Ellens hukommelse virker ikke helt som min.

Vi hører af og til musik om morgenen og i dag var de begge to så morgengnavne at jeg havde brug for alt den hjælp jeg kunne få, så Ellen fik lov til at vælge hvad vi skulle høre.

“Den med den sorte kjole.”

Okay, så måtte mor lige til at tænke. Jeg foreslog, at det var Nemo, en sang hun godt kan lide.

“Neeej”, siger hun, som kun en forurettet fire-årig kan sige. “Det er den med den røde kjole med sorte knapper!”

Nå, så jeg måtte lige tjekke og det viste sig at være denne her hun ville høre:

Wishmaster

Men bagefter måtte jeg jo lige tjekke Nemo – og ganske rigtigt: Rød kjole med sorte knapper.

Nemo

På vej i børnehave kom der lige et par gode fra Ellen.

Månen var fremme og vi snakkede lidt om hvad der drejer rundt om hvad og hvorfor der er nat og dag og sommer og vinter. Ellen mente at det måtte fungere ligesom tandhjul.

Tidligere har vi snakket om at man vokser når man er barn og ung og når man så bliver voksen og ældre, så bliver man lidt lavere, fordi bl.a. rygsøjlen bliver mere buet. Ellens kommentar: “Du bliver kortere, men jeg bliver høj og smuk!”

I weekenden var vi i Biersted – mormor og morfar lukkede butikken for sidste gang og det skulle vi selvfølgelig være med til! Det var rigtig hyggeligt, men også lidt vemodigt. Karen var med i butikken det meste af søndagen, mens Ellen gik lidt til og fra – for computeren lokkede også og det var vist også lidt kedeligt at være barn. 🙂

Karen har været/er lidt småforkølet, men det er vist årstiden for den slags. Hun snakker i øvrigt mere og mere og har efterhånden et ganske pænt ordforråd, selvom man nok skal være mor eller far for at forstå meget af det. En af favoritterne i øjeblikket er ru’ban’. 🙂

Dagens citat fra Ellen: “Der står der hundred’ og når man sætter et nul mere bagefter som der, så står der tusind og fjerner man et nul, så står der ti.”

Hvor hun har lært det henne aner jeg ikke.

I morges ville jeg lave müsligrød til ungerne som jeg plejer, men Ellen ville hellere have havregrød, så jeg hældte havregryn op. Det blev hun meget ked af, for hun ville åbenbart alligevel hellere have müsligrød. Hendes kommentar: “Åh nej, mor, du har ødelagt hele mit liv!”

Jeg hældte müsli i havregrynen og alle var glade.

Eller denne dialog fra sidste weekend:

Ellen: Mor er sødest!
Far: Bu-hu.
Ellen: Bare rolig, far, du er også sød, mor er bare sødere, for hun laver andelår og kyllingelår til os.

Ugen er gået stille og roligt med to gange gymnastik og et forældremøde. Ellen er alene til gymnastik nu – det går fint. Hun har en drikkedunk stående oppe på tilskuerpladserne/garderoben og går selv op og drikker når hun er tørstig. Meldingen fra de forældre der venter i hallen er at hun aldrig stopper med at snakke. 🙂

Dagens store begivenhed var en gåtur ud i Lyngbakkerne – Ellen viste vej, for hun går ofte den tur med børnehaven. Vi fandt fem blåbær, tre hindbær og fire brombær og vi hilste på et venligt firben.

Ellers har vi spillet spil og lavet ingenting og spist and. Jeg leder stadigvæk efter et kamera…

Så er kameraet vist endeligt afgået ved døden – linsen har i hvert fald en del problemer.

Siden sidst har der været arbejdsdag i børnehaven. Det var rigtig hyggeligt og ungerne synes det er sjovt at være der på en anden måde.

Der har været gymnastik. Ellen er glad for at være startet igen og det gik bedre med at få hende med hjem anden gang. Anden gang hun selv var til gymnastik gik mig og Karen hjem, så hun var der helt alene. Det gik helt fint, så det er vist planen for fremtiden.

Sidste weekend var vi med farmor og farfar i Randers Regnskov. Det var også hyggeligt – vi var der mere eller mindre fra de åbnede til de lukkede. Men så var det også et par trætte piger vi havde med hjem.

Vi er begyndt at spille Tantrix med Ellen – hun har nogenlunde styr på reglerne og kan også spille lidt strategeisk, men hun har ikke koncentration til et helt spil endnu. Vi er også begyndt at læse rigtige bøger for hende – primært fantasy. Vores lille pige er ikke helt så lille mere.

I går da vi skulle hjem fra børnehave øsregnede det og havde gjort det hele dagen, så der var vand over ALT. Så ungerne blev stoppet i alt deres regntøj og så skulle der hoppes i vandpytter. Det sjoveste var skolens rutchebane, som endte direkte nede i en kæmpe vandpyt.

Vi har haft besøg af moster Ane, vi har været på bondegårdsbesøg og ungerne har hygget sig med mormor, mens vi andre har været i teateret for at se Chess. Vi har været til sommerfest i børnehaven og mig og pigerne har været i Lee for at købe whisky. Gymnastik er startet igen og biblioteket er begyndt at vise film for vuggestuen igen – det er ved at være vinterhalvår.

Og så lige en lille film af Karen og hende yndlingsbeskæftigelse:

Karen lægger puslespil (YouTube)

Så er gymnastik startet igen – i år skal Karen gå om mandagen og Ellen om torsdagen. Normalt kommer vi 15-20 minutter før tid, fordi det passer med at vi henter ungerne i børnehaven der og det kan ikke svare sig at gå hjem. Så de får lov til at løbe rundt i hallen.

Men for første gang i mandag skulle Karen blive og Ellen skulle med hjem. Ellen skreg og skabte sig hele vejen. Til sidst stoppede jeg hende og sagde, at hvis hun blev ved, så endte det med at vi kører direkte hjem næste mandag og at hun ikke får lov til at komme med ind og lege inde. Hun snøftede lidt, men stoppede.

Da vi så kom helt hjem og vi kom ind i bryggerset smed hun sig ned og skabte sig 5 sekunder, rejste sig op og sagde: “Jeg skulle bare lige af med det sidste.” Og så var hun glad resten af tiden og hjalp med at tømme opvaskemaskine og dække bord.

Karen kunne i øvrigt godt huske hallen fra sidste vinter, hvor hun kom der med vuggestuen. Hun pegede og løb glad ind.

Da jeg vågnede i morges var jeg helt forvirret, for klokken var 7.24 og Kåre lå ved siden af mig. Ved nærmere efterkig var det så ikke Kåre, men Ellen der var kommet ind. Hvornår? Aner det ikke – jeg sov!

Men efter at have hentet Karen og puttet og moslet lidt kom vi da ud af sengen. Ellen fandt morgenmad og dækkede bord, mens jeg gav Karen tøj på. Ellen spurgte hvad dag det var og blev jublende lykkelig, da jeg sagde at det er tirsdag. Tirsdag er åbenbart sommerfuglenes dag i puderummet.

Jeg skulle bruge fem kroner og Ellen havde tilfældigvis en femmer. Så jeg spurgte hende, om jeg måtte få femmeren, hvis hun fik en tier når hun kommer hjem. Nej, var svaret, en tyver! 🙂

Mandag aften tog vi alle tre til Randers, for at geocache lidt. Vi havde madpakkerne med og havde en rigtig hyggelig tur. Ellen havde været i Jesperhus og havde også haft det godt.

Tirdag aften mødtes vi igen – til event i Randers. Vi tog en skovtur, som endte lidt galt.

Ved den sidste cache gad Ellen ikke så meget mere og jeg var ved at være godt træt i benene. Så vi ville bare gå direkte ned til bilen. Jo tak – det ville sikkert også være gået helt fint – hvis jeg ellers havde husket den rigtige vej…

Vi nåede RET langt ind mod byen, før det blev åbentlyst at vi var gået for langt. Og så gik vi tilbage og ned af nogle stikveje for at se om det var DER vi havde sat bilen. Til sidst så jeg et kendt navn på en postkasse og da der stadigvæk var lys i vinduerne gik vi ind og spurgte om vej til børnehaven vi havde parkeret ved. Ja, vi skulle bare lige til højre på vejen og så et godt stykke videre. Vi takkede og gik videre.

Men da vi nåede forbi der hvor vi var skiltes kunne det jo ikke være den vej, så vi gik tilbage igen. Ellen nåede at lære Bamse og Kyllings blevet-væk-sang og til sidst satte vi os op af en elboks ved vejen, i det håb at enten far eller farmor ville kommer kørende forbi for at lede efter os.

Og det gjorde far heldigvis også! Det viste sig at bilen faktisk stod nede af en af stikvejene – bare ca. en kilometer nede og jeg havde husket at det var et par hundrede meter. Og at der altså er to børnehaver i området…

Så kørte vi også hjem i seng – desværre nåede vi ikke afslutningen på eventet, men det var vist så rigeligt blevet sengetid.

Torsdag kom Post Danmark Rundt gennem Ulstrup og Ellen var nede og heppe sammen med et par stykker fra børnehaven. Hun var endda så heldig at få en keyhanger. Eller så var det Karen der var heldig, for hun er meget glad for den – hun elsker alt der kan klikkes. I går aftes da hun blev puttet, efter hun var faldet i søvn, sov hun med den om halsen og holdt den godt fast i hånden. Jeg nænnede ikke at tage den fra hende, så jeg spændte den bare op i halsen.

Lørdag var Kåre og pigerne alene hjemme – jeg var til 50-års fødselsdag. De havde vist hygget sig, men Ellen havde alligevel lige bedt Kåre om at bede mig om at komme ind og kysse hende godnat når jeg kom hjem. Og da jeg stod op søndag formiddag var der mange knus til mig. Så hyggeligt. 🙂

I morges gad jeg ikke stå op. Så jeg sagde til Ellen, at jeg nok skulle stå op, når hun havde dækket bord og fundet morgenmad. Og det gjorde hun så. Hun er meget stolt, for hun kan nemlig lige præcis nå mælken i køleskabet nu. 🙂 Og så var jeg jo ligesom nødt til at stå op…

Jeg har lige siddet og set Mr. Bean med ungerne. Jeg sidder med Karen op af maven. Pludselig vender hun sig rundt, kysser mig på kinden, smiler og vender sig rundt for at se videre. Mor smeltede totalt. Det er første gang hun har gjort det!