende ca. hver 20. minut hele natten og hun lyder ikke godt, når man lytter på lungerne. Fredag eftermiddag havde hun pludselig 40 i feber, men lørdag morgen var hun feberfri igen – frisk har hun hele tiden været. 🙂

Men jeg ringede til vagtlægen for at høre om vi kunne give hende noget af Ellens astmamedicin. Det synes hun lød som en fremragende ide. 1 pust nu, 1 i eftermiddag og 2 før hun skal sove sammen med en stikpille Panodil.

Så Karen hoppede rundt, da jeg kom med masken: “Mig tur, mig tur!” Da vi kom ind i Karens sofa, satte hun sig op på skødet af mig, tog masken på selv og storsmilede, mens hun trak vejret de 10 gange.

Mandag skete der vist ikke noget specielt i børnehaven, men om eftermiddagen var der jo gymnastik og multisport. Ellen var ikke så koncentreret, men hun havde det sjovt. Bagefter gik vi ind i cafeteriet og spiste chili con carne med salat. Ellen spiste godt nok kun ris og salat, men det var skønt ikke at skulle hjem og lave mad klokken 18.15. Så næste uge står den på kold kartoffelsalat og frikadeller.

Tirsdag var Karen med vuggestuen på biblioteket for at se film.

Onsdag afleverede Kåre Karen i vuggestuen og jeg blev hjemme med Ellen, som skulle til lægen 9.30. Da vi kom ud for at hente cyklerne, var hendes cykel punkteret, så hun måtte på løbecyklen. Men vi nåede det. Ellen var rigtig flink til at blive lyttet på lungerne og der var heldigvis ingen betændelse, så hun må bare fortsætte med masken lidt endnu/igen. Så skulle jeg lige have renset nogle sår, men Ellen hyggede sig fint 20 minutter i venteværelset – når man bare kan spille Angry Birds, så går det hele fint. 🙂

Og så ned i hallen, hvor der var koncert for alle børnehaverne og vuggestuen. Det er ikke så nemt at finde ud af hvor man skal ligge barnets tøj, når der er tøj fra over 100 børn – men vi fandt Karens flyverdragt og lagde det ved siden af. Vi listede ind i hallen, hvor Ellen hurtigt fik øje på Maria og løb hen til hende – så Karen nåede ikke at se mig.

Da vi spurgte Karen hvad hun havde lavet i vuggestuen, svarede hun med det samme: Musik. Det er første gang hun har svaret på det. Og da vi snakkede om det i morges fortalte hun endvidere at: Eling hånd.

I dag måtte jeg hive Ellen ud af sengen klokken 9. Da vi kom ned i børnehaven skulle Karen til at lave mad og Ellen skulle på skolen for at se teater, så da jeg kørte stod hun sammen med en anden pige hånd i hånd ude ved lågen og var klar til at gå.

Mandag morgen var spændende, for da vi stod op var håndværkerne godt i gang med at grave haven op. Så der har været masser at se på hele ugen.

Mandag eftermiddag var Ellen igen til multisport og denne gang var jeg bedre forberedt, så det var hyggeligt. Vi spillede bl.a. badminton og det var hun faktisk bedre end jeg havde regnet med til. Og så var det hjem for at lave aftensmad – lidt sent, når gymnastik og multisport slutter klokken 18. Men heldigvis fandt vi ud af at der er fællesspisning i cafeteriet om mandagen, så jeg skyndte mig at skrive os på listen, så næste mandag skal vi bare gå ind i cafeteriet og så er maden klar. 🙂

Onsdag ringede de fra vuggestuen, at Karen var syg – slap og formentlig feber og hun havde ikke lyst til sin madpakke! Jeg cyklede ned for at hente hende, men konstaterede sammen med de voksne, at hun ikke kunne sidde på cyklen hjem. Så en af de voksne hentede hendes bil, mens en anden pakkede Karen i tøjet og jeg cyklede hjem. Så Karen blev kørt hjem og hun havde da også 39,6 og kunne knap nok stå selv. Sikke en fantastisk vuggestue vi har! Men efter et afsnit Shaun the Sheep, et halvt æble, lidt juice og en god lur, så var hun faktisk glad igen.

Og onsdag aften kom mormor og moster Ane forbi på vejen hjem fra Tyskland – det var hyggeligt. 🙂

Torsdag blev hun hjemme, men hun var egentlig frisk.

Fredag kørte vi til Randers for at få byttet et par vinterstøvler til Karen og endte med at gøre ungerne lykkelige: Vi tog på McD for at spise “aftensmad”. De har virkelig fat i noget af det rigtige med de rør, for Ellen er totalt ligeglad med maden. Men først var Ellen virkelig ved at vise at hun er en pige. Hun gik helt i koma i H&M: Den der kjole, og den der, og den der osv. Og så den helt gode: “Orv, mor, se lige de her flotte lyserøde nogen til at have om brysterne!”

Lørdag tog mig og Ellen i biografen i Bjerringbro for at se Arriettys Hemmelige Verden. Det var godt nok en “frarådes under 7 år”, men det var et stort hit, omend det var lidt svært at sidde stille i næsten to timer. “Det er godt nok en god film”, hviskede hun til mig efter ca. en halv time. Efter filmen købte vi en portion pølsemix og satte os på et koldt torv og spiste. Så gik vi i Aldi og tog bussen hjem. Senere gik vi en tur i skoven.

I dag har vi været i Fladbro for at geocache på cykel. Der blev leget fængsel ved broerne langs Gudenåen. Jeg tror nok det var noget fra en af de fantasybøger Kåre og Ellen læser.

Vi skulle jo lige nå i Legoland inden lukketid, så det blev i går. Vi havde ikke sagt noget til ungerne, men da Kåre spurgte om de kunne gætte hvad vi skulle, sprang Ellen op, råbte Legoland og løb ud for at finde den kasket hun fik sidste år.

Vi nåede derned lige før middag og der var ungerne ved at være godt sultne. Og så havde vi glemt Ellens flyverdragt! Lige det rigtige vejr til det, ikke? Men vi fandt et par ekstra bukser og et par regnbukser i bilen. Hun frøs dog helt vildt indtil vi fik noget at spise.

Vi ville egentlig have haft madpakke med, men så gærede dejen til pølsebrøddene, så vi var blevet enige om at købe noget dernede. Hvad vi ikke havde regnet med, var, at så godt som alle steder man kunne købe mad, var lukket. Så vi måtte gå gennem hele parken for at finde et sted jeg havde hørt man kunne få pizza og pasta. Og heldigvis var der da åbent og endda også varmt. 🙂 Prisen var grim. 179 kroner for voksne og 119 kroner for børn stod der udenfor. Det viste sig godt nok at Ellen var billigere og Karen var gratis – men alligevel var det dyrt for bløde pizzaer, udkogt pasta og fabrikslavet salat. Men vi blev da mætte og kunne få varmen, så vi var klar igen. Og nu var Ellen også ordentligt varm.

Vi var rundt i hele parken og Ellen fik lov til at prøve alt det hun ville. Imponerende nok kunne hun huske en del fra sidste år. Karen prøvede også alt det hun måtte og specielt den gammeldags karrusel var et meget stort hit. Ellen synes Dragen var det allersjoveste.

Det var også lidt sejt, at en af piraterne gav mig et knus og vidste hvad Ellen hed – det var en gammel efterskoleven.

Vi prøvede det sidste lige klokken 18, hvor forlystelserne lukkede. Så gik vi en lille tur i Miniland og var omkring butikken inden vi kørte nordpå igen. Vi var godt nok trætte!

Næste år må vi hellere tage derned i god tid og sørge for at have et par dage.

Siden sidst har vi været til farmors fødselsdag i Bjergby, hvor vi var ude at gå en hyggelig tur. Det var rigtig rart at se ungerne. Ellen og Ann-Kathrine fandt meget hurtigt sammen og Karen hyggede sig meget med de store, specielt Toke.

Mandag er der multisport i de to store haller samtidig med at der er gymnastik for Karen i den lille hal. Og Ellen ville gerne prøve, så jeg tog med. Jeg havde ikke helt regnet med at der var SÅ meget forældreinvolvering – næste uge skal jeg have nogle ordentlige sko med. Ellen var ikke så glad for opvarmningen – sådan noget med fangelege er ikke lige hende (og har heller aldrig været moderen). Men resten gik nogenlunde. I hvert fald godt nok til at vi prøver igen næste mandag.

Vi har også været en tur ved Kjællinghøl for at genplacere en cache og lege på broen.

Ungerne har sovet rigtig længe – dækmanden kom for at skifte dæk fredag morgen klokken 8.30, men der var vi slet ikke stået op endnu. Torsdag og fredag var det faktisk Ellen der kom først ind og puttede og hyggesnakkede.

Ellen har været ved lægen og har fået noget midlertidig astmamedicin – hun har haft lidt svært ved at trække vejret. Hun har også fået i børnehaven og det er åbenbart lidt af et tilløbsstykke – men jeg kan se at hun ikke er den eneste. Hun siger at det ikke smager godt – men hun tager det helt uden at brokke sig – i øvrigt vist det eneste hun for tiden gør uden at brokke sig…

Onsdag var der kaffedag på sommerfuglestuen. Gammeldags æblekage er nu ikke så ringe. 🙂

Torsdag var der gymnastik som sædvanligt – men nu er det bare at aflevere hende, tage hjem og lave mad og hente hende igen. Hun er helt selvkørende.

Fredag aften var vi til Halloween i Gudenåhuset. Ellen har været der med børnehaven, så hun strøg direkte ind på biblioteket og fandt klæd-ud-tøjet. Og heldigvis synes bibliotekaren at hun var sød og fin, så hun fik lov til at låne kjolen resten af aftenen.

Der var masser af ting at prøve, men det var nok mest for lidt større børn, som havde set de gysere, der blev refereret til. Men ungerne fik lavet et badge hver, som de er meget glade for.

Der sker en masse med Karen for tiden, sproget bliver bedre og bedre og hun kan (og vil) mere og mere. F.eks. kan hun nu næsten selv tage flyverdragt på.